Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Salige ere de fuldkomne i Vandel, de, som vandre i Herrens Lov.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Salige ere de, som bevare hans Vidnesbyrd, de, som søge ham af ganske Hjerte;
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
og de, som ikke øve Uretfærdighed, men vandre paa hans Veje.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Du har givet dine Bud, for at de nøje skulle holdes.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Gid mine Veje maatte stadfæstes, at jeg kan holde dine Skikke;
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
da skal jeg ikke beskæmmes, naar jeg ser hen til alle dine Bud.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Jeg vil prise dig af et oprigtigt Hjerte, naar jeg lærer din Retfærdigheds Domme at kende.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Jeg vil holde dine Skikke, forlad mig ikke aldeles.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Hvormed skal en ung holde sin Sti ren? Derved at han holder sig efter dit Ord.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Jeg søgte dig af mit ganske Hjerte, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Jeg gemte dit Ord i mit Hjerte, paa det jeg ikke skulde synde imod dig.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Lovet være du, Herre! lær mig dine Skikke.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Jeg forkyndte med mine Læber alle din Munds retfærdige Domme.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Jeg glædede mig ved dine Vidnesbyrds Vej som over alle Skatte.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Jeg vil grunde paa dine Befalinger og se til dine Stier.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Jeg finder min Lyst i dine Skikke, jeg vir ikke glemme dit Ord.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Gør vel imod din Tjener, at jeg maa leve, og jeg vil holde dit Ord.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Aabn mine Øjne, at jeg maa se de underfulde Ting i din Lov.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Jeg er fremmed paa Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Min Sjæl er knust, saa at jeg længes efter dine Domme alle Tider.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Du skældte paa de hovmodige, de bleve forbandede, de, som fore vild fra dine Bud.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Vælt Forhaanelse og Foragt fra mig; thi jeg har bevaret dine Vidnesbyrd.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Endog Fyrster have sat sig ned og holdt Raad imod mig; men din Tjener grunder paa dine Skikke.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Jeg finder min Lyst i dine Vidnesbyrd, de ere mit Raads Mænd.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Min Sjæl hænger ved Støvet; hold mig i Live efter dit Ord!
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Jeg opregnede mine Veje, og du bønhørte mig; lær mig dine Skikke!
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Lad mig forstaa dine Befalingers Vej, og jeg vil grunde paa dine underfulde Gerninger.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Min Sjæl svinder hen af Bedrøvelse; oprejs mig efter dit Ord!
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Vend Løgnens Vej fra mig, og skænk mig Naade i din Lov!
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Jeg udvalgte Trofastheds Vej; jeg satte dine Domme for mig.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Jeg hang ved dine Vidnesbyrd; Herre! lad mig ikke beskæmmes.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Jeg vil løbe dine Buds Vej; thi du giver mit Hjerte at aande frit.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Lær mig, Herre! dine Skikkes Vej, og jeg vil bevare den indtil Enden.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Undervis mig, at jeg maa bevare din Lov og holde den af ganske Hjerte.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Led mig frem ad dine Buds Sti; thi til den har jeg Lyst;
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ikke til ulovlig Vinding.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Bortvend mine Øjne, at de ikke se til Forfængelighed; hold mig i Live paa din Vej!
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Opfyld for din Tjener dit Ord, som er knyttet til Frygt for dig.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Bortvend min Forsmædelse, som jeg frygtede for; thi dine Domme ere gode.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Se, jeg har Længsel efter dine Befalinger; hold mig i Live ved din Retfærdighed!
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Lad din Miskundhed, o Herre! komme over mig, din Frelse, efter dit Ord.
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Og jeg vil svare den, som forhaaner mig, et Ord; thi jeg har sat min Lid til dit Ord.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Og tag ikke Sandheds Ord aldeles fra min Mund; thi jeg har ventet paa dine Domme.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Og jeg vil stedse holde din Lov, evindelig og altid.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Og lad mig vandre i det fri; thi jeg har søgt dine Befalinger.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Og jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger og skal ikke beskæmmes.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Og jeg vil søge min Lyst i dine Bud, hvilke jeg elsker.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Og jeg vil opløfte mine Hænder til dine Bud, hvilke jeg elsker, og grunde paa dine Skikke.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Kom Ordet til din Tjener i Hu, efterdi du lod mig haabe.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Dette er min Trøst i min Elendighed; thi dit Ord har holdt mig i Live.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
De hovmodige have spottet mig saa saare, jeg bøjede ikke af fra din Lov.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Herre! dine Domme af Evighed kom jeg i Hu og blev trøstet.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Der betog mig en heftig Harme over de ugudelige, som forlade din Lov.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Dine Bud have været mine Sange i min Udlændigheds Hus.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, o Herre! og holdt din Lov.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Dette skete mig; thi dine Befalinger har jeg holdt.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Jeg sagde: Herren er min Del, jeg vil holde dine Ord.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Jeg bad ydmygt for dit Ansigt af ganske Hjerte: Vær mig naadig efter dit Ord!
