Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Albarka ta tabbata ga waɗanda rayuwarsu ba ta da abin zargi, waɗanda suke tafiya bisa ga dokar Ubangiji.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Albarka ta tabbata ga waɗanda suke kiyaye ƙa’idodinsa suke kuma nemansa da dukan zuciyarsu.
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Ba sa yin wani abin da ba daidai ba; suna tafiya a hanyoyinsa.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Ka shimfiɗa farillan da dole a yi biyayya da su.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Kash, da a ce hanyoyina tsayayyu ne a yin biyayya da ƙa’idodinka mana!
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Da ba zan sha kunya ba sa’ad da na lura da dukan umarnanka.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Zan yabe ka da zuciya ta gaskiya yayinda nake koyon dokokinka masu adalci.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Zan yi biyayya da ƙa’idodinka; kada ka yashe ni ɗungum.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Yaya matashi zai kiyaye hanyarsa da tsabta? Sai ta yin rayuwa bisa ga maganarka.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Na neme ka da dukan zuciyata; kada ka bar ni in kauce daga umarnanka.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Na ɓoye maganarka a cikin zuciyata don kada in yi maka zunubi.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Yabo ya tabbata gare ka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Da leɓunana na ba da labarin dukan dokokin da suka fito bakinka.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Na yi farin ciki da bin farillanka yadda mutum yakan yi farin ciki da arziki mai yawa.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Na yi tunani a kan farillanka na kuma lura da hanyoyinka.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Na yi murna a cikin ƙa’idodinka; ba zan ƙyale maganarka ba.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Ka yi alheri ga bawanka, zan kuwa rayu; zan yi biyayya da maganarka.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Ka buɗe idanuna don in iya gani abubuwan banmamaki a cikin dokarka.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Ni baƙo ne a duniya; kada ka ɓoye mini umarnanka.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Zuciyata ta ƙosa saboda marmari don dokokinka koyaushe.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Ka tsawata wa masu fariya, waɗanda suke la’anta waɗanda kuma suka kauce daga umarnanka.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Ka cire mini ba’a da reni, gama ina kiyaye farillanka.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Ko da yake masu mulki sun zauna tare suna ɓata mini suna, bawanka zai yi tunani a kan ƙa’idodinka.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Farillanka ne abin farin cikina; su ne mashawartana.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
An kwantar da ni ƙasa cikin ƙura; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Na ba da labari hanyoyina ka kuma amsa mini; ka koya mini ƙa’idodinka.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Bari in gane koyarwar farillanka; sa’an nan zan yi tunani a kan abubuwan banmamakinka.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Raina ya gaji da baƙin ciki; ka ƙarfafa ni bisa ga maganarka.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Ka kiyaye ni daga hanyoyin ruɗu; ka yi mini alheri ta wurin dokokinka.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Na zaɓi hanyar gaskiya; na sa zuciyata a kan dokokinka.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Na riƙe farillanka kankan, ya Ubangiji; kada ka sa in sha kunya.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Ina gudu a kan hanyar umarnanka, gama ka’yantar da zuciyata.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Ka koya mini Ya Ubangiji, don in bi ƙa’idodinka; sa’an nan zan kiyaye su har ƙarshe.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Ka ba ni ganewa, zan kuwa kiyaye dokarka in kuma yi biyayya da ita da dukan zuciyata.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Ka bi da ni a hanyar umarnanka, gama a can zan sami farin ciki.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Ka juye zuciyata wajen farillanka ba wajen riba ta sonkai ba.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Ka juye idanuna daga abubuwa marasa amfani; ka kiyaye raina bisa ga maganarka.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Ka cika alkawarinka ga bawanka, saboda a ji tsoronka.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Ka kawar da shan kunyar da nake tsoro, gama dokokinka nagari ne.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Ina marmarin farillanka ƙwarai! Ka kiyaye raina cikin adalcinka.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Bari ƙaunarka marar ƙarewa ta zo gare ni, ya Ubangiji, cetonka bisa ga alkawarinka;
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
sa’an nan zan amsa wa masu cin mutuncina, gama na dogara ga maganarka.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Kada ka ƙwace maganarka daga bakina, gama na sa zuciyata a dokokinka.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Kullayaumi zan yi biyayya da dokokinka, har abada abadin.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Zan yi ta yawo a sake gama na nemi farillanka.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Zan yi maganar farillanka a gaban sarakuna ba kuwa za a kunyata ni ba,
