Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Svētīgi tie, kas nenoziedzīgi savos ceļos, kas staigā Tā Kunga bauslībā.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Svētīgi tie, kas Viņa liecības tur, kas no visas sirds Viņu meklē,
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Netaisnību nedara, bet staigā pa Viņa ceļiem.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Tu esi pavēlējis, Tavus baušļus cieti sargāt.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Kaut mani ceļi uz to vien dzītos, Tavus likumus sargāt.
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Kad es raudzīšos uz visiem Taviem baušļiem, tad netapšu kaunā.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Es Tev pateikšos ar skaidru sirdi, kad būšu mācījies Tavas taisnības tiesas.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Es turēšu Tavus likumus; neatstāj mani pavisam.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Kā jauneklis savu ceļu turēs šķīstu? Kad viņš turas pēc Taviem vārdiem.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Es Tevi meklēju no visas sirds; neliec man nomaldīties no Taviem baušļiem.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Es paturu Tavus vārdus savā sirdī, ka negrēkoju pret Tevi.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Slavēts esi Tu, Kungs; māci man Tavus likumus.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Ar savām lūpām es izteikšu visas Tavas mutes tiesas.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Es priecājos par Tavas liecības ceļu kā vien par kādu mantu.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Es pārdomāju Tavas pavēles un ņemu vērā Tavus ceļus.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Es priecājos par Taviem likumiem; Tavu vārdu es neaizmirstu.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Dari labu Savam kalpam, ka es dzīvoju un pasargu Tavu vārdu.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Atdari manas acis, ka es uzlūkoju Tavas bauslības brīnumus.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Es esmu svešinieks virs zemes; neapslēp priekš manis Tavus baušļus.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Mana dvēsele ir satriekta caur ilgošanos pēc Tavām tiesām vienmēr.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Tu rāji pārgalvjus, tos nolādētos, kas no Taviem baušļiem nomaldās.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Novērs no manis kaunu un negodu, jo es turu Tavas liecības.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Kaut arī lieli kungi sēž un runā pret mani, bet Tavs kalps apdomā Tavus likumus.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Tavas liecības ir mans prieks un padoms.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Mana dvēsele līp pie pīšļiem; dari man dzīvu pēc Tava Vārda.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Es izteicu savus ceļus, un Tu mani paklausi; māci man Tavus likumus.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Liec man saprast Tavu likumu ceļus, ka es varu pārdomāt Tavus brīnumus.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Mana dvēsele raud noskumusi; stiprini mani ar Tavu Vārdu.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Novērs no manis viltības ceļu un dāvini man Tavu bauslību.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Patiesības ceļu es esmu izredzējies, Tavas tiesas esmu licis savā priekšā.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Es turos pie Tavām liecībām, ak Kungs, nepamet mani kaunā.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Kad Tu manu sirdi atvieglini, tad es teku Tavas bauslības ceļu.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Māci man, Kungs, Tavu likumu ceļus, ka es tos pasargu līdz galam.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Dod man saprašanu, ka es Tavu bauslību sargu un to turu no visas sirds.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Vadi mani uz Tavas bauslības ceļu, jo pie tā man ir labs prāts.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Loki manu sirdi pie Tavām liecībām, un ne pie mantu kārības.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Nogriez manas acis, ka tās neskatās uz nelietību, dari mani dzīvu uz Tava ceļa.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Apstiprini Savam kalpam Tavu vārdu, tiem par labu, kas Tevi bīstas.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Novērs manu kaunu, par ko es bīstos, jo Tavas tiesas ir labas.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Redzi, es mīlu Tavas pavēles; dari mani dzīvu pēc Tavas taisnības.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Kungs, lai man nāk Tava žēlastība, Tava pestīšana pēc Tava vārda,
