Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Blago onima kojima je put èist, koji hode u zakonu Gospodnjem.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Blago onima koji èuvaju otkrivenja njegova, svijem srcem traže ga;
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Koji ne èine bezakonja, hode putovima njegovijem!
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Ti si dao zapovijesti svoje, da se èuvaju dobro.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Kad bi putovi moji bili upravljeni da èuvam naredbe tvoje!
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Onda se ne bih postidio, pazeæi na zapovijesti tvoje;
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Hvalio bih te s pravijem srcem, uèeæi se pravednijem zakonima tvojim.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Èuvaæu naredbe tvoje, nemoj me ostaviti sasvijem.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Kako æe mladiæ oèistiti put svoj? Vladajuæi se po tvojim rijeèima.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Svijem srcem svojim tražim tebe, ne daj mi da zaðem od zapovijesti tvojih.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
U srce svoje zatvorio sam rijeè tvoju, da ti ne griješim.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Blagosloven si, Gospode! nauèi me naredbama svojim.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Ustima svojim javljam sve sudove usta tvojih.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Na putu otkrivenja tvojih radujem se kao za veliko bogatstvo.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
O zapovijestima tvojim razmišljam, i pazim na putove tvoje.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Naredbama tvojim tješim se, ne zaboravljam rijeèi tvoje.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Uèini milost sluzi svojemu, da bih živio i èuvao rijeè tvoju.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Otvori oèi moje, da bih vidio èudesa zakona tvojega;
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Gost sam na zemlji, nemoj sakriti od mene zapovijesti svojih.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Iznemože duša moja želeæi bez prestanka poznati sudove tvoje.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Ti si strašan prokletim oholicama, koje zastranjuju od zapovijesti tvojih.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Odvrati od mene rug i sramotu, jer èuvam otkrivenja tvoja.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Sjede knezovi i dogovaraju se na mene; a sluga tvoj razmišlja o naredbama tvojim.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Otkrivenja su tvoja utjeha moja, savjetnici moji.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Duša moja leži u prahu; oživi me po rijeèi svojoj.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Kazujem putove svoje, i èuješ me; nauèi me naredbama svojim.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Urazumi me o putu zapovijesti svojih, i razmišljaæu o èudesima tvojim.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Suze proliva duša moja od tuge, okrijepi me po rijeèi svojoj.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Put lažni ukloni od mene i zakon svoj daruj mi.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Put istini izbrah, zakone tvoje tražim.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Prionuh za otkrivenja tvoja, Gospode; nemoj me osramotiti.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Putem zapovijesti tvojih trèim, jer si raširio srce moje.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Pokaži mi, Gospode, put naredaba svojih, da ga se držim do kraja.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Urazumi me, i držaæu se zakona tvojega, i èuvati ga svijem srcem.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Postavi me na stazu zapovijesti svojih, jer mi je ona omiljela.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Privij srce moje k otkrivenjima svojim, a ne k lakomstvu.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Odvrati oèi moje da ne gledaju ništavila, putem svojim oživi me.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Ispuni sluzi svojemu rijeè svoju da te se boji.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Ukloni rug moj, kojega se plašim; jer su sudovi tvoji blagi.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Mile su mi zapovijesti tvoje, pravdom svojom oživi me.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Neka doðe na me milost tvoja, Gospode, pomoæ tvoja po rijeèi tvojoj.
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
I ja æu odgovoriti onome koji me ruži; jer se uzdam u rijeè tvoju.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Nemoj uzeti nigda od usta mojih rijeèi istine, jer èekam sudove tvoje.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
I èuvaæu zakon tvoj svagda, dovijeka i bez prestanka.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Hodiæu slobodno, jer tražim zapovijesti tvoje.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Govoriæu o otkrivenjima tvojim pred carevima, i neæu se stidjeti.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Tješiæu se zapovijestima tvojim, koje ljubim.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Ruke svoje pružam k zapovijestima tvojim, koje ljubim, i razmišljam o naredbama tvojim.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Opomeni se rijeèi svoje k sluzi svojemu, na koju si mi zapovjedio da se oslanjam.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
