< Salme 125 >

1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
Kathutkung: Panuekhoeh, tami tangawn ni Hezekiah a ti awh BAWIPA ka kâuep e naw teh, kâhuen hoeh niteh, a yungyoe kangning e Zion mon patetlah ao han.
2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
Monnaw ni Jerusalem a kalup e patetlah, BAWIPA ni a miphunnaw hah atuhoi pout laipalah a kalup.
3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
Tami kalannaw ni amamae kut hoi, kahawihoehe hno a sak awh hoeh nahanelah, tamikaponaw e sonron teh, tami kalannaw e râw talai dawk awm hanh naseh.
4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
Oe BAWIPA, tami kahawinaw hoi tami kalannaw koe hawinae sak haw.
5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!
Amamae dumyennae lam dawk ka cet e naw hateh, yonnae ka sak e naw hoi cungtalah, BAWIPA ni a pâlei han. Isarelnaw koe roumnae awm lawiseh.

< Salme 125 >