Salme 12

1 (Til sangmesteren. Efter den ottende. En salme af David.) HERRE, hjælp, thi de fromme er borte, svundet er Troskab blandt Menneskens Børn;

AYUDA, O Jeova, sa jocog mandeboto: sa jocog y manmauleg gui entalo y famaguon taotao.

2 de taler Løgn, den ene til den anden, med svigefulde Læber og tvedelt Hjerte.

Masasangang taebale cada uno gui tiguangña: yan labios na jaande, yan doble na corason jasasangan.

3 Hver svigefuld Læbe udrydde HERREN, den Tunge, der taler store Ord,

Si Jeova uutut todo y labios na jaande, yan y jila ni cumuecuentos mandangculo:

4 dem, som siger: "Vor Tunge gør os stærke, vore Læber er med os, hvo er vor Herre?"

Ayo na ujaalog: Pot y jilata na utagana; y labiosta iyota: jaye siña señot gui jilota?

5 "For armes Nød og fattiges Suk vil jeg nu stå op", siger HERREN, "jeg frelser den, som man blæser ad."

Sa y chiniguit y mamoble y an y inigong y mannesesitao: pago bae cajulo, ilegña si Jeova: guajo jupolo güi na seguro, ni y jaguaefeye.

6 HERRENs Ord er rene Ord, det pure, syvfold lutrede Sølv.

Sa y finijo Jeova, gasgas na finijo: calang salape na managasgas gui jotno gui jilo y tano: managasgas siete biaje.

7 HERRE, du vogter os, værner os evigt mod denne Slægt.

Jago, O Jeova, ni umadadaje sija, jago umantiene para taejinecog, guine este na generasion.

8 De gudløse færdes frit overalt, når Skarn ophøjes blandt Menneskens Børn.

Jijot gui oriya manjajanao y manaelaye: anae esta nacajulo y tinaelaye gui entalo y famaguon taotao.