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Ka varu atbildēt savam mēdītājam, jo es paļaujos uz Tavu vārdu.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Un neatrauj pavisam no manas mutes patiesības vārdu, jo es ceru uz Tavām tiesām.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Es turēšu Tavu bauslību vienmēr, mūžīgi mūžam.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Un es staigāšu bez bēdām, jo es meklēju Tavas pavēles.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Par Tavām liecībām es runāšu ķēniņu priekšā un nepalikšu kaunā.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Es priecājos par Taviem baušļiem, ko es mīlēju.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Un es paceļu savas rokas pie Taviem baušļiem, ko es mīlēju, un pārdomāju Tavus likumus.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Piemini Savam kalpam to vārdu, uz ko Tu man lieci cerēt.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Šī ir mana iepriecināšana manās bēdās, jo Tava apsolīšana mani dara dzīvu.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Pārgalvji mani apsmej pārlieku, bet es neatkāpjos no Tavas bauslības.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Kungs, kad es pieminu Tavas tiesas no senlaikiem, tad topu iepriecināts.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Lielas dusmas mani pārņēmušas to bezdievīgo dēļ, kas Tavu bauslību atstāj.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Tava bauslība ir mana dziesma manas svešniecības namā.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Kungs, naktī es pieminu Tavu vārdu un turu Tavu bausli.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Tā ir mana manta, ka es turu Tavas pavēles.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Tu, Kungs, esi mana daļa; es esmu solījis, turēt Tavus Vārdus.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Es Tevi pielūdzu no visas sirds; esi man žēlīgs pēc Tavas apsolīšanas.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Es apdomāju savus ceļus un griežu savas kājas pie Tavām liecībām.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Es steidzos un nekavējos, Tavus baušļus turēt.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Bezdievīgie man apmetuši valgus, taču es neaizmirstu Tavu bauslību.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Nakts vidū es ceļos, Tev pateikties par Tavas taisnības tiesām.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Es piebiedrojos visiem, kas Tevi bīstas, un visiem, kas tur Tavas pavēles.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Kungs, zeme ir pilna Tavas žēlastības; māci man Tavus likumus.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Tu dari labu Savam kalpam, ak Kungs, pēc Sava vārda.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Māci man labu saprašanu un atzīšanu, jo es ticu Taviem baušļiem.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Pirms tapu pazemots, es alojos; bet nu es turu Tavu Vārdu.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Tu esi labs un dari labu, māci man Tavus likumus.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Pārgalvji izperē melus pret mani, bet es turu Tavas pavēles no visas sirds.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Viņu sirds ir bieza kā tauki, bet es priecājos par Tavu bauslību.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Labi man, ka esmu apbēdināts, lai mācos Tavus likumus.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Tavas mutes bauslība man ir labāka nekā tūkstoši zelta un sudraba.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Tavas rokas mani radījušas un taisījušas; dari mani gudru, ka es mācos Tavus baušļus.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Kas Tevi bīstas, mani uzlūko un priecājās; jo es gaidu uz Taviem vārdiem.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Es zinu, Kungs, ka Tavas tiesas ir taisnas, un Tu mani esi pazemojis pēc Tavas uzticības.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Lai jel Tava žēlastība man ir par iepriecināšanu, tā kā Tu Savam kalpam esi solījis.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Lai Tava žēlastība man notiek, ka es dzīvoju, jo Tava bauslība ir mans prieks.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Lai top kaunā pārgalvji, kas mani ar meliem nospieduši; bet es pārdomāju Tavas pavēles.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Lai pie manis griežas, kas Tevi bīstas, un kas pazīst Tavas liecības.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Lai mana sirds ir skaidra pie Taviem likumiem, ka netopu kaunā.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Manai dvēselei slāpst pēc Tavas pestīšanas; es ceru uz Taviem vārdiem.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Manas acis ilgojās pēc Tavām apsolīšanām, ka es saku: kad Tu mani iepriecināsi?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Jo es esmu kā ādas trauks dūmos; taču es neaizmirstu Tavus likumus.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Cik tad Tavam kalpam dienu? Kad Tu turēsi sodu pār maniem vajātājiem?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Pārgalvji man rok bedres, tie, kas neturas pēc Tavas bauslības.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Visi Tavi baušļi ir patiesība; tie mani vajā ar meliem, - palīdzi man!
