< Salme 120 >
1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
En mi angustia, mi llanto subió al Señor, y él me dio una respuesta.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Oh Señor, sé el salvador de mi alma de los labios mentirosos y de la lengua del engaño.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
¿Qué castigo te dará? ¿Qué más te hará él, lengua falsa?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Flechas afiladas del fuerte y fuego ardiente.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
La aflicción es mía porque soy extraño en Mesec, y vivo en las tiendas de Cedar.
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Mi alma ha estado viviendo por mucho tiempo con los que odian la paz.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Estoy a favor de la paz; pero cuando digo eso, están a favor de la guerra.