< Salme 122 >
1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
Ɔsoroforo dwom. Dawid de. Me ne wɔn a wosee me sɛ, “Ma yɛnkɔ Awurade fi” no ani gyei.
2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Yegyinagyina wʼaponkɛse ano, Yerusalem.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Wɔakyekyere Yerusalem yiye sɛ kuropɔn wahyehyɛ mu nneɛma fɛfɛ.
4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
Ɛhɔ na mmusuakuw no kɔ, Awurade mmusuakuw no, Wɔkɔkamfo Awurade din, sɛnea nhyehyɛe a wɔde ama Israel no te.
5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Ɛhɔ na atemmu nhengua no sisi, Dawid fi nhengua no.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Monsrɛ asomdwoe mma Yerusalem se, “Ma wɔn a wɔdɔ wo no nnya bammɔ.
7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Ma asomdwoe mmra wʼafasu mu na bammɔ mmra wʼaban mu.”
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
Me nuanom ne me nnamfonom nti, mɛka se, “Asomdwoe ntena wo mu.”
9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
Awurade yɛn Nyankopɔn fi nti, mɛhwehwɛ wo yiyeyɛ.