Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Faarfannaa Ol baʼuu. Ani rakkina koo keessatti Waaqayyotti nan iyyadha; innis deebii naa kenna.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Yaa Waaqayyo, afaan sobuu fi arraba nama gowwoomsu jalaa na baasi.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Yaa arraba gowwoomsituu nana, maaltu siif kennama? Kana caalaas maal godhamta?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Inni xiyya loltootaa kan qarameen, barbadaa ibiddaa qacamaatiin si adaba.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Ani waanan Meshek keessa taaʼee dunkaanota Qeedaar gidduu jiraadhuuf, anaaf wayyoo!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Warra nagaa jibban gidduu, ani yeroo dheeraa jiraadheera.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ani nama nagaa barbaadu dha; isaan garuu yeroo ani dubbadhu lolaaf kakaʼan.