< Salme 122 >

1 (Sang til Festrejserne. Af David.) Jeg frydede mig, da de sagde til mig: "Vi drager til HERRENs Hus!"
Jeg glædede mig ved dem, som sagde til mig: Vi ville gaa til Herrens Hus.
2 Så står vore Fødder da i dine Porte, Jerusalem,
Vore Fødder stode i dine Porte, Jerusalem!
3 Jerusalem bygget som Staden, hvor Folket samles;
Jerusalem, du, som er bygget op som en Stad, der er tæt sammenbygget,
4 thi did op drager Stammerne, HERRENs Stammer en Vedtægt for Israel om at prise HERRENs Navn.
hvorhen Stammerne droge op, Herrens Stammer efter Israels Lov, for at prise Herrens Navn.
5 Thi der står Dommersæder, Sæder for Davids Hus.
Thi der var Stole satte til Dom, Stole for Davids Hus.
6 Bed om Jerusalems Fred! Ro finde de, der elsker dig!
Beder om Jerusalems Fred; Ro finde de, som elske dig.
7 Der råde Fred på din Mur, Tryghed i dine Borge!
Der være Fred paa din Mur, Ro i dine Paladser!
8 For Brødres og Frænders Skyld vil jeg ønske dig Fred,
For mine Brødres og mine Venners Skyld vil jeg sige: Fred være i dig!
9 for Herren vor Guds hus's skyld vil jeg søge dit bedste.
For Herrens vor Guds Hus's Skyld vil jeg søge dit Bedste.

< Salme 122 >