Salme 127

1 (Sang til Festrejserne. Af Salomo.) Dersom HERREN ikke bygger huset, er Bygmestrenes Møje forgæves, dersom HERREN ikke vogter Byen, våger Vægteren forgæves.

Hina Gode da diasu hame gagui ganiaba, diasu gagui dunu ilia hawa: hamomu da hamedela: loba. Hina Gode da moilai bai bagade hame gaga: i ganiaba, sosodo aligisu dunu da udigili sosodo aligila: loba.

2 Det er forgæves, I står årle op og går sent til Ro, ædende Sliddets Brød; alt sligt vil han give sin Ven i Søvne.

Abuliba: le hahabedafa wa: legadole, bagadewane hawa: hamonana gasimogoa fawane bu golama: bela: ? Bai Hina Gode Ea dogolegei fi dunu ilia da golai dialeawane, E da ilia ha: i manu amola labe liligi huluane ilima iaha.

3 Se, Sønner er HERRENs Gave, Livsens Frugt er en Løn.

Mano ilia da Hina Gode Ea hahawane dogolegele iasu liligi. E da nini hahawane ba: ma: ne, mano ninima iaha.

4 Som Pile i Krigerens Hånd er Sønner, man får i sin Ungdom.

Nowa da ayeligiawane, dunu mano lalelegesea, amo dunu mano da dadi gagui dunuga ea dadi hodo gagui agoai ba: sa.

5 Salig den Mand, som fylder sit Kogger med dem; han beskæmmes ej, når han taler med Fjender i Porten.

Nowa da amo dadi hodo bagohame gagusia, e da hahawane bagade gala. E da ea ha lai dunu amo fofada: su diasuga fofada: sea, ilia da ema hamedafa hasalasimu.