< Salme 119 >
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Alleluja. [Aleph Beati immaculati in via, qui ambulant in lege Domini.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Beati qui scrutantur testimonia ejus; in toto corde exquirunt eum.
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Non enim qui operantur iniquitatem in viis ejus ambulaverunt.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Tu mandasti mandata tua custodiri nimis.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Utinam dirigantur viæ meæ ad custodiendas justificationes tuas.
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Tunc non confundar, cum perspexero in omnibus mandatis tuis.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Confitebor tibi in directione cordis, in eo quod didici judicia justitiæ tuæ.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Justificationes tuas custodiam; non me derelinquas usquequaque.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Beth In quo corrigit adolescentior viam suam? in custodiendo sermones tuos.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
In toto corde meo exquisivi te; ne repellas me a mandatis tuis.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
In corde meo abscondi eloquia tua, ut non peccem tibi.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Benedictus es, Domine; doce me justificationes tuas.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
In labiis meis pronuntiavi omnia judicia oris tui.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
In via testimoniorum tuorum delectatus sum, sicut in omnibus divitiis.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
In mandatis tuis exercebor, et considerabo vias tuas.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
In justificationibus tuis meditabor: non obliviscar sermones tuos.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Ghimel Retribue servo tuo, vivifica me, et custodiam sermones tuos.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Revela oculos meos, et considerabo mirabilia de lege tua.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Incola ego sum in terra: non abscondas a me mandata tua.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Concupivit anima mea desiderare justificationes tuas in omni tempore.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Increpasti superbos; maledicti qui declinant a mandatis tuis.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Aufer a me opprobrium et contemptum, quia testimonia tua exquisivi.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Etenim sederunt principes, et adversum me loquebantur; servus autem tuus exercebatur in justificationibus tuis.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Nam et testimonia tua meditatio mea est, et consilium meum justificationes tuæ.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Daleth Adhæsit pavimento anima mea: vivifica me secundum verbum tuum.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Vias meas enuntiavi, et exaudisti me; doce me justificationes tuas.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Viam justificationum tuarum instrue me, et exercebor in mirabilibus tuis.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Dormitavit anima mea præ tædio: confirma me in verbis tuis.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Viam iniquitatis amove a me, et de lege tua miserere mei.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Viam veritatis elegi; judicia tua non sum oblitus.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Adhæsi testimoniis tuis, Domine; noli me confundere.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Viam mandatorum tuorum cucurri, cum dilatasti cor meum.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
He Legem pone mihi, Domine, viam justificationum tuarum, et exquiram eam semper.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Da mihi intellectum, et scrutabor legem tuam, et custodiam illam in toto corde meo.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Deduc me in semitam mandatorum tuorum, quia ipsam volui.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Inclina cor meum in testimonia tua, et non in avaritiam.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Averte oculos meos, ne videant vanitatem; in via tua vivifica me.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Statue servo tuo eloquium tuum in timore tuo.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Amputa opprobrium meum quod suspicatus sum, quia judicia tua jucunda.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Ecce concupivi mandata tua: in æquitate tua vivifica me.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Vau Et veniat super me misericordia tua, Domine; salutare tuum secundum eloquium tuum.
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Et respondebo exprobrantibus mihi verbum, quia speravi in sermonibus tuis.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Et ne auferas de ore meo verbum veritatis usquequaque, quia in judiciis tuis supersperavi.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Et custodiam legem tuam semper, in sæculum et in sæculum sæculi.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Et ambulabam in latitudine, quia mandata tua exquisivi.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Et loquebar in testimoniis tuis in conspectu regum, et non confundebar.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Et meditabar in mandatis tuis, quæ dilexi.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Et levavi manus meas ad mandata tua, quæ dilexi, et exercebar in justificationibus tuis.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Zain Memor esto verbi tui servo tuo, in quo mihi spem dedisti.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Hæc me consolata est in humilitate mea, quia eloquium tuum vivificavit me.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Superbi inique agebant usquequaque; a lege autem tua non declinavi.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Memor fui judiciorum tuorum a sæculo, Domine, et consolatus sum.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Defectio tenuit me, pro peccatoribus derelinquentibus legem tuam.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Cantabiles mihi erant justificationes tuæ in loco peregrinationis meæ.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Memor fui nocte nominis tui, Domine, et custodivi legem tuam.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Hæc facta est mihi, quia justificationes tuas exquisivi.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Heth Portio mea, Domine, dixi custodire legem tuam.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Deprecatus sum faciem tuam in toto corde meo; miserere mei secundum eloquium tuum.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Cogitavi vias meas, et converti pedes meos in testimonia tua.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Paratus sum, et non sum turbatus, ut custodiam mandata tua.