Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

[Ein Stufenlied.] Zu Jehova rief ich in meiner Bedrängnis, und er erhörte mich.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Jehova, errette meine Seele von der Lippe der Lüge, von der Zunge des Truges!

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

Was soll man [O. er [Gott]] dir geben und was dir hinzufügen, du Zunge des Truges?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Scharfe Pfeile eines Gewaltigen, samt glühenden Kohlen der Ginster.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Wehe mir, daß ich weile in Mesech, daß ich wohne bei den Zelten Kedars!

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

Lange [O. Genug] hat meine Seele bei denen gewohnt, die den Frieden hassen.

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

Ich will nur Frieden; [W. Ich bin Friede] aber wenn ich rede, so sind sie für Krieg.