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
gama ina farin ciki da umarnanka saboda ina ƙaunarsu.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Na ɗaga hannuwana ga umarnanka, waɗanda nake ƙauna, ina kuma tunani a kan ƙa’idodinka.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Tuna da maganarka ga bawanka, gama ka ba ni bege.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Ta’aziyyata cikin wahalata ita ce alkawarinka yana kiyaye raina.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Masu fariya suna yi mini ba’a ba tare da an hana su ba, amma ban rabu da dokar ba.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Na tuna da dokokinka na tun dā, ya Ubangiji, na kuwa sami ta’aziyya a cikinsu.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Fushi ya kama ni saboda mugaye, waɗanda suka keta dokokinka.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Ƙa’idodinka su ne kan waƙata a duk inda na sauka.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Da dare na tuna da sunanka, ya Ubangiji, zan kuwa kiyaye dokarka.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Wannan shi ne na saba yi, ina yin biyayya da farillanka.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Kai ne rabona, ya Ubangiji; na yi alkawarin in kiyaye maganarka.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Na nemi fuskarka da dukan zuciyata; ka yi mini alheri bisa ga alkawarinka.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Na lura da hanyoyina na kuma mayar da matakaina ga farillanka.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Zan gaggauta ba zan ɓata lokaci ba in yi biyayya da umarnanka.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Ko da yake mugaye sun ɗaura ni da igiyoyi, ba zan manta da dokokinka ba.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Da tsakar dare nakan tashi in gode maka saboda dokokinka masu adalci.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Ni aboki ne ga duk mai tsoronka, ga duk wanda yake bin farillanka.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Duniya ta cika da ƙaunarka, ya Ubangiji; ka koya mini ƙa’idodinka.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Ka yi wa bawanka alheri bisa ga maganarka, ya Ubangiji.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Ka koya mini sani da kuma hukunci mai kyau, gama na gaskata a umarnanka.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Kafin in sha wahala na kauce, amma yanzu ina biyayya da maganarka.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Kai nagari ne, kuma abin da kake yi yana da kyau; ka koya mini ƙa’idodinka.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Ko da yake masu fariya sun shafe ni da ƙarairayi, na kiyaye farillanka da dukan zuciyata.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Zukatansu sun yi tauri da kuma marasa tausayi amma ina farin ciki a dokarka.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Ya yi kyau da na sha wahala don in koyi ƙa’idodinka.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Doka daga bakinka ya fi mini daraja fiye da azurfa da zinariya guda dubu.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Hannuwanka ne suka yi suka kuma siffanta ni; ka ba ni ganewa don in koyi umarnanka.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Bari waɗanda suke tsoronka su yi farin ciki sa’ad da suke gan ni, gama na sa zuciyata a maganarka.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Ya Ubangiji na sani, cewa dokokinka masu adalci ne, kuma cikin aminci ka hore ni.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Bari ƙaunarka marar ƙarewa tă yi mini ta’aziyya, bisa ga alkawarinka ga bawanka.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Bari tausayinka yă zo mini don in rayu, gama dokarka ce farin cikina.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Bari masu girman kai su sha kunya saboda abubuwa marasa kyau da suke yi mini ba dalili; amma zan yi tunani a kan farillanka.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Bari waɗanda suke tsoronka su juya gare ni, waɗanda suka gane da farillanka.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Bari zuciyata ta kasance marar abin zargi wajen ƙa’idodinka, don kada in sha kunya.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Raina ya tafke da marmari don cetonka, amma na sa zuciyata a maganarka.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Idanuna sun gaji, suna jiran alkawarinka; Na ce, “Yaushe za ka ta’azantar da ni?”
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Ko da yake ni kamar salkar ruwan inabi ne a cikin hayaƙi, ban manta da ƙa’idodinka ba.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Har yaushe bawanka zai yi ta jira? Yaushe za ka hukunta masu tsananta mini?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Masu girman kai sun haƙa mini rami, sun ƙetare dokarka.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Dukan umarnanka abin dogara ne; ka taimake ni, gama mutane suna tsananta mini ba dalili.
