Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

[Psalm lal David] O LEUM GOD, kasrekut! Wangin sie mwet wo lula, Ac mwet suwoswos tia ku in sifilpa koneyukyak.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Mwet nukewa kikiap nu sin sie sin sie; Elos kiapu sie sin sie ke kaskas in aklukuk.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

O LEUM GOD, kutongya loh ma kaskas in aklukuk inge, Ac kaliya oalin mwet filang su fahk mu,

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

“Ke kas na lasr kut eis ma kut lungse. Kut ac fahk na ma kut lungse fahk, Ac wangin mwet ku in kutongkuti.”

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

LEUM GOD El fahk, “Inge nga ac fah tuyak, Ke sripen mwet enenu elos akkeokyeyuk, Ac mwet kalyeiyuk elos keoklana. Nga ac sang molela nu selos oana elos kena kac.”

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Wulela lun LEUM GOD nasnas ac fal in lulalfongiyuk; Wulela lal nasnas oana silver Ma liklikiyuki pacl itkosr ke funyu in aknasnas.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

LEUM GOD, kom fah karinginkutme; Kom fah liyekutyang liki kain mwet inge.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Mwet koluk uh oasr yen nukewa Ac mwet nukewa kaksakinna ma koluk uh.