Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Kathutkung: Devit BAWIPA na kabawm haw. Bangkongtetpawiteh, cathutlae tami awm hoeh toe. Tami capanaw dawk yuemkamcu e awm hoeh toe.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

A imrinaw hoi laithoe lawk a kâdei awh teh, lungsamphei laihoi lawk a dei awh.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

BAWIPA ni pasawtpanepnae pahni hoi, kâoupnae lai hah tâtueng naseh.

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

Ahnimouh ni, ka lai hoi ka tâ han. Ka pahni hai kama e doeh. Apimouh kaimouh lathueng ka bawi han telah ati awh.

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

BAWIPA ni, repcoungroe e tami ka roedeng e hoi, voutthoup laihoi kacingounaw hanlah, atu ka thaw vaiteh, a ngaihawi awh e roumnae hmuen koe ka o sak han telah ati.

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

BAWIPA e lawknaw teh, ka thoung e lawk doeh. Talai hoi thoung sak nahanelah, hmai dawk vai sari touh sôlêi tangcoung e ngun patetlah ao.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Oe BAWIPA, nang ni na khetyawt. Hete senaw thung dawk hoi a yungyoe na roum sak.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Tami capanaw ni tamikapo a tawmrasang awh toteh, tamikathoutnaw teh hmuen tangkuem a kâva awh.