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Jeg betænkte mine Veje, og jeg vil vende mine Fødder tilbage til dine Vidnesbyrd.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Jeg hastede og tøvede ikke med at holde dine Bud.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
De ugudeliges Garn omspændte mig; din Lov glemte jeg ikke.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Midt om Natten staar jeg op, at prise dig for din Retfærdigheds Domme.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Jeg har Samkvem med alle dem, som frygte dig, og med dem, som holde dine Befalinger.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Jorden er fuld af din Miskundhed, Herre! lær mig dine Skikke.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Du gjorde vel imod din Tjener, Herre! efter dit Ord.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Lær mig at faa god Sans og Forstand; thi jeg tror paa dine Bud.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Før jeg blev ydmyget, for jeg vild, men nu holder jeg dit Ord.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Du er god og gør godt; lær mig dine Skikke!
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
De hovmodige have opspundet Løgn imod mig; men jeg vil holde dine Befalinger af ganske Hjerte.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Deres Hjerte er følesløst som Fedt; men jeg forlyster mig ved din Lov.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Det var mig godt, at jeg blev ydmyget, at jeg kunde lære dine Skikke.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Din Munds Lov er mig bedre end tusinde Stykker Guld og Sølv.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Dine Hænder have skabt mig og beredt mig; giv mig Forstand, at jeg kan lære at kende dine Bud.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
De, som frygte dig, skulle se mig og glæde sig; thi jeg haaber paa dit Ord.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Herre! jeg ved, at dine Domme ere Retfærdighed, og at du af Trofasthed ydmygede mig.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Lad dog din Miskundhed være mig til Trøst efter dit Ord til din Tjener.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Lad din Barmhjertighed komme over mig, at jeg maa leve; thi din Lov er min Lyst.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Lad de hovmodige beskæmmes, thi uden Skel have de forurettet mig; men jeg vil grunde paa dine Befalinger.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Lad dem vende tilbage til mig, som frygte dig, og som kende dine Vidnesbyrd.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Lad mit Hjerte være fuldkomment efter dine Skikke, at jeg ikke skal beskæmmes.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Min Sjæl forsmægter af Længsel efter din Frelse; jeg haaber paa dit Ord.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Mine Øjne forsmægtede af Længsel efter dit Ord, idet jeg sagde: Naar vil du trøste mig?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Thi jeg var ligesom en Læderflaske i Røg; dine Skikke glemte jeg ikke.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Hvor mange ere vel din Tjeners Dage? naar vil du holde Dom over dem, som forfølge mig?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
De hovmodige grove Grave for mig, og de skikke sig ikke efter din Lov.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Alle dine Bud ere Trofasthed; uden Grund forfølger man mig; hjælp mig!
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
De havde paa et lidet nær ødelagt mig i Landet; men jeg forlod ikke dine Befalinger.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Hold mig i Live efter din Miskundhed, saa vil jeg bevare din Munds Vidnesbyrd.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Herre! dit Ord bestaar evindelig i Himlene.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt; du befæstede Jorden, og den stod fast.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
De bestaa endnu denne Dag efter dine Domme; thi de ere alle dine Tjenere.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Dersom ikke din Lov havde været min Lyst, da var jeg omkommen udi min Elendighed.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Jeg skal i Evighed ikke forglemme dine Befalinger; thi ved dem holdt du mig i Live.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Din er jeg; frels mig; thi jeg søger efter dine Befalinger.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
De ugudelige biede paa mig for at lægge mig øde; jeg vil give Agt paa dine Vidnesbyrd.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Jeg har set Ende paa al Fuldkommenhed; men dit Bud strækker sig saare vidt.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Hvor kær har jeg din Lov! den er min Tanke den ganske Dag.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Dine Bud gøre mig visere end mine Fjender; thi de ere for mig evindelig.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Jeg blev klogere end alle mine Lærere; thi dine Vidnesbyrd ere min Tanke.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Jeg er bleven forstandigere end de gamle; thi jeg har bevaret dine Befalinger.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Jeg holdt mine Fødder tilbage fra al Ondskabens Sti, at jeg kunde holde dit Ord.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Jeg afveg ikke fra dine Domme; thi du har lært mig det.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Hvor vare dine Ord søde for min Gane, mere end Honning for min Mund.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Jeg er bleven forstandig af dine Befalinger; derfor hader jeg al Løgnens Sti.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Dit Ord er en Lygte for min Fod og et Lys paa min Sti.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Jeg har svoret og holdt det, at jeg vilde bevare din Retfærdigheds Domme.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Jeg er saare plaget; Herre! hold mig i Live efter dit Ord.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, Herre! og lær mig dine Domme.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Jeg gaar altid med Livet i Hænderne; dog har jeg ikke glemt din Lov.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
De ugudelige lagde Snarer for mig; dog for jeg ikke vild fra dine Befalinger.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Jeg fik dine Vidnesbyrd til Arv evindelig; thi de ere mit Hjertes Glæde.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Jeg bøjede mit Hjerte til at gøre efter dine Skikke evindelig indtil Enden.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
De tvesindede hader jeg; men din Lov elsker jeg.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Du er mit Skjul og mit Skjold; jeg haaber paa dit Ord.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Viger fra mig, I onde! og jeg vil bevare min Guds Bud.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Ophold mig efter dit Ord, at jeg maa leve, og lad mig ikke blive til Skamme med mit Haab!