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Sun kusa gama da ni a duniya, amma ban bar bin farillanka ba.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Ka kiyaye raina bisa ga ƙaunarka, zan kuwa yi biyayya da farillan bakinka.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Maganarka, ya Ubangiji madawwamiya ce; tana nan daram a cikin sammai.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Amincinka yana cin gaba cikin dukan zamanai; ka kafa duniya ta kuma dawwama.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Dokokinka sun dawwama har yă zuwa yau, gama dukan abubuwa suna maka hidima.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Da ba don dokarka ce farin cikina ba, da na hallaka a cikin azabana.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Ba zan taɓa manta da farillanka ba, gama ta wurinsu ne ka kiyaye raina.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Ka cece ni, gama ni naka ne; na yi ƙoƙarin neman farillanka.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Mugaye suna jira su hallaka ni, amma zan yi ta tunani a kan farillanka.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Ga duk cikakke na ga kāsawa; amma umarnanka ba su da iyaka.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Kash, ga yadda nake ƙaunar dokarka! Ina tunani a kanta dukan yini.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Umarnanka suna sa in zama mai hikima fiye da abokan gābana, gama kullum suna tare da ni.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Ina da ganewa sosai fiye da dukan malamaina, gama ina tunani a kan farillanka.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Ina da ganewa fiye da dattawa, gama ina biyayya da farillanka.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Na kiyaye ƙafafuna daga kowace muguwar hanya domin in yi biyayya da maganarka.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Ban rabu da dokokinka ba, gama kai da kanka ne ka koya mini.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Ɗanɗanon maganarka akwai zaki, sun ma fi zuma zaki a bakina!
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Na sami ganewa daga farillanka; saboda haka ina ƙin kowace hanyar da ba daidai ba.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Maganarka fitila ce ga ƙafafuna haske kuma a kan hanyata.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Na yi rantsuwa na kuma tabbatar da shi, cewa zan bi dokokinka masu adalci.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Na sha wahala sosai; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga maganarka.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Ka karɓi yabon bakina da nake yi da yardar rai, ya Ubangiji, ka kuwa koya mini dokokinka.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Ko da yake kullum ina riƙe da raina a hannuwana, ba zan manta da dokarka ba.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Mugaye sun kafa mini tarko, amma ban kauce daga farillanka ba.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Farillanka su ne gādona har abada; su ne farin cikin zuciyata.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Zuciyata ta shirya a kan kiyaye ƙa’idodinka har ƙarshe.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Na ƙi mutane masu baki biyu, amma ina ƙauna dokarka.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Kai ne mafakata da garkuwata; na sa zuciyata a maganarka.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Ku rabu da ni, ku masu aikata mugunta, don in kiyaye umarnan Allahna!
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Ka raya ni bisa ga alkawarinka, zan kuwa rayu; kada ka bari a gwale sa zuciyata.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Ka riƙe ni za a kuma cece ni; kullayaumi zan ɗauka ƙa’idodinka da muhimmanci.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Ka ki dukan waɗanda suka kauce daga ƙa’idodinka, gama yaudararsu banza ne.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Dukan mugayen duniya ka zubar kamar datti; saboda haka nake ƙaunar farillanka.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Naman jikina na rawan jiki don tsoronka; na cika da tsoron dokokinka.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Na aikata abin da yake mai adalci da kuma daidai; kada ka ni a hannun masu danne ni.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Ka tabbatar da lafiyar bawanka; kada ka bar masu girman kai su danne ni.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Idanuna sun gaji, da jiran cetonka, da jiran alkawarinka mai adalci.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Ka yi da bawanka bisa ga ƙaunarka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Ni bawanka ne, ka ba ni fahimi don in gane farillanka.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Lokaci ya yi da za ka yi wani abu, ya Ubangiji; ana karya dokarka.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Saboda ina ƙaunar umarnanka fiye da zinariya, kai, fiye da zinariya zalla,
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
