Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
RE meid pai, me jota kin japun ni al arail, me kin weweid ni kapun en Ieowa!
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Re meid pai, me kin kolekol a kadede akan, me kin rapaki i jan nan monion arail!
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Me jota kin wia me jued, a weweid nan a al akan.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Pein komui kotikidar japwilim omui kujoned akan, pwe jen porijok kapwaiada.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
O ma al ai kan inen wei, pwen kapwaiada omui kujoned akan.
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
I ap jota pan jarodi, ni ai pan apapwali japwilim omui kujonod akan karoj.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
I danke komui jan nan monion i melel, pwe kom kotin padaki don ia duen omui majan pun.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
I pan kanai on japwilim omui kujoned akan, kom der likidmaliela.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Iaduen, manakap amen pan kak weweid ni makelekel? Ma a pan wiawia duen ar majan akan.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
I raparapa kin komui jan nan monion. i; kom der kotin mueid on, i en pup wei jan ni omui kujoned akan.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
I kolekol omui majan nan monion i, pwe i ender wia dip on komui.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Kapin en ko on komui, Main Ieowa! Kom kotin padaki don ia omui kujoned akan.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
I kajokajoi ki au ai duen kujoned en jilan omui karoj.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
I kin peren kita al en omui kadede kan, dueta dipijou toto.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
I pan madamadaua duen omui kujoned akan, o kanai on omui al akan.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
I kin peren kida omui kujoned akan, i jota pan monokela omui majan akan.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Kom kotin kamauiada japwilim omui ladu, pwe i en memaur eta; i ap pan kapwaiada omui majan o.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Kom kotin kapad pajan maj ai, pwe i en kilan manaman akan nan japwilim omui kapun o.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Nai men kairu men nin jappa; kom der kotin karir jan mo i omui kujoned akan.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Nen i okilar ai inon ion omui kujoned akan anjau karoj.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Kom kotin onioni me aklapalap o, me pan wuki wei jan omui kujoned akan, en riala.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Kom kotin katoror jan ia namenok o me jued; pwe i kin apapwali ar kadede kan.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Pil jaupeidi kan kin momod pena, kaokao ad ai; japwilim omui ladu kin madamadaua duen omui kujoned akan.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Melel, i kin peren kida omui kadede kan, pwe ir me jaua pa i.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Nen i onon nan pwel; kamana ia duen omui majan.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
I potoan on komui duen al ai kan, komui ap kotin mani ai er; kotin padaki on ia omui kujoned akan.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Kom kotin padaki on ia duen al en japwilim omui kujoned akan, i ap pan madamadaua duen ar manaman akan.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Monion i luet kilar ai injenjued; kom kotin kamana ia da duen ar majan.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Re kotin pera wei jan ia al en likam, o kotiki on ia ar majan.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
I piladar al en melel; i kin madamadaua duen omui kujoned.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
I kin teneti on omui kadede kan; Main Ieowa, kom der mueid on, i en namenokala.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Ma kom pan kotin kamaitala monion i, i pan tan wei nan al en omui kujoned akan.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Main Ieowa, kom kotin kawewe on ia al en omui kujoned akan, pwe i en apapwali lao lel imwi.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Kotin padaki on ia, pwe i en kolekol omui kapun o peiki on jan nan monion i.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Kalua ia nan al en omui kujoned akan, pwe i kin peren kin irail.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Kainonion monion i omui kadede kan, a der norok moni.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Pirer wei maj ai, pwen der kilan me jued kot; a re kotin kakel ia da pon al omui.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Kolekol omui inau on japwilim omui ladu, pwe i en majak komui.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Kotiki jan ia namenok, me i juedeki; pwe omui kujoned akan me mau.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Kotin mani, i kin inon ion ar majan akan; kakele kin ia omui pun.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Main Ieowa, kom kotin maki on ia, o kotin jauja ia duen omui inau.
