< Salme 122 >

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
Ein song til høgtidsferderne; av David. Glad vart eg då dei sagde til meg: «Me vil ganga til Herrens hus.»
2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Våre føter fekk standa i dine portar, Jerusalem.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Jerusalem, du velbygde by, ein by som heng vel i hop.
4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
Der ætterne fer upp, Herrens ætter, etter Israels lov, til å prisa Herrens namn.
5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
For der er stolar sette til domstolar for Davids hus.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Bed um fred for Jerusalem! det gange deim vel som elskar deg!
7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Fred vere innanfor dine murar og ro i dine salar!
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
For mine brør og vener skuld vil eg segja: «Fred vere i deg!»
9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
For Herrens, vår Guds, hus skuld vil eg søkja det som er godt for deg.

< Salme 122 >