Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Ke nga muta in ongoiya, nga pang nu sin LEUM GOD A El topukyu.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

LEUM GOD moliyula Liki mwet kikiap a mwet kutasrik.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Kowos, mwet kikiap, mea God El a oru nu suwos? El a kai kowos fuka?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Ke sukan pisr kosro nutin sie mwet mweun, A mulut firir!

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Ke nga muta inmasrlowos, arulana koluk oana nga in muta in acn Meshech Ku muta inmasrlon mwet Kedar.

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Loesla pacl nga muta Inmasrlon mwet su srunga misla.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ke pacl nga sramsram ke misla, Elos ac lungse mweun.