Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
おのが道をなほくしてヱホバの律法をあゆむ者はさいはひなり
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
ヱホバのもろもろの證詞をまもり 心をつくしてヱホバを尋求むるものは福ひなり
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
かかる人は不義をおこなはずしてヱホバの道をあゆむなり
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
ヱホバよなんぢ訓諭をわれらに命じてねんごろに守らせたまふ
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
なんぢわが道をかたくたててその律法をまもらせたまはんことを
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
われ汝のもろもろの誡命にこころをとむるときは恥ることあらじ
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
われ汝のただしき審判をまなばば 直き心をもてなんぢに感謝せん
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
われは律法をまもらん われを棄はてたまふなかれ
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
わかき人はなにによりてかその道をきよめん 聖言にしたがひて愼むのほかぞなき
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
われ心をつくして汝をたづねもとめたり 願くはなんぢの誡命より迷ひいださしめ給ふなかれ
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
われ汝にむかひて罪ををかすまじき爲になんぢの言をわが心のうちに蔵へたり
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
讃べきかなヱホバよねがはくは律法をわれに敎へたまへ
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
われわが口唇をもてなんぢの口よりいでしもろもろの審判をのべつたへたり
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
我もろもろの財貨をよろこぶごとくに汝のあかしの道をよろこべり
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
我なんぢの訓諭をおもひ汝のみちに心をとめん
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
われは律法をよろこび聖言をわするることなからん
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
ねがはくは汝のしもべを豊にあしらひて存へしめたまへ さらばわれ聖言をまもらん
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
なんぢわが眼をひらき なんぢの法のうちなる奇しきことを我にみせたまへ
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
われは世にある旅客なり 我になんぢの誡命をかくしたまふなかれ
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
斷るときなくなんぢの審判をしたふが故にわが霊魂はくだくるなり
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
汝はたかぶる者をせめたまへり なんぢの誡命よりまよひづる者はのろはる
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
我なんぢの證詞をまもりたり 我より謗とあなどりとを取去たまへ
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
又もろもろの侯は坐して相語りわれをそこなはんとせり 然はあれど汝のしもべは律法をふかく思へり
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
汝のもろもろの證詞はわれをよろこばせわれをさとす者なり
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
わが霊魂は塵につきぬ なんぢの言にしたがひて我をいかしたまへ
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
我わがふめる道をあらはししかば汝こたへを我になしたまへり なんぢの律法をわれに敎へたまへ
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
なんぢの訓諭のみちを我にわきまへしめたまへ われ汝のくすしき事跡をふかく思はん
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
わがたましひ痛めるによりてとけゆく ねがはくは聖言にしたがひて我にちからを予へたまへ
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
願くはいつはりの道をわれより遠ざけ なんぢの法をもて我をめぐみたまへ
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
われは眞實のみちをえらび 恒になんぢのもろもろの審判をわが前におけり
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
我なんぢの證詞をしたひて離れず ヱホバよねがはくは我をはづかしめ給ふなかれ
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
われ汝のいましめの道をはしらん その時なんぢわが心をひろく爲たまふべし
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
ヱホバよ願くはなんぢの律法のみちを我にをしへたまへ われ終にいたるまで之をまもらん
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
われに智慧をあたへ給へ さらば我なんぢの法をまもり心をつくして之にしたがはん
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
われに汝のいましめの道をふましめたまへ われその道をたのしめばなり
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
わが心をなんぢの證詞にかたぶかしめて 貪利にかたぶかしめ給ふなかれ
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
わが眼をほかにむけて虚しきことを見ざらしめ 我をなんぢの途にて活し給へ
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
ひたすらに汝をおそるる汝のしもべに 聖言をかたくしたまへ
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
わがおそるる謗をのぞきたまへ そはなんぢの審判はきはめて善し
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
我なんぢの訓諭をしたへり 願くはなんぢの義をもて我をいかしたまへ
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
ヱホバよ聖言にしたがひてなんぢの憐憫なんぢの拯救を我にのぞませたまへ
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
さらば我われを謗るものに答ふることをえん われ聖言によりたのめばなり
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
又わが口より眞理のことばをことごとく除き給ふなかれ われなんぢの審判をのぞみたればなり
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
われたえずいや永久になんぢの法をまもらん
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