U nevolji mojoj tješi me što me rijeè tvoja oživljava.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Oholi mi se rugaju veoma; ali ja ne otstupam od zakona tvojega.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Pamtim sudove tvoje od iskona, Gospode, i tješim se.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Gnjev me obuzima na bezbožnike, koji ostavljaju zakon tvoj.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Naredbe su tvoje pjesma moja u putnièkom stanu mojem.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Noæu pominjem ime tvoje, Gospode, i èuvam zakon tvoj.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
To je moje, da èuvam zapovijesti tvoje.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Dio moj ti si, Gospode; naumio sam èuvati rijeèi tvoje.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Molim ti se iz svega srca, smiluj se na me po rijeèi svojoj.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Razmatram putove svoje, i obraæam noge svoje k otkrivenjima tvojim.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Hitim, i ne zatežem se èuvati zapovijesti tvoje.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Mreže bezbožnièke opkoliše me, ali zakona tvojega ne zaboravljam.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
U po noæi ustajem da te slavim za pravedne sudove tvoje.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
U zajednici sam sa svima koji se tebe boje i koji èuvaju zapovijesti tvoje.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Dobrote je tvoje, Gospode, puna sva zemlja; naredbama svojim nauèi me.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Uèinio si dobro sluzi svojemu, Gospode, po rijeèi svojoj.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Dobroj misli i znanju nauèi me, jer zapovijestima tvojim vjerujem.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Prije stradanja svojega lutah, a sad èuvam rijeè tvoju.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Ti si dobar, i dobro èiniš; nauèi me naredbama svojim.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Oholi pletu na mene laž, ali se ja svijem srcem držim zapovijesti tvojih.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Zadriglo je srce njihovo kao salo, a ja se tješim zakonom tvojim.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Dobro mi je što stradam, da se nauèim naredbama tvojim.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Miliji mi je zakon usta tvojih nego tisuæe zlata i srebra.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Ruke tvoje stvorile su me i naèinile me; urazumi me, i nauèiæu se zapovijestima tvojim.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Koji se tebe boje, vidjeæe me, i radovaæe se što se uzdam u tvoju rijeè.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Znam da su sudovi tvoji, Gospode, pravedni, i po pravdi me karaš.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Neka bude dobrota tvoja utjeha moja, kao što si rekao sluzi svojemu.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Neka doðe k meni milosrðe tvoje, i oživim; jer je zakon tvoj utjeha moja.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Nek se postide oholi; jer me bez krivice oboriše. Ja razmišljam o zapovijestima tvojim.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Nek se obrate k meni koji se tebe boje, i koji znadu otkrivenja tvoja.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Srce moje neka bude savršeno u naredbama tvojim, da se ne postidim.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Èezne duša moja za spasenjem tvojim, rijeè tvoju èekam.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Èeznu oèi moje za rijeèju tvojom; govorim: kad æeš me utješiti?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Postadoh kao mijeh u dimu, ali tvojih naredaba ne zaboravih.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Koliko æe biti dana sluge tvojega? Kad æeš suditi onima koji me gone?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Oholi iskopaše mi jamu nasuprot zakonu tvojemu.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Sve su zapovijesti tvoje istina; bez krivice me gone, pomozi mi.
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Umalo me ne ubiše na zemlji, ali ja ne ostavljam zapovijesti tvojih.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Po milosti svojoj oživi me, i èuvaæu otkrivenja usta tvojih.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Dovijeka je, Gospode, rijeè tvoja utvrðena na nebesima,
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Od koljena do koljena istina tvoja; ti si postavio zemlju, i stoji.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Po tvojoj naredbi sve stoji sad; jer sve služi tebi.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Da nije zakon tvoj bio utjeha moja, poginuo bih u nevolji svojoj.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Zapovijesti tvojih neæu zaboraviti dovijeka, jer me njima oživljavaš.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Ja sam tvoj, pomozi mi, jer tražim zapovijesti tvoje.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Bezbožnici gledaju da me ubiju; a ja razmišljam o tvojim otkrivenjima.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Svemu savršenome vidjeh kraj; ali je zapovijest tvoja veoma široka.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Kako ljubim zakon tvoj! Vas dan mislim o njemu.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Zapovijest tvoja èini me mudrijega od neprijatelja mojih; jer je sa mnom uvijek.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Razumniji postah od svijeh uèitelja svojih; jer razmišljam o tvojim otkrivenjima.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Mudriji sam od staraca; jer zapovijesti tvoje èuvam.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Od svakoga zloga puta zaustavljam noge svoje, da bih èuvao rijeè tvoju.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Od naredaba tvojih ne otstupam; jer si me ti nauèio.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Kako su slatke jeziku mojemu rijeèi tvoje, slaðe od meda ustima mojima!
