Salme 120

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.

The song of greces. Whanne Y was set in tribulacioun, Y criede to the Lord; and he herde me.

2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!

Lord, delyuere thou my soule fro wickid lippis; and fro a gileful tunge.

3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!

What schal be youun to thee, ether what schal be leid to thee; to a gileful tunge?

4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.

Scharpe arowis of the myyti; with colis that maken desolat.

5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!

Allas to me! for my dwelling in an alien lond is maad long, Y dwellide with men dwellinge in Cedar; my soule was myche a comelyng.

6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.

I was pesible with hem that hatiden pees;

7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!

whanne Y spak to hem, thei ayenseiden me with outen cause.