< Salme 120 >
1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Una canción de ascensos. En mi angustia, clamé a Yahvé. Me respondió.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Libera mi alma, Yahvé, de los labios mentirosos, de una lengua engañosa.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Lo que se te dará, y lo que se te hará más, ¿engañosa lengua?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Flechas afiladas de los poderosos, con carbones de enebro.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Ay de mí, que vivo en Meshech, ¡que habito entre las tiendas de Kedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Mi alma ha tenido su morada demasiado tiempo con el que odia la paz.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Estoy a favor de la paz, pero cuando hablo, son para la guerra.