Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Ɔsoroforɔ dwom. Mesu frɛ Awurade wɔ mʼahohiahia mu, na ɔgye me so.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Ao Awurade, gye me firi atorɔ ano ne nnaadaa tɛkrɛma nsam.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Ɛdeɛn na ɔbɛyɛ wo, na ɛdeɛn na ɛka ho bio, Ao nnaadaa tɛkrɛma?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Ɔde asraafoɔ bɛmma a ano yɛ nnam ne gyasramma bɛtwe wʼaso.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Nnome nka me sɛ mabɛsoɛ Mesek, na mete Kedar ntomadan mu!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Matena ase akyɛre dodo wɔ wɔn a wɔkyiri asomdwoeɛ mu.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Meyɛ asomdwoeɛ onipa; nanso sɛ mekasa a, ɛyɛ ɔko ma wɔn.