Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

Ich rufe zu Jehovah in meiner Drangsal, und Er antwortet mir.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Jehovah, errette meine Seele von der Lüge Lippe, von der Zunge des Trugs.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Was gibt dir und was tut sie dir dazu, die Zunge des Trugs.

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Die Pfeile des Helden sind geschärft an den Glühkohlen des Wacholders.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Wehe mir, daß ich in Meschech mich aufhalte, daß ich wohne bei Kedars Zelten.

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Zu viel wohnt meine Seele bei dem, der Frieden haßt.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ich bin für Frieden; aber wenn ich rede, sind sie für Krieg.