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Funes peccatorum circumplexi sunt me, et legem tuam non sum oblitus.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Media nocte surgebam ad confitendum tibi, super judicia justificationis tuæ.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Particeps ego sum omnium timentium te, et custodientium mandata tua.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Misericordia tua, Domine, plena est terra; justificationes tuas doce me.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Teth Bonitatem fecisti cum servo tuo, Domine, secundum verbum tuum.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Bonitatem, et disciplinam, et scientiam doce me, quia mandatis tuis credidi.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Priusquam humiliarer ego deliqui: propterea eloquium tuum custodivi.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Bonus es tu, et in bonitate tua doce me justificationes tuas.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Multiplicata est super me iniquitas superborum; ego autem in toto corde meo scrutabor mandata tua.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Coagulatum est sicut lac cor eorum; ego vero legem tuam meditatus sum.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Bonum mihi quia humiliasti me, ut discam justificationes tuas.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Bonum mihi lex oris tui, super millia auri et argenti.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Jod Manus tuæ fecerunt me, et plasmaverunt me: da mihi intellectum, et discam mandata tua.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Qui timent te videbunt me et lætabuntur, quia in verba tua supersperavi.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Cognovi, Domine, quia æquitas judicia tua, et in veritate tua humiliasti me.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Fiat misericordia tua ut consoletur me, secundum eloquium tuum servo tuo.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Veniant mihi miserationes tuæ, et vivam, quia lex tua meditatio mea est.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Confundantur superbi, quia injuste iniquitatem fecerunt in me; ego autem exercebor in mandatis tuis.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Convertantur mihi timentes te, et qui noverunt testimonia tua.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Fiat cor meum immaculatum in justificationibus tuis, ut non confundar.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Caph Defecit in salutare tuum anima mea, et in verbum tuum supersperavi.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Defecerunt oculi mei in eloquium tuum, dicentes: Quando consolaberis me?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Quia factus sum sicut uter in pruina; justificationes tuas non sum oblitus.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Quot sunt dies servi tui? quando facies de persequentibus me judicium?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Narraverunt mihi iniqui fabulationes, sed non ut lex tua.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Omnia mandata tua veritas: inique persecuti sunt me, adjuva me.
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Paulominus consummaverunt me in terra; ego autem non dereliqui mandata tua.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Secundum misericordiam tuam vivifica me, et custodiam testimonia oris tui.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Lamed In æternum, Domine, verbum tuum permanet in cælo.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
In generationem et generationem veritas tua; fundasti terram, et permanet.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Ordinatione tua perseverat dies, quoniam omnia serviunt tibi.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Nisi quod lex tua meditatio mea est, tunc forte periissem in humilitate mea.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
In æternum non obliviscar justificationes tuas, quia in ipsis vivificasti me.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Tuus sum ego; salvum me fac: quoniam justificationes tuas exquisivi.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Me exspectaverunt peccatores ut perderent me; testimonia tua intellexi.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Omnis consummationis vidi finem, latum mandatum tuum nimis.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Mem Quomodo dilexi legem tuam, Domine! tota die meditatio mea est.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Super inimicos meos prudentem me fecisti mandato tuo, quia in æternum mihi est.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Super omnes docentes me intellexi, quia testimonia tua meditatio mea est.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Super senes intellexi, quia mandata tua quæsivi.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Ab omni via mala prohibui pedes meos, ut custodiam verba tua.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
A judiciis tuis non declinavi, quia tu legem posuisti mihi.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Quam dulcia faucibus meis eloquia tua! super mel ori meo.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
A mandatis tuis intellexi; propterea odivi omnem viam iniquitatis.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Nun Lucerna pedibus meis verbum tuum, et lumen semitis meis.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Juravi et statui custodire judicia justitiæ tuæ.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Humiliatus sum usquequaque, Domine; vivifica me secundum verbum tuum.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Voluntaria oris mei beneplacita fac, Domine, et judicia tua doce me.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Anima mea in manibus meis semper, et legem tuam non sum oblitus.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Posuerunt peccatores laqueum mihi, et de mandatis tuis non erravi.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Hæreditate acquisivi testimonia tua in æternum, quia exsultatio cordis mei sunt.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Inclinavi cor meum ad faciendas justificationes tuas in æternum, propter retributionem.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Samech Iniquos odio habui, et legem tuam dilexi.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Adjutor et susceptor meus es tu, et in verbum tuum supersperavi.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Declinate a me, maligni, et scrutabor mandata Dei mei.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Suscipe me secundum eloquium tuum, et vivam, et non confundas me ab exspectatione mea.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Adjuva me, et salvus ero, et meditabor in justificationibus tuis semper.