Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Til Sangmesteren. Efter den ottende. En Salme af David.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

dem, som siger: »Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?«

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

»For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu staa op«, siger HERREN, »jeg frelser den, som man blæser ad.«

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

HERRENS Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt. De gudløse færdes frit overalt, naar Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.