< Salme 122 >
1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
Oluyimba nga balinnya amadaala. Lwa Dawudi. Nasanyuka bwe baŋŋamba nti, “Tugende mu nnyumba ya Mukama!”
2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Ebigere byaffe biyimiridde mu miryango gyo, Ayi Yerusaalemi.
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Yerusaalemi yazimbibwa okuba ekibuga ekinywevu ekiyimiridde awamu.
4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
Eyo ebika byonna gye biraga, ebika bya Mukama, okutendereza erinnya lya Mukama ng’ebiragiro ebyaweebwa Isirayiri bwe biri.
5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Eyo entebe ez’okusalirako emisango gye zaateekebwa; z’entebe ez’obwakabaka ez’ennyumba ya Dawudi.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Musabirenga Yerusaalemi emirembe: “Abo abakwagala bafune ebirungi.
7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Emirembe gibeerenga munda w’ebisenge byo; n’amayumba go amanene gabeerenga n’omukisa era nga manywevu.”
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
Olwa baganda bange ne mikwano gyange nnaayogeranga nti, “Emirembe gibeerenga mu ggwe.”
9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
Olw’obulungi bw’ennyumba ya Mukama Katonda waffe, nnaanoonyanga okukulaakulana kwa Yerusaalemi.