< Salme 125 >
1 (Sang til Festrejserne.) De der stoler På HERREN, er som Zions bjerg, der aldrig i evighed rokkes.
Kasang laa. Angraeng oep kaminawk loe anghuen ai, dungzan kacak, Zion mae baktiah om o tih.
2 Jerusalem ligger hegnet af Bjerge; og HERREN hegner sit Folk fra nu og til evig Tid:
Maenawk mah Jerusalem to takui khoep baktih toengah, Angraeng mah angmah ih kaminawk to vaihi hoi dungzan khoek to takui khoep.
3 Han lader ej Gudløsheds Herskerskerstav tynge retfærdiges Lod, at retfærdige ikke skal udrække Hånden til Uret.
Katoeng kaminawk ih prae thungah kasae kaminawk ih cunghet to om mak ai, to tih ai nahaeloe katoeng kaminawk loe a ban to kahoih ai hmuen sak hanah patoh o moeng tih.
4 HERRE, vær god mod de gode, de oprigtige af Hjertet;
Aw Angraeng, kahoih kaminawk hoi poektoeng kaminawk khaeah, kahoih hmuen to sah ah.
5 men dem, der slår ind på krogveje, dem bortdrive HERREN tillige med Udådsmænd. Fred over Israel!
Loklam kang koiah amkhraeng kaminawk loe, Angraeng mah kahoih ai hmuen sah kaminawk hoi nawnto caeh haih hmaek tih; toe Israel nuiah loe monghaih to om nasoe.