Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Anigoo cidhiidhi ku jira ayaan Rabbiga u qayshaday, Oo isna wuu ii jawaabay.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Rabbiyow, naftayda ka samatabbixi bushimo been sheega, Iyo carrab khiyaano badan.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Carrabka khiyaanada badanow, bal maxaa lagu siin doonaa? Oo maxaa kaloo laguu samayn doonaa?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Adoo ah sida ku xoog badan oo fallaadhihiisa afaysan, Kuwaas oo wata dhuxulo geed rotem la yidhaahdo.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Anaa hoogay, waayo, Mesheg baan qariib ku noqday, Oo waxaan dhex degay teendhooyinkii Qedaar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Naftaydu waxay wakhti dheer la degganayd Mid nabadda neceb.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Waxaan ahay mid nabad jecel, Laakiinse kolkii aan hadlo, iyagu waa kuwa dagaal jecel.