< Salme 124 >
1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -
David ƒe mɔzɔha. Ne menye Yehowae le mía dzi o la, Israel negblɔ be,
2 havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;
“Ɖe menye Yehowae le mía dzi o la, esi amegbetɔwo tso ɖe mía ŋu,
3 så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;
eye woƒe dɔmedzoe bi ɖe mía ŋu la, anye ne womi mí agbagbee,
4 så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,
anye ne tsi ɖe mí hesi to mía dzi,
5 over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.
anye ne tɔ dzeagbowo kplɔ mí dzoe.”
6 Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!
Woakafu Yehowa, ame si meɖe mɔ be woavuvu mí kple woƒe aɖu o.
7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.
Míesi abe xevi si do le mɔtrela ƒe mɔka me la ene; mɔka la tso, eye míesi dzo.
8 Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.
Míaƒe xɔname le Yehowa, dziƒo kple anyigba Wɔla la gbɔ.