Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Zborovođi. U oktavi. Psalam. Davidov. U pomoć, Jahve, jer nestaje pobožnih, vjernosti nema više među ljudima!

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Svatko laže svome bližnjemu, govori usnama lažljivim i srcem dvoličnim.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Istrijebi, Jahve, sve usne lažljive i jezik hvastavi;

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

one što zbore: “Jezik je naša snaga, naše su usne za nas: tko nam što može?”

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

“Zbog nevolje tlačenih i jauka ubogih sada ću ustati - govori Jahve - spasenje donijet' onom tko ga želi.”

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Riječi su Jahvine riječi iskrene, srebro prokušano, od zemlje odvojeno, sedam puta očišćeno.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

O Jahve, ti ćeš bdjeti nad nama, od naraštaja ovog čuvat' nas svagda,

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

pa nek' se okolo vrzu zlotvori, nek' se izdižu ljudi najgori.