Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Sæle er dei som gjeng ein ulastande veg, dei som ferdast i Herrens lov!
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Sæle er dei som tek vare på hans vitnemål, som søkjer honom av alt sitt hjarta,
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
dei som ikkje gjer urett, men vandrar på hans vegar.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Du hev gjeve dine fyresegner, at ein skal halda deim vel.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Å, kunde vegarne mine verta faste, so eg heldt dine fyreskrifter!
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Då skal eg ikkje verta til skammar når eg gjev gaum etter alle dine bodord.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Eg vil takka deg av eit ærlegt hjarta når eg lærer dine rettferdsdomar.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Dine fyreskrifter vil eg halda, du må ikkje reint forlata meg.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Korleis skal ein ungdom halda stigen sin rein? Når han held seg etter ditt ord.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Av alt mitt hjarta hev eg søkt deg, lat meg ikkje villast burt frå dine bodord!
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
I hjarta mitt hev eg gøymt ditt ord, so eg ikkje skal synda imot deg.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Lova vere du, Herre! Lær meg dine fyreskrifter!
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Med lipporne mine hev eg forkynt alle rettar frå din munn.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Eg er glad i vegen etter dine vitnemål som i all rikdom.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
På dine fyresegner vil eg grunda og skoda på dine stigar.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
I dine fyreskrifter vil eg hava hugnad, og ikkje vil eg gløyma ditt ord.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Gjer vel imot din tenar, at eg må liva! so vil eg halda ditt ord.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Lat upp augo mine, at eg kann skoda underlege ting i di lov!
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Ein gjest er eg på jordi, løyn ikkje dine bodord for meg!
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Mi sjæl er sunderknasa av lengting etter dine rettar all tid.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Du hev truga dei stormodige, dei forbanna, som fer vilt frå dine bodord.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Tak burt frå meg skam og vanvyrdnad! for dine vitnemål hev eg teke vare på.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Jamvel hovdingar hev sete i samrøda mot meg; din tenar grundar på dine fyreskrifter.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Dine vitnemål er og min hugnad, dei er mine rådgjevarar.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Mi sjæl ligg nedi dusti, haldt meg i live etter ditt ord!
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Eg fortalde um mine vegar, og du svara meg; lær meg dine fyreskrifter!
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Lat meg få skyna vegen etter dine fyresegner! So vil eg grunda på dine under.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Mi sjæl græt av sorg; reis meg upp etter ditt ord!
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Snu lygnevegen burt frå meg, og unn meg di lov!
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Truskaps veg hev eg valt, dine rettar hev eg sett framfyre meg.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Eg heng fast ved dine vitnemål, Herre, lat meg ikkje verta til skammar!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Vegen etter dine bodord vil eg springa, for du trøystar mitt hjarta.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Herre, vis meg vegen etter dine fyreskrifter! so vil eg fara honom alt til endes.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Gjev meg skyn, so vil eg taka vare på di lov og halda henne av alt mitt hjarta.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Leid meg på dine bodords stig, for han er til hugnad for meg.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Bøyg mitt hjarta til dine vitnemål og ikkje til urett vinning!
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Vend augo mine burt, so dei ikkje ser etter fåfengd, haldt meg i live på din veg!
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Uppfyll for din tenar ordet ditt, som gjer at ein ottast deg!
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Tak burt ifrå meg mi skjemsla som eg er rædd, for dine rettar er gode.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Sjå, eg lengtar etter dine fyresegner, haldt meg i live ved di rettferd.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Lat di miskunn, Herre, koma yver meg, di frelsa etter ditt ord!
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Eg vil gjeva svar til honom som spottar meg; for eg lit på ditt ord.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Riv ikkje sannings ord so reint or munnen min, for på dine domar ventar eg.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Stødt vil eg halda di lov, æveleg og alltid.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Lat meg ferdast i det frie, for eg spør etter dine fyresegner!
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Eg vil tala um dine vitnemål for kongar, og eg skal ikkje verta til skammar.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Eg vil frygda meg ved dine bodord, som eg elskar.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Eg vil lyfta mine hender til dine bodord som eg elskar, og eg vil grunda på dine fyreskrifter.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Kom i hug ditt ord til din tenar, med di du hev gjeve meg von!
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Det er mi trøyst i min vesaldom, at ditt ord hev halde meg i live.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Ovmodige hev spotta meg mykje, frå di lov hev eg ikkje vike.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Eg kom i hug, Herre, dine domar frå gamle dagar, og eg vart trøysta.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Brennande harm hev eg vorte på dei ugudlege som forlet di lov.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Dine fyreskrifter hev vorte mine lovsongar i det hus der eg bur som framand.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Um natti kom eg ditt namn i hug, Herre, og eg heldt di lov.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Dette timdest meg, at eg fekk taka vare på dine fyreskrifter.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Herren er min lut, sagde eg, med di eg heldt dine ord.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Eg naudbad deg av alt mitt hjarta: «Ver miskunnsam imot meg etter ditt ord!»
