Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Waƙar haurawa. Na yi kira ga Ubangiji cikin damuwata, ya kuwa amsa mini.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Ka cece ni, ya Ubangiji, daga leɓuna masu ƙarya da kuma daga harsuna masu yaudara.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Me zai yi maka, me kuma ya fi, ya kai harshe mai yaudara?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Zai hukunta ku da kibiyoyi masu tsini na jarumi, tare da garwashin wuta na itacen tsintsiya.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Kaitona da nake zama a Meshek, da nake zama a ciki tentunan Kedar!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Da daɗewa na zauna a cikin waɗanda suke ƙin salama.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ni mutum ne mai salama; amma sa’ad da na yi magana, su sai su yi ta yaƙi.