< Salme 125 >

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
Tisti, ki zaupajo v Gospoda, bodo kakor gora Sion, ki ne more biti odstranjena, temveč ostaja na veke.
2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
Kakor so gore naokoli Jeruzalema, tako je Gospod naokoli svojega ljudstva od tega časa naprej, celo za vedno.
3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
Kajti palica zlobnih ne bo počivala na deležu pravičnih, da ne bi pravični svojih rok iztegnili h krivičnosti.
4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
Delaj dobro, oh Gospod, tistim, ki so dobri in tistim, ki so iskreni v svojih srcih.
5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!
Glede takšnih, ki zavijajo na svoje sprijene poti, jih bo Gospod odvedel z delavci krivičnosti, toda nad Izraelom bo mir.

< Salme 125 >