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Eg tenkte på mine vegar og vende mine føter til dine vitnemål.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Eg skunda meg og tøvra ikkje med å halda dine bodord.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Bandi til dei ugudlege hev snørt meg inn, di lov hev eg ikkje gløymt.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Midt på natti stend eg upp og vil takka deg for dine rettferdslover.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Eg held meg til alle deim som ottast deg, og som held dine fyresegner.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Av di miskunn, Herre, er jordi full; lær meg dine fyreskrifter!
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Tenaren din hev du gjort vel imot, Herre, etter ditt ord.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Lær meg god skynsemd og kunnskap! for eg trur på dine bodord.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Fyrr eg vart nedbøygd, for eg vilt, men no held eg ditt ord.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Du er god og gjer godt, lær meg dine fyreskrifter!
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Dei ovmodige hev spunne i hop lygn imot meg, av alt mitt hjarta held eg dine fyresegner.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Deira hjarta er feitt som talg; eg fegnast ved di lov.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Det var godt for meg at eg vart nedbøygd, so eg kunde læra dine fyreskrifter.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Lovi frå din munn er betre for meg enn tusund stykke gull og sylv.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Dine hender hev gjort meg og laga meg til, gjev meg skyn, so eg kann læra dine bodord!
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Dei som ottast deg, skal sjå meg og gleda seg, for på ditt ord ventar eg.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Eg veit, Herre, at dine domar er rettferd, og at du i truskap hev bøygt meg ned.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Lat di miskunn vera til trøyst for meg, etter det du hev sagt til din tenar!
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Lat di miskunn koma yver meg so eg kann liva! for di lov er mi lyst.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Lat dei ovmodige verta skjemde! for dei hev trykt meg utan årsak. Eg grundar på dine fyresegner.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Lat deim snu seg til meg, dei som ottast deg, og kjenner dine vitnemål!
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Lat mitt hjarta vera fullkome i dine fyreskrifter, so eg ikkje skal verta til skammar!
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Mi sjæl naudstundar etter di frelsa, eg ventar på ditt ord.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Mine augo naudstundar etter ditt ord, og eg segjer: «Når vil du trøysta meg?»
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
For eg er som ei lerflaska i røyk; dine fyreskrifter gløymer eg ikkje.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Kor mange er vel dagarne for din tenar? Når vil du halda dom yver deim som forfylgjer meg?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Dei ovmodige hev grave graver for meg, dei som ikkje liver etter di lov.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Alle dine bodord er trufaste; med lygn forfylgjer dei meg; hjelp meg!
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Dei hadde so nær tynt meg i landet, men eg hev ikkje forlate dine fyresegner.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Haldt meg i live etter di miskunn! So vil eg taka vare på vitnemålet frå din munn.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Til æveleg tid, Herre, stend ditt ord fast i himmelen.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Frå ætt til ætt varer din truskap, du hev grunnfest jordi, og ho stend.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Til å setja dine domar i verk stend dei der i dag; for alle ting er dine tenarar.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Dersom ikkje di lov hadde vore mi lyst, so hadde eg forgjengest i mi djupe naud.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
I all æva skal eg ikkje gløyma dine fyresegner, for ved deim hev du halde meg i live.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Din er eg, frels meg! for dine fyresegner hev eg spurt etter.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
På meg hev dei ugudlege venta og vil tyna meg; på dine vitnemål agtar eg.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
På alt det fullkomne hev eg set ein ende; men dine bodord rekk ovleg vidt.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Kor eg hev lovi di kjær! Heile dagen er ho i min tanke.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Dine bodord gjer meg visare enn mine fiendar, for æveleg eig eg deim.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Eg hev vorte klokare enn alle mine lærarar, for eg grundar på dine vitnemål.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Eg er vitugare enn dei gamle, for dine fyresegner hev eg teke vare på.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Frå kvar vond stig hev eg halde mine føter burte, so eg kunde halda ditt ord.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Frå dine lover hev eg ikkje vike, for du hev lært meg upp.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Kor søt din tale er for gomen min, betre enn honning for munnen min.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Av dine fyresegner fær eg vit, difor hatar eg kvar lygnestig.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Ditt ord er ei lykt for min fot og eit ljos for min stig.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Eg hev svore og hev halde det, å taka vare på dine rettferdslover.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Eg er ovleg nedbøygd; Herre, haldt meg i live etter ditt ord!
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Lat min munns offer tekkjast deg, Herre, og lær meg dine rettar!
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Eg gjeng alltid med livet i neven, men di lov hev eg ikkje gløymt.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Dei ugudlege hev lagt snara for meg; men frå dine fyresegner hev eg ikkje villa meg burt.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Til æveleg eiga hev eg fenge dine vitnemål, for dei er mi hjartans gleda.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Eg hev bøygt mitt hjarta til å gjera etter dine fyreskrifter, æveleg og til endes.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Dei tvihuga hatar eg, men di lov elskar eg.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Du er mi livd og min skjold, og på ditt ord ventar eg.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Vik frå meg, de som gjer vondt, at eg kann halda min Guds bodord!
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Haldt meg uppe etter ditt ord, so eg kann liva, og lat meg ikkje verta til skammar med mi von!