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Sprevisti omnes discedentes a judiciis tuis, quia injusta cogitatio eorum.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Prævaricantes reputavi omnes peccatores terræ; ideo dilexi testimonia tua.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Confige timore tuo carnes meas; a judiciis enim tuis timui.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Ain Feci judicium et justitiam: non tradas me calumniantibus me.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Suscipe servum tuum in bonum: non calumnientur me superbi.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Oculi mei defecerunt in salutare tuum, et in eloquium justitiæ tuæ.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Fac cum servo tuo secundum misericordiam tuam, et justificationes tuas doce me.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Servus tuus sum ego: da mihi intellectum, ut sciam testimonia tua.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Tempus faciendi, Domine: dissipaverunt legem tuam.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Ideo dilexi mandata tua super aurum et topazion.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Propterea ad omnia mandata tua dirigebar; omnem viam iniquam odio habui.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Phe Mirabilia testimonia tua: ideo scrutata est ea anima mea.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Declaratio sermonum tuorum illuminat, et intellectum dat parvulis.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Os meum aperui, et attraxi spiritum: quia mandata tua desiderabam.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Aspice in me, et miserere mei, secundum judicium diligentium nomen tuum.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Gressus meos dirige secundum eloquium tuum, et non dominetur mei omnis injustitia.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Redime me a calumniis hominum ut custodiam mandata tua.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Faciem tuam illumina super servum tuum, et doce me justificationes tuas.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Exitus aquarum deduxerunt oculi mei, quia non custodierunt legem tuam.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Sade Justus es, Domine, et rectum judicium tuum.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Mandasti justitiam testimonia tua, et veritatem tuam nimis.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Tabescere me fecit zelus meus, quia obliti sunt verba tua inimici mei.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Ignitum eloquium tuum vehementer, et servus tuus dilexit illud.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Adolescentulus sum ego et contemptus; justificationes tuas non sum oblitus.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Justitia tua, justitia in æternum, et lex tua veritas.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Tribulatio et angustia invenerunt me; mandata tua meditatio mea est.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Æquitas testimonia tua in æternum: intellectum da mihi, et vivam.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Coph Clamavi in toto corde meo: exaudi me, Domine; justificationes tuas requiram.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Clamavi ad te; salvum me fac: ut custodiam mandata tua.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Præveni in maturitate, et clamavi: quia in verba tua supersperavi.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Prævenerunt oculi mei ad te diluculo, ut meditarer eloquia tua.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Vocem meam audi secundum misericordiam tuam, Domine, et secundum judicium tuum vivifica me.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Appropinquaverunt persequentes me iniquitati: a lege autem tua longe facti sunt.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Prope es tu, Domine, et omnes viæ tuæ veritas.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Initio cognovi de testimoniis tuis, quia in æternum fundasti ea.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Res Vide humilitatem meam, et eripe me, quia legem tuam non sum oblitus.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Judica judicium meum, et redime me: propter eloquium tuum vivifica me.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Longe a peccatoribus salus, quia justificationes tuas non exquisierunt.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Misericordiæ tuæ multæ, Domine; secundum judicium tuum vivifica me.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Multi qui persequuntur me, et tribulant me; a testimoniis tuis non declinavi.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Vidi prævaricantes et tabescebam, quia eloquia tua non custodierunt.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Vide quoniam mandata tua dilexi, Domine: in misericordia tua vivifica me.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Principium verborum tuorum veritas; in æternum omnia judicia justitiæ tuæ.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Sin Principes persecuti sunt me gratis, et a verbis tuis formidavit cor meum.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Lætabor ego super eloquia tua, sicut qui invenit spolia multa.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Iniquitatem odio habui, et abominatus sum, legem autem tuam dilexi.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Septies in die laudem dixi tibi, super judicia justitiæ tuæ.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Pax multa diligentibus legem tuam, et non est illis scandalum.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Exspectabam salutare tuum, Domine, et mandata tua dilexi.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Custodivit anima mea testimonia tua, et dilexit ea vehementer.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Servavi mandata tua et testimonia tua, quia omnes viæ meæ in conspectu tuo.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Tau Appropinquet deprecatio mea in conspectu tuo, Domine; juxta eloquium tuum da mihi intellectum.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Intret postulatio mea in conspectu tuo; secundum eloquium tuum eripe me.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Eructabunt labia mea hymnum, cum docueris me justificationes tuas.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Pronuntiabit lingua mea eloquium tuum, quia omnia mandata tua æquitas.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Fiat manus tua ut salvet me, quoniam mandata tua elegi.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Concupivi salutare tuum, Domine, et lex tua meditatio mea est.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Vivet anima mea, et laudabit te, et judicia tua adjuvabunt me.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Erravi sicut ovis quæ periit: quære servum tuum, quia mandata tua non sum oblitus.]