Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Ein song til høgtidsferderne. Til Herren ropa eg i mi naud, og han svara meg.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Herre, frels mi sjæl frå ljugarlippa, frå den falske tunga!

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Kva skal han gjeva deg, og kva meir skal han gjeva deg, du falske tunga?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Kveste piler til ei kjempa og gløder av einebuska.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Usæl eg, som framand er imillom Mesek, og bur ved Kedars tjeld!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Lenge nok hev sjæli mi butt hjå deim som hatar fred.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Eg er berre fred, men når eg talar, er dei ferdige til strid.