< Salme 120 >

1 (Sang til Festrejserne.) Jeg råbte til HERREN i Nød, og han svarede mig.
Lungkham na leh lung gim na kato tengleh Yahweh Pakai kom kalhutjin ahileh Aman kataona asangjin ahi.
2 HERRE, udfri min Sjæl fra Løgnelæber, fra den falske Tunge!
O Yahweh Pakai in mijoubol ho a konleh milepche ho a kon in neihuhdoh'in.
3 Der ramme dig dette og hint, du falske Tunge!
Oh lepchena leigui mangcha ho, Elohim Pathen in nangho ipi na louvin tem? Aman nachunga engbolna ichan gei in apunsahbe dem?
4 Den stærkes Pile er hvæsset ved glødende Gyvel.
Nangma thalchang hemtah a naki sunding chuleh meihol sapehpoh naki desah ding ahi.
5 Ve mig, at jeg må leve som fremmed i Mesjek, bo iblandt Kedars Telte!
Gamlatah Meshach lah'a ka chenchu kadanave, gamlatah Kedar ponbuh a ka chenchu ka thohlel ngeije,
6 Min Sjæl har længe nok boet blandt Folk, som hader Fred.
Keima chamna deilah'a kachenhi kakhoplheh jengtai,
7 Jeg vil Fred; men taler jeg, vil de Krig!
Keiman chamna kahol in, ahinlah keiman chamna thu kaseipou pouleh amahon gal bou adeijiu ve.

< Salme 120 >