< Salme 124 >

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -
He waiata; he pikitanga. Na Rawiri. Me kaua a Ihowa i a tatou, he ki tenei ma Iharaira:
2 havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;
Me kaua a Ihowa i a tatou, i te whakatikanga mai o te tangata ki a tatou;
3 så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;
Penei kua horomia oratia tatou e ratou, i te muranga o to ratou riri ki a tatou.
4 så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,
Kua ngaro tatou i nga wai, kua taupokina o tatou wairua e te ia.
5 over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.
Penei kua taupokina o tatou wairua e nga wai whakakake.
6 Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!
Kia whakapaingia a Ihowa, kihai nei i tuku i a tatou hei ngaunga ma o ratou niho.
7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.
Kua mawhiti o tatou wairua, me he manu i roto i te mahanga a nga kaihopu; kua motu te mahanga, a mawhiti ana tatou.
8 Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.
Kei te ingoa o Ihowa he awhina mo tatou, kei te kaihanga i te rangi, i te whenua.

< Salme 124 >