< Salme 120 >
1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
われ困苦にあひてヱホバをよびしかば我にこたへたまへり
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
ヱホバよねがはくは虚偽のくちびる欺詐の舌よりわが霊魂をたすけいだしたまへ
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
あざむきの舌よなんぢに何をあたへられ 何をくはへらるべきか
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
ますらをの利き箭と金萑花のあつき炭となり
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
わざはひなるかな我はメセクにやどりケダルの幕屋のかたはらに住めり
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
わがたましひは平安をにくむものと偕にすめり
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
われは平安をねがふ されど我ものいふときにかれら戰爭をこのむ