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Haldt meg uppe, so eg kann verta frelst! So vil eg alltid sjå med lyst på dine fyreskrifter.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Du agtar for inkje alle deim som fer vilt frå dine fyreskrifter; for deira svik er fåfengd.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Som slagg kastar du burt alle ugudlege på jordi; difor elskar eg dine vitnemål.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Eg rys i holdet av rædsla for deg, og for dine domar ottast eg.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Eg hev gjort rett og rettferd, du vil ikkje gjeva meg yver til deim som trykkjer meg.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Gakk i borg for tenaren din, so det må ganga honom vel! lat ikkje dei ovmodige trykkja meg!
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Augo mine naudstundar etter di frelsa og etter ditt rettferdsord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Gjer med din tenar etter di miskunn og lær meg dine fyreskrifter!
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Eg er din tenar; gjev meg vit, so eg kann kjenna dine vitnemål!
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Det er tid for Herren til å gripa inn, dei hev brote di lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Difor elskar eg dine bodord meir enn gull, ja, meir enn fint gull.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Difor held eg alle fyresegner um alle ting for rette; eg hatar kvar lygnestig.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Underfulle er dine vitnemål, difor tek mi sjæl vare på deim.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Når ordi dine opnar seg, gjev dei ljos, og dei gjer dei einfalde kloke.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Eg let munnen upp og sukka av lengting; for etter dine bodord stunda eg.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Vend deg til meg og ver meg nådig, som rett er mot deim som elskar ditt namn!
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Gjer mine stig faste ved ditt ord, og lat ingen urett råda yver meg!
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Løys du meg ut or menneskjevald! So vil eg halda dine fyresegner.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Lat di åsyn lysa på din tenar, og lær meg dine fyreskrifter!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Vatsbekkjer renn or augo mine, av di folk ikkje held di lov.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Rettferdig er du, Herre, og rette er dine domar.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Du hev fyreskrive dine vitnemål i rettferd og i stor truskap.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Min brennhug hev tært meg upp, av di mine motstandarar hev gløymt dine ord.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Ditt ord er vel reinsa, og din tenar elskar det.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Liten er eg og vanvyrd; dine fyresegner hev eg ikkje gløymt.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Di rettferd er ei æveleg rettferd, og di lov er sanning.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Naud og trengsla fann meg; dine bodord er mi lyst.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Rettferdige er dine vitnemål til æveleg tid; gjev meg skyn, so eg kann liva!
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Eg ropar av alt mitt hjarta, svara meg, Herre! Dine fyreskrifter vil eg taka vare på.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Eg ropar til deg, frels meg! so vil eg halda dine vitnemål.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Tidleg i dagningi var eg uppe og ropa um hjelp; eg venta på ditt ord.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Mine augo var uppe fyre nattevakterne, so eg kunde grunda på ditt ord.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Høyr mi røyst etter di miskunn, Herre, haldt meg i live etter dine domar!
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Dei er nær som renner etter ugjerning; frå di lov er dei langt burte.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Du er nær, Herre, og alle dine bodord er sanning.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Longe sidan veit eg av dine vitnemål, at du hev grunnfest deim i all æva.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Sjå til mi djupe naud og fria meg ut! For di lov hev eg ikkje gløymt.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Før mi sak, og løys meg ut, haldt meg i live etter ditt ord!
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Frelsa er langt frå dei ugudlege, for dine fyreskrifter spør dei ikkje etter.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Di miskunn er stor, Herre; haldt meg i live etter dine domar!
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Mange er dei som forfylgjer meg og stend meg imot; frå dine vitnemål hev eg ikkje vike.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Eg såg dei utrue og fekk uhug, av di dei ikkje heldt ditt ord.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Sjå at eg hev elska dine fyresegner! Herre, haldt meg i live etter di miskunn!
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Summen av ditt ord er sanning, og æveleg stend all di rettferds lov.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Hovdingar forfylgde meg utan orsak, men mitt hjarta ottast dine ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Eg gled meg yver ditt ord, som når ein finn mykje herfang.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Lygn hev eg hata og havt stygg til; di lov hev eg elska.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Sju gonger um dagen hev eg lova deg for dine rettferdige domar.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Mykje fred hev dei som elskar di lov, og ingen støyt fær deim til fall.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Eg hev venta på di frelsa, Herre, og dine bodord hev eg halde.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Mi sjæl hev halde dine vitnemål, og eg elska deim mykje.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Eg hev halde dine fyresegner og dine vitnemål, for alle mine vegar er for di åsyn.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Lat mitt klagerop koma fram for di åsyn, Herre! Gjev meg skyn etter ditt ord.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Lat mi bøn koma for di åsyn! Frels meg etter ditt ord!
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Mine lippor skal fløda yver av lovsong, for du lærer meg dine fyreskrifter;
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Mi tunga skal syngja um ditt ord; for alle dine bodord er rettferd.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Lat di hand vera meg til hjelp! for dine fyresegner hev eg valt ut.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Eg lengtar etter di frelsa, Herre, og di lov er mi lyst.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Lat mi sjæl leva og lova deg, og lat dine domar hjelpa meg!
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Eg hev fare vilt; leita upp din tenar som ein burtkomen sau! for dine bodord hev eg ikkje gløymt.