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Pwe i en aja, japen ir, me mamale kin ia, pwe i kin liki omui inau.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
O kom der kotiki jan au ai majan en omui melel; pwe i kapororporki omui kujoned akan.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
I pan kolekol omui kapun o anjau karoj kokolata.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
I pan weweid ni peren, pwe i raparapaki omui kujoned akan anjau karoj.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
O i pan kajokajoi on nanmarki kan duen omui kadede kan, ap jota namenok.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Pwe I kin peren kida omui kujoned akan, o i kin pok on ir.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
I kin pokadan pa i kat omui kujoned akan, me i pok on, o i pan madamadaua duen omui kujoned akan.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Kotin tamanda japwilim omui ladu, duen omui majan, me i kin kaporoporeki.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
I me kin kamait ia la ni ai luet; omui ianu kan kin kakel ia da.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Me aklapalap akan kin mamale kin ia; ari jo, i jota kin meui jan omui kapun o.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Main Ieowa, ma I lamelame duen omui kujoned akan jan nin tapin jappa, i ap injenamau kila.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
I makar kila me doo jan Kot akan, me kin mui jan japwilim omui kapun o.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Omui kujoned akan, iei ai kaul en kapin nan ai im en kairu.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Main leowa, ni pon i kin madamadaua duen mar omui, o peiki on omui kapun.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Mepukat wiaui on ia er, pweki ai peiki on omui kujoned akan.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Main leowa, iet pwaij ai, en kolekol omui majan kan.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
I kin nidinid on komui jan nan monion i; kom kotin maki on ia duen omui inau o.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
I kin madamadaua duen al ai, ap kainen won omui kadede kan na i kat.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
I kin nantion o jota pwapwand kolekol omui kujoned akan.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Pwin en me doo jan Kot akan kapil ia pena, ari jo, i jota monokela omui kapun kan.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Ni ailep en pon i kin paurida, pwen danke komui, pweki omui kujoned pun.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
I kin waroki on ir karoj, me majak komui o ir, me apapwali omui kujoned akan.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Main leowa, jappa direki omui kalanan; padaki on ia omui kujoned akan.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Main leowa, komui me kotin wiai on japwilim omui ladu kamau kan duen omui inau o.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Padaki on ia tiak mau o lolekon, pwe i kin liki omui kujoned akan.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Mon ai aktikitikila, i kin japujapun, a met i kin apapwali omui majan.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Komui me mau o kapunlol, kotin padaki don ia japwilim omui kujoned akan.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Me aklapalap akan kin kalikama ia; a nai kin apapwali omui kujoned akan jan nan monion i.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Monion arail majul kila wi; a i kin peren kida omui kapun.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Meid mau on ia omui kaopampap ia la, pwe i en padakki omui kujoned akan.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Kapun jan nan jilan omui mau on ia, jan kold o jilper kid toto.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Lim omui kan kapik o wia ia dar, padaki on ia, pwe i en aja omui kujoned akan.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Me kin majak komui, pan kilan ia, ap peren kida, pwe i auiaui omui majan.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Main Ieowa, i aja, me omui kadeik kan me pun, o kom kotin kaopampap ia la ni omui melel.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Omui mak pan kamait ia la, duen me kom kotin inauki on japwilim omui ladu.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Kom kotin kupura ia, i ap pan memaur eta, pwe i kin peren kida omui kapun.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Me aklapalap akan en jarodi, pwe re japun on ia ni jokarepa; a nai madamadaua duen omui kujoned akan.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Me majak komui, ren waroki on ia, o me aja duen omui kadede kan.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Monion i en pun ni omui kujoned akan, pwe i ender jarodi.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Nen i kin inon ion omui dore ia la, i auiaui omui majan.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Por en maj ai kin anane omui inau, kalelapok: lad me kom pan kotin kamait ia la?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Pwe i luetalar rajon deun pil eu nan adiniai, i jota monokela omui kujoned akan.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Arai da, japwilim omui ladu pan memaurada? lad me kom pan kotin kadeikada ai imwintiti kan?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Me aklapalap akan weiradan ia por akai, irail me jota kin duki on japwilim omui kapun o.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Japwilim omui kujoned akan karoj me melel. Irail raparapakin ia ni jota karepa; kom kotin jauaja ia!
