Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Načelniku godbe po osmini, psalm Davidov. Daj rešenje, Gospod, ker minil je dobrodelnik; ker izginili so resnični izmed sinov človeških.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Prazno govoré drug z drugim, s priliznenimi ustnami, z vojnim srcem govoré.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Pokončal bode Gospod vse priliznene ustne, jezik visokobesedni;

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

Njih, ki govoré: Našega jezika pravica bode obveljala, ustne naše so v naši oblasti, kdo bi bil nam gospod?

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Od zatiranja siromakov ubozih, od vpitja revežev vstanem skoraj, govori Gospod; pomagal bodem njemu, v katerega bode pihal žarjavico krivični.

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Besede Gospodove so čiste besede, srebro očiščeno v izbrani prsteni posodi, osnaženo sedemkrat.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Ti, Gospod, ohrani jih; vsakega izmed njih brani tega rodu na veke.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Krivični hodijo okrog povsodi, ko se povzdiguje malopridna reč med človeškimi sinovi.