< Salme 12 >
1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;
Salva-nos, Senhor, porque faltam os homens bons; porque são poucos os fieis entre os filhos dos homens.
2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.
Cada um fala a falsidade ao seu próximo: falam com lábios lisongeiros e coração dobrado.
3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,
O Senhor cortará todos os lábios lisongeiros e a língua que fala soberbamente.
4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"
Pois dizem: Com a nossa língua prevaleceremos: são nossos os beiços; quem é o Senhor sobre nós?
5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."
Pela opressão dos miseráveis, pelo gemido dos necessitados me levantarei agora, diz o Senhor; porei em salvo aquele para quem eles assopram.
6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.
As palavras do Senhor são palavras puras, como prata refinada em fornalha de barro, purificada sete vezes.
7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.
Tu os guardarás, Senhor; desta geração os livrarás para sempre.
8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.
Os ímpios andam cercando, enquanto os mais vis dos filhos dos homens são exaltados.