Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Cántico gradual. A JEHOVÁ llamé estando en angustia, y él me respondió.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Libra mi alma, oh Jehová, de labio mentiroso, de la lengua fraudulenta.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

¿Qué te dará, ó qué te aprovechará, oh lengua engañosa?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Agudas saetas de valiente, con brasas de enebro.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

¡Ay de mí, que peregrino en Mesech, [y] habito entre las tiendas de Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Mucho se detiene mi alma con los que aborrecen la paz.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Yo soy pacífico: mas ellos, así que hablo, [me] hacen guerra.