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Me ekij, re pan kame ia la jan nin jappa, a nai jota mui jan omui kujoned akan.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Kamaur ia da duen omui kalanan, a nai pan kolekol kadede en jilan omui.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Main Ieowa, omui majan pan potopot eta nanlan.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Omui melel kin jan eu kainok lel eu; komui me kotin kajonedier jappa o a pan mimieta.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Irail karoj mimieta lao leI ran wet, duen omui kujoned akan, pwe karoj kin upa komui.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Ma omui kapun jota pan kaperen pa i, i pan mela ni ai luet.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
I jota pan monokela omui kujoned akan kokolata, pwe ir me komui kakela kin ia da.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Nai japwilim omui, kom kotin jauaja ia! Pwe i inon ion japwilim omui kujoned akan.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Me doo jan Kot akan mamajan ia, pwen kame ia la; i kin apwali omui kadede kan.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
I kilaner imwin meakaroj, a japwilim omui kujoned pan mimieta.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Ia wan ai pok on japwilim omui kapun! Nin ran karoj i kin kajokajoi due.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Kom kin kalolekon kin ia omui kujoned akan jan ai imwintiti kan, pwe irail pan ieian ia kokolata.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Nai lolekon jan ai jaunpadak kan karoj, pe I kin madamadaua duen omui kadede kan.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Nai lolekon jan me ma kan, pwe I kin apapwali japwilim omui kujoned akan.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
I jota mued on na i, en weweid pol al japun, pwe i en kolekol omui majan.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
I jota wuki wei jan omui kujoned akan, pwe kom kotin padaki on ia er.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Omui majan me iau jan onik nan au ia.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Omui kujoned akan kin kalolekon ia, i me i kin tataki al japun karoj.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Japwilim omui majan me jer pan na i, o kamarain pan al ai.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
I kaukilar, me i pan kolekol omui kujoned pun kan, o i pan kapwaiada.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
I injenjued melel; Main Ieowa, re kin kotin kamaur ia da duen omui inau.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Main Ieowa, kom kotin kupura kijakij en au ai, o kotin padaki on ia omui kujoned akan.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
I kin wewa maur i nan pa I kat; i jota monokela omui kapun.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Me doo jan Kot akan injenjare ia, a i jota wuki wei jan omui kujoned akan.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Omui kadede kan iei ai jojo joutuk, pwe re kaperenda monion i.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Monion i kin inon ion kapwaiada omui kujoned akan anjau karoj kokolata.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
I kin kailonki me lol riapot, o i kin pok on omui kapun.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Komui ai kadauk o pere pa i, i kaporoporeki omui majan.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Komail me jued akan en muei jan ia! I men apapwali kujoned en ai Kot akan.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Jauaja ia duen omui inau, i ap pan memaur eta; o kom der kotin mueid on, i en namenokala ni ai kaporopor.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Kamana ia da, i ap pan kelailada, i ap pan apapwali omui kujoned akan anjau karoj.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Kom kin kotin tiakedi karoj, me pan wuki wei jan omui kujoned akan; pwe arail japun me dir en likam.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Kom kin kotin kaje jan jappa me doo jan Kot akan karoj dueta jamit; i me i kin pok on ki omui kadede kan.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
I kin majak komui, i me i kin mujerereki, o i kin majak omui kadeik kan.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
I kin apapwali me inen o pun; kom der kotin pan ia lan ren me kin wia jued on ia.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Jauaja japwilim omui ladu o kamaitala i; me aklapalap akan ender jued on ia.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Por en maj ai inon ion omui kamaur ia, o omui inau pun.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Wia on japwilim omui ladu duen omui kalanan, o kotin padaki on ia omui kujoned akan.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Nai japwilim omui ladu; kotin padaki on ia, pwe i en dedeki japwilim omui kujoned kan.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Anjau leler, me Ieowa pan kotin wiawia; pwe irail kawala japwilim omui kapun.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
I me i kin pok ki on japwilim omui kujoned akan, jan kold o kold linan.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
