< Salme 120 >
1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
In my distress I cried to the LORD, and he heard me.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
Deliver my soul, O LORD, from lying lips, and from a deceitful tongue.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
What shall be given to you? or what shall be done to you, you false tongue?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Sharp arrows of the mighty, with coals of juniper.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Woe is me, that I sojourn in Mesech, that I dwell in the tents of Kedar!
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
My soul has long dwelled with him that hates peace.
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
I am for peace: but when I speak, they are for war.