Salme 124

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Havde HERREN ej været med os - så siger Israel -

Pakai hi eiho langa anapanglou hikhataleh? Israelte jousen velseikit hen.

2 havde Herren ej været med os, da Mennesker rejste sig mod os;

Min eina delkhum pettah’un Pakai hi eiho langa anapanglou hikhataleh,

3 så havde de slugt os levende, da deres Vrede optændtes mod os;

amahon alunghan u deojah pum in ahingin eina vallhum tauvinte.

4 så havde Vandene overskyllet os, en Strøm var gået over vor Sjæl,

Twi chun einachup uvintin, twikhanglen chun einalhohmang diu ahitai.

5 over vor Sjæl var de gået, de vilde Vande.

Hitia chu ichunguva twipi kitoltol ding ahiuve.

6 Lovet være HERREN, som ej gav os hen, deres Tænder til Rov!

Igalmiteu einasuhmangsah louva Pakai chu thangvahna peuhite.

7 Vor Sjæl slap fri som en Fugl at Fuglefængernes Snare, Snaren reves sønder, og vi slap fri.

Eiho thaang kampa a kon a vacha ahoidoh banga hoidoh ihiuve. Thangpou chu akivobong tan eiho ihoidoh tauve.

8 Vor Hjælper HERRENs Navn, Himlens og Jordens Skaber.

Hitobanga kithopina chu van le lei sem ah Pakai a kon a imu’u ahi.