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Od zapovijesti tvojih postadoh razuman; toga radi mrzim na svaki put lažni.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Rijeè je tvoja žižak nozi mojoj, i vidjelo stazi mojoj.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Zakleh se da æu èuvati naredbe pravde tvoje, i izvršiæu.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Poništen sam veoma, Gospode, oživi me po rijeèi svojoj.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Neka ti bude ugodna, Gospode, dobrovoljna žrtva usta mojih, i sudovima svojim nauèi me.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Duša je moja u ruci mojoj neprestano u nevolji; ali zakona tvojega ne zaboravljam.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Bezbožnici su mi metnuli zamku; ali od zapovijesti tvojih ne zastranih.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Prisvojih otkrivenja tvoja zavavijek; jer su radost srcu mojemu.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Privolio sam srce svoje da tvori naredbe tvoje navijek, do kraja.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Koji prestupaju zakon, ja na njih mrzim, a zakon tvoj ljubim.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Ti si zaklon moj i štit moj; rijeè tvoju èekam.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Idite od mene, bezakonici! I èuvaæu zapovijesti Boga svojega.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Ukrijepi me po rijeèi svojoj i biæu živ, i nemoj me osramotiti u nadanju mom.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Utvrdi me, i spašæu se, i razmišljaæu o naredbama tvojim bez prestanka.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Obaraš sve koji otstupaju od naredaba tvojih; jer su pomisli njihove laž.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Kao gar bacaš sve bezbožnike na zemlji; toga radi omilješe mi otkrivenja tvoja.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Drkæe od straha tvojega tijelo moje, i sudova tvojih bojim se.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Èinim sud i pravdu, ne daj me onima koji me gone.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Odbrani slugu svojega na dobro njegovo, da mi ne èine sile oholi.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Oèi moje èeznu za spasenjem tvojim i za rijeèju pravde tvoje.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Uèini sluzi svojemu po milosti svojoj, i naredbama svojim nauèi me.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Ja sam sluga tvoj; urazumi me, i poznaæu otkrivenja tvoja.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Vrijeme je da Gospod radi; oboriše zakon tvoj.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Toga radi ljubim zapovijesti tvoje veæma nego zlato i drago kamenje.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Toga radi zapovijesti tvoje držim da su vjerne, na svaki put lažni mrzim.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Divna su otkrivenja tvoja; zato ih èuva duša moja.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Rijeèi tvoje kad se jave, prosvjetljuju i urazumljuju proste.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Otvoram usta svoja da odahnem, jer sam žedan zapovijesti tvojih.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Pogledaj me i smiluj se na me, kao što radiš s onima koji ljube ime tvoje.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Tvrdi stope moje u rijeèi svojoj, i ne daj nikakome bezakonju da oblada mnom.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Izbavi me od nasilja ljudskoga, i èuvaæu zapovijesti tvoje.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Svjetlošæu lica svojega obasjaj slugu svojega, i nauèi me naredbama svojim.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Oèi moje liju potoke, zato što ne èuvaju zakona tvojega.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Pravedan si, Gospode, i pravi su sudovi tvoji.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Javio si pravdu u otkrivenjima svojim, i istinu cijelu.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Revnost moja jede me, zato što moji neprijatelji zaboraviše rijeèi tvoje.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Rijeè je tvoja veoma èista, i sluga je tvoj veoma ljubi.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Ja sam malen i poništen, ali zapovijesti tvojih ne zaboravljam.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Pravda je tvoja pravda vjeèna, i zakon tvoj istina.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Tuga i nevolja naðe me, zapovijesti su tvoje utjeha moja.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Vjeèna je pravda u otkrivenjima tvojim; urazumi me, i biæu živ.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Vièem iz svega srca: usliši me, Gospode; saèuvaæu naredbe tvoje.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Prizivam te, pomozi mi; držaæu se otkrivenja tvojih.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Pretjeèem svanuæe, i vièem; rijeè tvoju èekam.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Pretjeèu oèi moje jutrenju stražu, da bih razmišljao o rijeèi tvojoj.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Èuj glas moj po milosti svojoj, Gospode; po sudu svojemu oživi me.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Prikuèuju se koji ljube bezakonje; udaljili su se od zakona tvojega.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Ti si blizu, Gospode, i sve su zapovijesti tvoje istina.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Odavna znam za otkrivenja tvoja, da si ih postavio zavavijek.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Pogledaj nevolju moju, i izbavi me, jer ne zaboravljam zakona tvojega.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Primi se stvari moje, i odbrani me; po rijeèi svojoj oživi me.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Daleko je od bezbožnika spasenje, jer se ne drže naredaba tvojih.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Milosrðe je tvoje, Gospode, veliko; po pravome sudu svom oživi me.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Mnogo je protivnika mojih i neprijatelja mojih; ali ja ne otstupam od otkrivenja tvojih.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Vidim odmetnike, i mrsko mi je; jer ne èuvaju rijeèi tvoje.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Gledaj, kako ljubim zapovijesti tvoje, Gospode, po milosti svojoj oživi me.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Osnova je rijeèi tvoje istina, i vjeèan je svaki sud pravde tvoje.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Knezovi me gone ni za što, ali se srce moje boji rijeèi tvoje.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Radujem se rijeèi tvojoj kao onaj koji zadobije velik plijen.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Mrzim na laž i gadim se na nju, ljubim zakon tvoj.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Sedam puta na dan hvalim te za sudove pravde tvoje.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Velik mir imaju oni koji ljube zakon tvoj, i u njih nema spoticanja.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Èekam spasenje tvoje, Gospode, i zapovijesti tvoje izvršujem.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Duša moja èuva otkrivenja tvoja, i ja ih ljubim veoma.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Èuvam zapovijesti tvoje i otkrivenja; jer su svi putovi moji pred tobom.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Neka izaðe tužnjava moja preda te, Gospode! Po rijeèi svojoj urazumi me.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Neka doðe moljenje moje preda te! Po rijeèi svojoj izbavi me.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Usta æe moja pjevati hvalu, kad me nauèiš naredbama svojim.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Jezik æe moj kazivati rijeè tvoju, jer su sve zapovijesti tvoje pravedne.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Neka mi bude ruka tvoja u pomoæi; jer mi omilješe zapovijesti tvoje;
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Žedan sam spasenja tvojega, Gospode, i zakon je tvoj utjeha moja.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Neka živi duša moja i tebe hvali, i sudovi tvoji neka mi pomogu.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Zaðoh kao ovca izgubljena: traži slugu svojega; jer zapovijesti tvojih ne zaboravih.
