Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Ra Anumzamoka nazahuo, na'ankure fatgo vahera omanitfa higeno, kema antahino amage antega vahera ama mopafina omani'naze.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Hagi mika vahe'mo'za havige vaheke nemani'za, tare zamagu'areti masavenkea nehu'za vahera rezamavataga nehaze.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Ra Anumzamo Agrake havigema nehaza vahe'mofo zamagira ruhamunegino, zamavufaga rama nehaza zamaganefu'na ruhamunenkie.

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

Zamagra ana vahe'mo'za hu'za, tagra tavufga rankema hanuna zamo vahera zmagateregahunanki, iza tagrira kva vahetia manigahie hu'za nehaze.

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Na'ankure kefo vahe'mo'za zamunte omane vahera zamazeri haviza nehu'za, kna nezamizanki'na, Nagra kegava huzmante'nuge'za havi vahe'mo'za zamazeri havizana osugahaze huno Ra Anumzamo'a hu'ne.

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Ra Anumzamofo nanekemo'a, agru hu'neankino silvama 7ni'a zupa tevefi kreno eri agru hiankna huno agrunentake hu'ne.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Ra Anumzamoka, havi zamavu zamava'ma nehaza vahe'mo'zama zamazeri havizama hu'zankura zamagu'vazinka maka knafina kegava huzamante vava huo.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Hagi kefo avu'avazamo'ma vahepima ome rama nehige'za kefozama nehaza vahe'mo'za zamavufaga ra huza vano nehaze.