Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

Bawipa ni bawm lah, Khawsa ak kqih thlang am awm voel hy. Thlanghqingkhqi anglakawh thlang ypawm qeeng kang hawh hy.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Thlang boeih ing a imceng venawh qaih awi kqawn unawh; awih haal kqawnnaak hui ing ami qaai kqawn boeih hawh uhy.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Bawipa ing awih haal kqawn nawh huikhqi ce qeet pek khqi seitaw, oek qunaak lai awm qeet pe seh.

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

Lai ing ni noeng khqi ngai bit kaw; hui ni ta u saw kaw ningnih a boei na u nu ak awm bai?” ak tikhqi ce.

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Tha amak awm khawdeng thlangkhqi ingkaw, kaw amak ta thlanghqing konaak awi awh, tuh taw tho hawh kawng nyng. Cekkhqi ak kqawn seetkungkhqi ven awhkawng chung a hlip khqi kawng,” tinawh Bawipa ing tihy.

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

BawipaK awikhqi taw coet am kap qoe nawh, deknawng maih hlawk awh voei khqih dy ngun a tui tle ing myih hy.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Aw Bawipa, nang ing ni loet sak kawm tiksaw, cemyih, thlangkhqi anglakawhkawng ni hlip nik chung kawp ti.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Thlangkhqi anglakawh chahnak hly kawi ik-oeih zoeksangnaak a awm awh, thlak chekhqi taw ami ngaih ngaih na chah phyih doena cet uhy.