Salme 125

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.

Чей че се ынкред ын Домнул сунт ка мунтеле Сионулуй, каре ну се клатинэ, чи стэ ынтэрит пе вечие.

2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:

Кум есте ынконжурат Иерусалимул де мунць, аша ынконжоарэ Домнул пе попорул Сэу, де акум ши пынэ ын вяк.

3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.

Кэч тоягул де кырмуире ал рэутэций ну ва рэмыне пе моштениря челор неприхэниць, пентру ка чей неприхэниць сэ ну ынтиндэ мыниле спре нелеӂюире.

4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;

Доамне, варсэ-Ць бинефачериле песте чей бунь ши песте чей ку инима фэрэ приханэ!

5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!

Дар пе чей че апукэ пе кэй лэтуралниче, сэ-й нимичяскэ Домнул ымпреунэ ку чей че фак рэу! Пачя сэ фие песте Исраел!