われなんぢの訓諭をもとめたるにより障なくしてあゆまん
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
われまた王たちの前になんぢの證詞をかたりて恥ることあらじ
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
我わが愛するなんぢの誡命をもて己をたのしましめん
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
われ手をわがあいする汝のいましめに擧げ なんぢの律法をふかく思はん
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
ねがはくは汝のしもべに宣ひたる聖言をおもひいだしたまへ 汝われに之をのぞましめ給へり
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
なんぢの聖言はわれを活ししがゆゑに 今もなほわが艱難のときの安慰なり
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
高ぶる者おほいに我をあざわらへり されど我なんぢの法をはなれざりき
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
ヱホバよわれ汝がふるき往昔よりの審判をおもひいだして自から慰めたり
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
なんぢの法をすつる惡者のゆゑによりて 我はげしき怒をおこしたり
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
なんぢの律法はわが旅の家にてわが歌となれり
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
ヱホバよわれ夜間になんぢの名をおもひいだして なんぢの法をまもれり
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
われ汝のさとしを守りしによりてこの事をえたるなり
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
ヱホバはわがうくべき有なり われ汝のもろもろの言をまもらんといへり
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
われ心をつくして汝のめぐみを請求めたり ねがはくは聖言にしたがひて我をあはれみたまへ
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
我わがすべての途をおもひ 足をかへしてなんぢの證詞にむけたり
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
我なんぢの誡命をまもるに速けくしてたゆたはざりき
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
惡きものの繩われに纏ひたれども 我なんぢの法をわすれざりき
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
我なんぢのただしき審判のゆゑに 夜半におきてなんぢに感謝せん
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
われは汝をおそるる者 またなんぢの訓諭をまもるものの侶なり
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
ヱホバよ汝のあはれみは地にみちたり 願くはなんぢの律法をわれにをしへたまへ
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
ヱホバよなんぢ聖言にしたがひ惠をもてその僕をあしらひたまへり
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
われ汝のいましめを信ず ねがはくはわれに聡明と智識とををしへたまへ
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
われ苦しまざる前にはまよひいでぬ されど今はわれ聖言をまもる
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
なんぢは善にして善をおこなひたまふ ねがはくは汝のおきてを我にをしへたまへ
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
高ぶるもの虚偽をくはだてて我にさからへり われ心をつくしてなんぢの訓諭をまもらん
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
かれらの心はこえふとりて脂のごとし されど我はなんぢの法をたのしむ
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
困苦にあひたりしは我によきことなり 此によりて我なんぢの律法をまなびえたり
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
なんぢの口の法はわがためには千々のこがね白銀にもまされり
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
なんぢの手はわれを造りわれを形づくれり ねがはくは智慧をあたへて我になんぢの誡命をまなばしめたまへ
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
なんぢを畏るるものは我をみて喜ばん われ聖言によりて望をいたきたればなり
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
ヱホバよ我はなんぢの審判のただしく又なんぢが眞實をもて我をくるしめたまひしを知る
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
ねがはくは汝のしもべに宣ひたる聖言にしたがひて 汝の仁慈をわが安慰となしたまへ
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
なんぢの憐憫をわれに臨ませたまへ さらばわれ生ん なんぢの法はわが樂しめるところなり
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
高ぶるものに恥をかうぷらせたまへ かれらは虚偽をもて我をくつがへしたればなり されど我なんぢの訓諭をふかくおもはん
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
汝をおそるる者となんぢの證詞をしるものとを我にかへらしめたまへ
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
わがこころを全くして汝のおきてを守らしめたまへ さらばわれ恥をかうぶらじ
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
わが霊魂はなんぢの救をしたひてたえいるばかりなり 然どわれなほ聖言によりて望をいだく
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
なんぢ何のとき我をなぐさむるやといひつつ 我みことばを慕ふによりて眼おとろふ
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
我は煙のなかの革嚢のごとくなりぬれども 尚なんぢの律法をわすれず
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
汝のしもべの日は幾何ありや 汝いづれのとき我をせむるものに審判をおこなひたまふや
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
たかぶる者われを害はんとて阱をほれり かれらはなんぢの法にしたがはず
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
なんぢの誡命はみな眞實なり かれらは虚偽をもて我をせむ ねがはくは我をたすけたまへ
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
かれらは地にてほとんど我をほろぼせり されど我はなんぢの訓諭をすてざりき
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
願くはなんぢの仁慈にしたがひて我をいかしたまへ 然ばわれ御口よりいづる證詞をまもらん
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
