< Salme 120 >
1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
V svoji tegobi sem klical h Gospodu in me je slišal.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Osvobodi mojo dušo, oh Gospod, pred lažnivimi ustnicami in pred varljivim jezikom.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Kaj ti bo dano? Ali kaj ti bo storjeno, ti varljiv jezik?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Ostre puščice mogočnega z brinovo žerjavico.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Gorje meni, da se mudim v Mešehu, da prebivam v kedárskih šotorih!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Moja duša je dolgo prebivala s tistim, ki sovraži mir.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Jaz sem za mir, toda ko govorim, so oni za vojno.