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Tie mani gandrīz iznīcinājuši virs zemes, bet es neesmu atstājis Tavas pavēles.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Atspirdzini mani pēc Tavas žēlastības, tad es sargāšu Tavas mutes liecību.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Kungs, Tavs vārds pastāv mūžīgi debesīs.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Tava patiesība stāv līdz radu radiem. Tu zemi esi stiprinājis, ka tā stāv.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Pēc Taviem likumiem tie vēl šodien stāv, jo viss Tev kalpo.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Ja Tava bauslība nebūtu bijusi mans prieks, tad es jau sen būtu bojā gājis savās bēdās.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Tavas pavēles es neaizmirsīšu ne mūžam, jo caur tām Tu mani esi atspirdzinājis.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Tavs es esmu, atpestī mani; jo es meklēju Tavas pavēles.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Bezdievīgie glūn uz mani, mani samaitāt, bet es lieku vērā Tavas liecības.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Es esmu redzējis, ka ikvienam stiprumam ir gals, bet Tavs bauslis pastāv bez gala.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Cik ļoti es mīlēju Tavu bauslību! To es pārdomāju ikdienas.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Ar Saviem baušļiem Tu dari mani gudrāku pār maniem ienaidniekiem, jo tie (baušļi) ir mūžam pie manis.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Es esmu vairāk izmācīts nekā visi mani mācītāji, jo es pārdomāju Tavas liecības.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Es esmu prātīgāks nekā tie vecie, jo es turu Tavas pavēles.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Es atrauju savu kāju no visiem blēžu ceļiem, ka es sargāju Tavu vārdu.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Es neatkāpjos no Tavām tiesām, jo Tu mani māci.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Cik saldi ir Tavi vārdi manai mutei, saldāki par medu manām lūpām!
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Caur Tavām pavēlēm es topu prātīgs, tādēļ es ienīstu visus viltus ceļus.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Tavs vārds ir manas kājas spīdeklis un gaišums uz maniem ceļiem.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Es esmu zvērējis un to turēšu stipri, ka es sargāšu Tavas taisnības tiesas.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Es esmu ļoti apbēdināts, Kungs, atspirdzini mani pēc Tava vārda.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Ak Kungs, lai Tev jel patīk manas mutes upuri, un māci man Tavas tiesas.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Mana dvēsele stāv vienmēr manā rokā, taču es neaizmirstu Tavu bauslību.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Bezdievīgie man liek valgus, taču es nealojos no Tavām pavēlēm.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Tavas liecības es turu par savu mantu mūžīgi, jo tās ir manas sirds līksmība.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Es griežu savu sirdi, darīt Tavus likumus mūžīgi līdz pat galam.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Es ienīstu tos divprātīgos un mīlēju Tavu bauslību.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Tu esi mans patvērums un manas priekšturamās bruņas; uz Tavu vārdu es gaidu.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Atstājaties no manis, jūs ļauna darītāji, ka es varu turēt sava Dieva baušļus.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Uzturi mani pēc Tava Vārda, ka es dzīvoju, un lai es kaunā netopu savā cerībā.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Stiprini mani, ka topu vesels, tad es skatīšos uz Taviem likumiem vienmēr.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Tu atmeti visus, kas no Taviem likumiem nomaldās; jo meli ir viņu viltus būšana.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Tu atmeti visus bezdievīgos virs zemes kā sārņus, tādēļ es mīļoju Tavas liecības.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Es tā bīstos no Tevis, ka šaušalas pāriet pār manām miesām, un man ir bail no Tavām sodībām.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Es daru tiesu un taisnību; nenodod mani maniem varas darītājiem.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Aizstāvi Tu Savu kalpu uz labu, ka pārgalvji mani nepārvar.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Manas acis ilgojās pēc Tavas pestīšanas un pēc Tava taisnā vārda.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Dari pēc Savas žēlastības Savam kalpam un māci man Tavus likumus.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Es esmu Tavs kalps; dari man gudru, ka es atzīstu Tavas liecības.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Laiks ir, ka Tas Kungs Savu darbu dara; tie lauzuši Tavu bauslību.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Tādēļ es mīļoju Tavu bauslību vairāk nekā zeltu un šķīstu zeltu.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Tādēļ es turu visas pavēles par it taisnām; ikkatru viltus ceļu es ienīstu.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Tavas liecības ir brīnišķas, tādēļ mana dvēsele tās tur.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Kad Tavi Vārdi atveras, tad tie apgaismo un dara vientiesīgos gudrus.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Savu muti es atdaru ilgodamies, jo Tavu baušļu man gribās.