saboda kuma ina lura da dukan farillanka da kyau, na ƙi kowace hanyar da ba daidai ba.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Farillanka masu banmamaki ne; saboda haka nake yin biyayya da su.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Fassarar maganganunka sukan ba da haske; sukan ba da ganewa ga marar ilimi.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Ina hakkin da bakina a buɗe, ina marmarin umarnanka.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Ka juye wurina ka kuma yi mini jinƙai, yadda kullum ka yi wa waɗanda suke ƙaunar sunanka.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Ka bi da sawuna bisa ga maganarka; kada ka bar zunubi yă mallake ni.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Ka fanshe ni daga mutane masu danniya, don in yi biyayya da farillanka.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Ka sa fuskarka ta haskaka a kan bawanka ka kuma koya mini ƙa’idodinka.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Hawaye suna malalowa daga idanuna kamar rafi, gama ba a biyayya da dokarka.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Mai adalci ne kai, ya Ubangiji, dokokinka kuma daidai ne.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Farillan da ka shimfiɗa masu adalci ne; su kuma abin dogara ne ƙwarai.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Kishina ya cinye ni ɗungum, gama abokan gābana sun yi biris da maganganunka.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
An gwada alkawuranka sarai, bawanka kuwa yana ƙaunarsu.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Ko da yake ni ba kome ba ne an kuwa rena ni, ba na manta da farillanka.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Adalcinka dawwammame ne dokar kuma gaskiya ce.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Wahala da damuwa suna a kaina, amma umarnanka su ne farin cikina.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Farillanka daidai ne har abada; ka ba ni ganewa don in rayu.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Na yi kira da dukan zuciyata; ka amsa mini, ya Ubangiji, zan kuwa yi biyayya da ƙa’idodinka.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Na yi kira gare ka; ka cece ni zan kuwa kiyaye farillanka.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Na tashi kafin fitowar rana na kuma yi kukan neman taimako; na sa zuciyata a maganarka.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Ban rufe idanuna ba dukan dare, don in yi tunani a kan alkawuranka.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Ka ji muryata bisa ga ƙaunarka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga dokokinka.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Waɗanda suke ƙirƙiro mugayen dabaru suna nan kusa, amma suna nesa da dokarka.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Duk da haka kana kusa, ya Ubangiji, kuma dukan umarnanka gaskiya ne.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Tun tuni na koyi daga farillanka cewa ka kafa su su kasance har abada.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Ka dubi wahalata ka cece ni, gama ban manta da dokarka ba.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Ka kāre manufata ka kuma fanshe ni, ka cece rai na kamar yadda ka alkawarta!
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Ceto yana nesa da mugaye, gama ba sa neman ƙa’idodinka.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Tausayinka da girma yake, ya Ubangiji; ka kiyaye raina bisa ga dokokinka.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Maƙiya masu yawa ne suke tsananta mini, amma ban rabu da farillanka ba.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Na dubi marasa aminci da ƙyama, gama ba sa yin biyayya da maganarka.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Dubi yadda nake ƙaunar farillanka; ka kiyaye raina, ya Ubangiji, bisa ga ƙaunarka.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Dukan maganganunka gaskiya ne; dukan dokokinka masu adalci madawwami ne.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Masu mulki suna tsananta mini ba dalili, amma zuciyata na rawan jiki game da maganarka.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Ina farin ciki da alkawarinka kamar yadda wani kan sami ganima mai girma.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Na ƙi ina kuma ƙyamar ƙarya amma ina ƙaunar dokarka.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Sau bakwai a rana ina yabonka saboda dokokinka masu adalci.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Waɗanda suke ƙaunar dokarka suna da babban salama, kuma babu abin da zai sa su yi tuntuɓe.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Ina jiran cetonka, ya Ubangiji, ina kuma bin umarnanka.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Ina biyayya da farillanka, gama ina ƙaunarsu ƙwarai.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Ina biyayya da farillanka da kuma koyarwarka, gama dukan hanyoyina sanannu ne gare ka.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Bari kukata ta zo gare ka, ya Ubangiji; ka ba ni ganewa bisa ga maganarka.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Bari roƙona yă zo gabanka; ka cece ni bisa ga alkawarinka.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Bari leɓunana su cika da yabonka, gama ka koya mini ƙa’idodinka.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Bari harshena yă rera game da maganarka, gama dukan umarnanka masu adalci ne.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Bari hannunka yă kasance a shirye don yă taimake ni, gama na zaɓi farillanka.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Ina marmarin cetonka, ya Ubangiji, dokarka kuwa ita ce farin cikina.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Bari in rayu don in yabe ka, bari kuma dokokinka su raya ni.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Na kauce kamar ɓatacciyar tunkiya. Ka nemi bawanka, gama ban manta da umarnanka ba.
