< Salme 122 >
1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
I PEREN kida ar indai on ia: Kitail en kolan nan tanpaj en Ieowa!
2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Na at akan pan mi ni wanim en kel en Ierujalem.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Ierujalem kanim eu me kakaudar, pwen kanim kelail eu.
4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
Waja me kainok kan kin momaitala ia, kainok en Ieowa kan, jaunkadede en Ijrael, pwen kapina mar en Ieowa.
5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Pwe i waja me mol en kadeik mi ia, mol en kadaudok en Dawid.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Poeki on Ierujalem a pai kan! Me kin pok on uk, en paida!
7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Muei mau en mi ni om kel, o pai nan om im akan!
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
I pan kapakapa kin uk pweki ri ai o kompoke pai kan.
9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
I pan rapaki on uk me mau melel, pweki tanpaj en Ieowa at Kot.