ヱホバよみことばは天にてとこしえに定まり
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
なんぢの眞實はよろづ世におよぶ なんぢ地をかたく立たまへば地はつねにあり
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
これらのものはなんぢの命令にしたがひ 恒にありて今日にいたる 萬のものは皆なんぢの僕なればなり
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
なんぢの法わがたのしみとならざりしならば我はつひに患難のうちに滅びたるならん
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
われ恒になんぢの訓諭をわすれじ 汝これをもて我をいかしたまへばなり
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
我はなんぢの有なりねがはくは我をすくひたまへ われ汝のさとしを求めたり
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
惡きものは我をほろぼさんとして窺ひぬ われは唯なんぢのもろもろの證詞をおもはん
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
我もろもろの純全に限あるをみたり されど汝のいましめはいと廣し
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
われなんぢの法をいつくしむこといかばかりぞや われ終日これを深くおもふ
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
なんぢの誡命はつねに我とともにありて 我をわが仇にまさりて慧からしむ
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
我はなんぢの證詞をふかくおもふが故に わがすべての師にまさりて智慧おほし
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
我はなんぢの訓諭をまもるがゆゑに 老たる者にまさりて事をわきまふるなり
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
われ聖言をまもらんために わが足をとどめてもろもろのあしき途にゆかしめず
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
なんぢ我ををしへたまひしによりて 我なんぢの審判をはなれざりき
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
みことばの滋味はわが腭にあまきこといかばかりぞや 蜜のわが口に甘きにまされり
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
我なんぢの訓諭によりて智慧をえたり このゆゑに虚偽のすべての途をにくむ
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
なんぢの聖言はわがあしの燈火わが路のひかりなり
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
われなんぢのただしき審判をまもらんことをちかひ且かたくせり
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
われ甚いたく苦しめり ヱホバよねがはくは聖言にしたがひて我をいかしたまヘ
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
ヱホバよねがはくは誠意よりするわが口の献物をうけて なんぢの審判ををしへたまへ
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
わが霊魂はつねに危険ををかす されど我なんぢの法をわすれず
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
あしき者わがために羂をまうけたり されどわれ汝のさとしより迷ひいでざりき
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
われ汝のもろもろの證詞をとこしへにわが嗣業とせり これらの證詞はわが心をよろこばしむ
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
われ汝のおきてを終までとこしへに守らんとて之にこころを傾けたり
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
われ二心のものをにくみ汝のおきてを愛しむ
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
なんぢはわが匿るべき所わが盾なり われ聖言によりて望をいだく
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
惡きをなすものよ我をはなれされ われわが神のいましめを守らん
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
聖言にしたがひ我をささへて生存しめたまへ わが望につきて恥なからしめたまへ
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
われを支へたまへ さらばわれ安けかるべし われ恒になんぢの律法にこころをそそがん
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
すべて律法よりまよひいづるものを汝かろしめたまへり かれらの欺詐はむなしければなり
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
なんぢは地のすべての惡きものを渣滓のごとく除きさりたまふ この故にわれ汝のあかしを愛す
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
わが肉體なんぢを懼るるによりてふるふ 我はなんぢの審判をおそる
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
われは審判と公義とをおこなふ 我をすてて虐ぐるものに委ねたまふなかれ
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
汝のしもべの中保となりて福祉をえしめたまへ 高ぶるものの我をしへたぐるを容したまふなかれ
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
わが眼はなんぢの救となんぢのただしき聖言とをしたふによりておとろふ
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
ねがはくはなんぢの憐憫にしたがひてなんぢの僕をあしらひ 我になんぢの律法ををしへたまへ
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
我はなんぢの僕なり われに智慧をあたへてなんぢの證詞をしらしめたまへ
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
彼等はなんぢの法をすてたり 今はヱホバのはたらきたまふべき時なり
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
この故にわれ金よりもまじりなき金よりもまさりて汝のいましめを愛す
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
この故にもろもろのことに係るなんぢの一切のさとしを正しとおもふ 我すべてのいつはりの途をにくむ
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
汝のあかしは妙なり かかるが故にわが霊魂これをまもる
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
聖言うちひらくれば光をはなちて 愚かなるものをさとからしむ
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
我なんぢの誡命をしたふが故に わが口をひろくあけて喘ぎもとめたり
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
ねがはくは聖名を愛するものに恒になしたまふごとく身をかへして我をあはれみたまへ
