Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

八音にあはせて伶長にうたはしめたるダビデのうた ああヱホバよ助けたまへ そは紳をうやまふ人はたえ誠あるものは人の子のなかより消失るなり

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

人はみな虚偽をもてその隣とあひかたり滑かなるくちびると貳心とをもてものいふ

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

ヱホバはすべての滑かなるくちびると大なる言をかたる舌とをほろぼし給はん

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

かれらはいふ われら舌をもて勝をえん この口唇はわがものなり誰かわれらに主たらんやと

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

ヱホバのたまはく 苦しむもの掠められ貧しきもの歎くがゆゑに我いま起てこれをその慕ひもとむる平安におかん

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

ヱホバの言はきよきことばなり 地にまうけたる炉にてねり七次きよめたる白銀のごとし

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

ヱホバよ汝はかれらをまもり之をたすけてとこしへにこの類より免れしめたまはん

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

人の子のなかに穢しきことの崇めらるるときは惡者ここやかしこにあるくなり