< Salme 122 >

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
He waiata; he pikitanga. Na Rawiri. I koa ahau i ta ratou meatanga mai ki ahau; Tatou ka haere ki te whare o Ihowa.
2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
E tu ana o matou waewae ki ou tatau, e Hiruharama:
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Ko te hanganga o Hiruharama, rite tonu ki to te pa kua tuhonohonoa ki a ia ano.
4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
Haereere ana ki reira nga iwi, nga iwi o Ihowa, ki to Iharaira whakaaturanga, ki te whakawhetai ki te ingoa o Ihowa.
5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Kua whakaturia hoki ki reira nga torona whakawa, nga torona o te whare o Rawiri.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Inoia he ata noho mo Hiruharama: ka whiwhi ki te pai te hunga e aroha ana ki a koe.
7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Kia mau te rongo ki ou taiepa, me te pai ki ou whare kingi.
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
He mea mo oku teina, mo oku hoa, taku e mea nei, Kia mau te rongo ki roto ki a koe.
9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
He whakaaro ki te whare o Ihowa, o to tatou Atua, ka rapu ahau i te pai mou.

< Salme 122 >