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
聖言をもてわが歩履をととのへ もろもろの邪曲をわれに主たらしめたまふなかれ
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
われを人のしへたげより贖ひたまへ さらばわれ訓諭をまもらん
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
ねがはくは聖顔をなんぢの僕のうへにてらし 汝のおきてを我にをしへ給へ
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
人なんぢの法をまもらざるによりて わが眼のなみだ河のごとくに流る
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
ヱホバよなんぢは義しくなんぢの審判はなほし
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
汝ただしきと此上なき眞實とをもて その證詞を命じ給へり
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
わが敵なんぢの聖言をわすれたるをもて わが熱心われをほろぼせり
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
なんぢの聖言はいときよし 此故になんぢの僕はこれを愛す
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
われは微なるものにて人にあなどらるれども汝のさとしを忘れず
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
なんぢの義はとこしへの義なり汝ののりは眞理なり
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
われ患難と憂とにかかれども 汝のいましめはわが喜樂なり
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
なんぢの證詞はとこしへに義し ねがはくはわれに智慧をたまへ 我ながらふることを得ん
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
われ心をつくしてよばはれり ヱホバよ我にこたへたまへ 我なんぢの律法をまもらん
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
われ汝をよばはれり ねがはくはわれを救ひ給へ 我なんぢの證詞をまもらん
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
われ詰朝おきいでて呼はれり われ聖言によりて望をいだけり
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
夜の更のきたらぬに先だち わが眼はさめて汝のみことばを深くおもふ
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
ねがはくはなんぢの仁慈にしたがひてわが聲をききたまへ ヱホバよなんぢの審判にしたがひて我をいかしたまへ
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
惡をおひもとむるものは我にちかづけり 彼等はなんぢの法にとほくはなる
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
ヱホバよ汝はわれに近くましませり なんぢのすべての誡命はまことなり
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
われ早くよりなんぢの證詞によりて汝がこれを永遠にたてたまへることを知れり
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
ねがはくはわが患難をみて我をすくひたまへ 我なんぢの法をわすれざればなり
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
ねがはくはわが訟をあげつらひて我をあがなひ 聖言にしたがひて我をいかしたまへ
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
すくひは惡きものより遠くはなる かれらはなんぢの律法をもとめざればなり
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
ヱホバよなんぢの憐憫はおほいなり 願くはなんぢの審判にしたがひて我をいかしたまへ
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
我をせむる者われに敵するものおほし 我なんぢの證詞をはなるることなかりき
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
虚偽をおこなふもの汝のみことばを守らざるにより 我かれらを見てうれへたり
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
ねがはくはわが汝のさとしを愛すること幾何なるをかへりみたまへ ヱホバよなんぢの仁慈にしたがひて我をいかしたまへ
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
なんぢのみことばの總計はまことなり 汝のただしき審判はとこしへにいたるまで皆たゆることなし
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
もろもろの侯はゆゑなくして我をせむ 然どわが心はただ汝のみことばを畏る
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
われ人のおほいなる掠物をえたるごとくに 汝のみことばをよろこぶ
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
われ虚偽をにくみ之をいみきらへども 汝ののりを愛す
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
われ汝のただしき審判のゆゑをもて 一日に七次なんぢを讃稱ふ
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
なんぢの法をあいするものには大なる平安あり かれらには躓礙をあたふる者なし
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
ヱホバよ我なんぢの救をのぞみ汝のいましめをおこなへり
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
わが霊魂はなんぢの證詞をまもれり 我はいたく之をあいす
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
われなんぢの訓諭となんぢの證詞とをまもりぬ わがすべての道はみまへにあればなり
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
ヱホバよ願くはわがよぶ聲をみまへにちかづけ 聖言にしたがひて我にちゑをあたへたまへ
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
わが願をみまへにいたらせ 聖言にしたがひて我をたすけたまへ
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
わがくちびるは讃美をいだすべし 汝われに律法ををしへ給へばなり
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
わが舌はみことばを謳ふべし なんぢの一切のいましめは義なればなり
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
なんぢの手をつねにわが助となしたまへ われなんぢの訓諭をえらび用ゐたればなり
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
ヱホバよ我なんぢの救をしたへり なんぢの法はわがたのしみなり
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
願くはわが霊魂をながらへしめたまへ さらば汝をほめたたへん 汝のさばきの我をたすけんことを
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
われは亡はれたる羊のごとく迷ひいでぬ なんぢの僕をたづねたまへ われ汝のいましめを忘れざればなり