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Griezies pie manis un esi man žēlīgs, kā Tu mēdzi darīt tiem, kas Tavu vārdu mīl.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Stiprini manus soļus iekš Taviem vārdiem, un lai ļaunums nevalda pār mani.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Atpestī mani no cilvēku spaidiem, tad es turēšu Tavas pavēles.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Apgaismo Savu vaigu pār Savu kalpu un māci man Tavus likumus.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Manas acis izraud asaru upes, tāpēc ka netur Tavu bauslību.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Kungs, Tu esi taisns un Tavas tiesas ir taisnas.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Taisnībā Tu esi piekodinājis un lielā patiesībā Savas liecības.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Mans karstums mani gandrīz nomācis, tāpēc ka mani pretinieki aizmirst Tavus vārdus.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Tavi Vārdi ir ļoti šķīsti, un Tavs kalps tos mīļo.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Es esmu mazs un nievāts, bet Tavas pavēles es neaizmirstu.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Tava taisnība ir taisnība mūžīgi, un Tava bauslība ir patiesība.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Bēdas un bailes man uzgājušas, bet Tavi baušļi ir mans prieks.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Tavu liecību taisnība ir mūžīga; liec man to saprast, tad es dzīvošu.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Es saucu no visas sirds, paklausi mani, Kungs, tad es turēšu Tavus likumus.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Es Tevi piesaucu, palīdzi man, ka turu Tavas liecības.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Es nāku ar mazu gaismiņu un kliedzu; uz Tavu Vārdu es ceru.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Agri manas acis mostas, pārdomāt Tavus Vārdus.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Klausi manu balsi pēc Tavas žēlastības; Kungs, atspirdzini mani pēc Tavām tiesām.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Kas dzenās pēc blēdības, tie laužās uz mani, tie atkāpjas tālu no Tavas bauslības.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Kungs, Tu esi tuvu, un visi Tavi baušļi ir patiesība.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
No iesākuma es zinu, ka Tu Savas liecības esi stiprinājis uz mūžību.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Uzlūko manās bēdās un izglāb mani, jo Tavu bauslību es neaizmirstu.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Iztiesā Tu manu tiesu un atpestī mani, atspirdzini mani pēc Taviem Vārdiem.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Pestīšana paliek tālu no bezdievīgiem, jo tie nemeklē Tavus likumus.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Kungs, liela ir Tava apžēlošanās; atspirdzini mani pēc Tavām tiesām.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Daudz ir manu vajātāju un pretinieku; bet es neatkāpjos no Tavām liecībām.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Es redzu pārkāpējus, un man sāp, ka tie netur Tavus Vārdus.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Uzlūko, ka es Tavas pavēles mīļoju; ak Kungs, atspirdzini mani pēc Tavas žēlastības.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Tavs vārds visnotaļ ir patiesība, un visas Tavas taisnās tiesas paliek mūžīgi.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Lieli kungi mani vajā bez vainas, bet mana sirds bīstas no Taviem Vārdiem.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Es priecājos par Tavu Vārdu, kā kas dabūjis lielu laupījumu.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Es ienīstu melus un turu tos par negantību; Tavu bauslību es mīļoju.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Es Tevi teicu septiņkārt dienā par Tavām taisnām tiesām.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Kas Tavu bauslību mīļo, tiem ir liels miers un tie nekur nepiedurās.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Ak Kungs, es gaidu uz Tavu pestīšanu un daru pēc Taviem baušļiem.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Mana dvēsele tur Tavas liecības, un es tās ļoti mīļoju,
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Es pasargu Tavas pavēles un Tavas liecības, jo visi mani ceļi ir Tavā priekšā.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Ak Kungs, lai mana saukšana nāk priekš Tava vaiga! Dari mani gudru pēc Tava Vārda!
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Lai mana sirds lūgšana nāk priekš Tava vaiga! Izglāb mani pēc Tava Vārda!
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Manas lūpas teiktin teiks Tavu slavu, kad tu man māci Tavus likumus.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Mana mēle dziedās no Taviem vārdiem, jo visi Tavi baušļi ir taisnība.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Lai Tava roka man nāk palīgā, jo Tavas pavēles es esmu izredzējies.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Kungs, man gribās Tavas pestīšanas, un Tava bauslība ir mans prieks.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Lai dzīvo mana dvēsele, ka tā Tevi var teikt, un lai Tavas tiesas man palīdz.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Es maldos kā pazudusi avs, - meklē Savu kalpu, jo es neaizmirstu Tavas pavēles.