I me i kin kajampwaleki japwilim omui kujoned akan karoj, i tata ki al en likam karoj.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Omui kadede kan meid kapuriamui, i me monion, i apapwali kin ir.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Ma omui majan pan janjalada, a pan kareda peren o lolekon on me opampap akan.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Au ai kin jar pajan o inon ion japwilim omui kujoned akan; pwe i kin anane ir.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Kom kotin wukedoke don ia, o maki on ia, duen me kom kin wiai on ir, me pok on mar omui.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Kotin kainenela al ai nan japwilim omui majan, o der mueid on, me jued kot en wiawia ia.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Kotin dore ia la jan mor jued en aramaj akan, a i ap pan kolekol omui kujoned akan.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Kotin kamarainiki omui ladu jilan omui, o kotin padaki on ia duen omui kujoned akan.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Por en maj ai me dir en pil, pweki ar jota peiki on omui kapun.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Main Ieowa, komui me kotin pun, o omui kujoned akan me pun.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Komui me kotiki on kit er kadede pan omui pun o melel, pwe i en nantion kapwaiada.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
I injenjued melel, koren ion mela, pweki ai imwintiti kan monokela omui majan akan.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Omui majan meid makelekel, o japwilim omui ladu kin pok on.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Nai me tikitik o mo inn I amen, a i jota kin monokela omul kujoned akan.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Omui pun me pun joutik eu, o omui kapun me melel.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Majak o apwal lel don ia omui kujoned akan ai peren.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Pun en japwilim omui kadede kan me joutuk, padaki on ia, i ap pan memaur eta.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
I nidinid jan nan monion i, Ieowa kom kotin mani ia! I pan apapwali omui kujoned akan.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
I likwir won komui, kom kotin jauaja ia, a i ap pan kolekol omui kadede kan.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Nin joran i kodo o nidinid, i auiaui omui majan.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
I kin pirida ni ailep en pon, pwen madamadaua duen omui majan.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Ereki nilai duenar kalanan; Main Ieowa, kamaur ia da duen omui kujoned akan.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Ai imwintiti jued akan koren ion ia, a re doo jan japwilim omui kapun.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Main Ieowa, komui me koren ion ia, o omui kujoned akan karoj me melel.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
I aja jan maj o, me komui kajonedier japwilim omui kadede kan, pwen potopot eta.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Kom kotin ireron ai luet, o kamaio ia da! Pwe i jota monokela omui kapun.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Kotin apapwali ia, o dore ia la, o kamaur ia da duen omui inau.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Me doo jan Kot akan kin doo jan maur, pwe re jota kin ijenoki omui kujoned akan.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Omui kalanan meid laud, Main Ieowa; kom kotin kamaur ia da duen omui kujoned akan.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Me pakipaki ia, o palian ia me toto; ari jo, i jota wuk wei jan omui kadede kan.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
I kin kilekilan me mor jued akan, ap pokela, o i kin juedeki, pwe re jota kin peiki on omui kujoned o.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Kotin majando, me i kin pok on japwilim omui kujoned akan; Main Ieowa, kotin kakel ia da, duen omui kalanan.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Omui majan me dir en melel, o majan en omui kapun pan duedueta.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Jaupeidi kan kin majamajan ia ni jokarepa; a monion i kin makaj omui majan akan.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
I kin peren kida omui inau dueta amen, me diarada pai kajapwal eu.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
I kailonki likam o juede kin irail, a i kin pok on japwilim omui kapun.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Pan ije pak i kin kapina komui ni ran ta ieu, pweki kujoned en omui kapun kan.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Me kin pok on japwilim omui kapun, kin popol melel, re jota pan jalonala.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Main Ieowa, i kin auiaui omui kamaur, o i kin peiki on japwilim omui kujoned akan.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Monion i kin kolekol japwilim omui kadede kan, o kin pok on irail melel.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
I kin kolekol japwilim omui kujoned o kadede kan, pwe al ai kan karoj me janjal momui.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Main Ieowa, kotin mani ai nidinid, o kotin padaki on ia duen omui majan.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Re kotin mani ai kapakap, o dore ia la duen omui inau.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Komui lao padaki on ia omui kujoned akan, kil en au ai ap pan kapina komui.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Lo i pan kauleki duen omui majan, pwe omui kujoned akan karoj me pun.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Lim omui en jauaja ia, pwe i piladar omui kujoned akan.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Main Ieowa, i kin inon ion omui kamaur, o i kin peren kida omui kapun.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Kom kotin ieian nen i, pwen memaur eta ap kapina komui, o lim omui pali maun en jauaja ia.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Nai raj on jip amen me janjalon jili o jalonala; kom kotin rapaki japwilim omui ladu, pwe i jota monokela omui kujoned akan.