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Styrk mig, at jeg maa blive frelst, og jeg vil altid se hen til dine Skikke.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Du forkaster alle dem, som fare vild fra dine Skikke; thi deres Svig er Løgn.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Du lod alle de ugudelige paa Jorden svinde bort som Skum; derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Af Frygt for dig gyste min Krop, og jeg frygtede for dine Domme.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Jeg gjorde Ret og Retfærdighed; du vil ikke overgive mig til dem, som gøre mig Vold!
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Vær Borgen for din Tjener, ham til Bedste; lad de hovmodige ikke gøre mig Vold.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Mine Øjne forsmægte af Længsel efter din Frelse og efter din Retfærdigheds Ord.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Gør med din Tjener efter din Miskundhed, og lær mig dine Skikke!
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Jeg er din Tjener; undervis mig, at jeg maa kende dine Vidnesbyrd.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Det er Tid, at Herren gør noget; de have brudt din Lov.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Derfor elsker jeg dine Bud mere end Guld og mere end fint Guld.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Derfor holder jeg alle dine Befalinger om alle Ting for at være rette; jeg hader al Løgnens Vej.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Dine Vidnesbyrd ere underfulde; derfor bevarer min Sjæl dem.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Dine Ords Aabenbaring spreder Lys og gør de enfoldige forstandige.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Jeg oplod min Mund og higede; thi jeg havde Længsel efter dine Bud.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Vend dig til mig, og vær mig naadig efter din Vis imod dem, der elske dit Navn.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Befæst mine Trin ved dit Ord, og lad ingen Uret herske over mig!
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Udløs mig af Menneskers Vold, saa vil jeg holde dine Befalinger.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Lad dit Ansigt lyse over din Tjener, og lær mig dine Skikke!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Der nedflød Vandstrømme af mine Øjne, fordi man ikke holdt din Lov.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Du er retfærdig, Herre! og dine Domme ere retvise.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Du har sat dine Vidnesbyrd som Retfærdighed og Trofasthed overmaade.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Min Nidkærhed har lagt mig øde; thi mine Modstandere have glemt dine Ord.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Dit Ord er saare lutret, og din Tjener elsker det.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Jeg er liden og foragtet; men jeg glemmer ikke dine Befalinger.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Din Retfærdighed er Ret evindelig, og din Lov er Sandhed.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Angest og Trængsel ramte mig; dine Bud ere min Lyst.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Dine Vidnesbyrd ere Ret evindelig; undervis mig, saa lever jeg.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Jeg har raabt af ganske Hjerte; bønhør mig, Herre! jeg vil bevare dine Skikke.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Jeg har raabt til dig; frels mig, og jeg vil holde fast ved dine Vidnesbyrd.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Jeg kom aarle i Daggry og raabte; jeg har haabet paa dit Ord.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Mine Øjne vare vaagne før Nattevagterne for at grunde paa dit Ord.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Hør min Røst efter din Miskundhed; Herre! hold mig i Live efter dine Domme;
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
De nærmede sig, som jage efter Skændselsgerninger; de vare langt borte fra din Lov.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Nær er du, o Herre! og alle dine Bud ere Sandhed.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Jeg har forlængst hentet Kundskab af dine Vidnesbyrd; thi du har grundfæstet dem evindelig.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Se min Elendighed, og udfri mig; thi din Lov har jeg ikke glemt.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Udfør min Sag, og genløs mig; hold mig i Live efter dit Ord.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Frelsen er fjern fra de ugudelige; thi de søge ikke dine Skikke.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Stor er din Barmhjertighed, o Herre! hold mig i Live efter dine Domme!
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Mine Forfølgere og Modstandere ere mange; jeg har ikke bøjet mig fra dine Vidnesbyrd.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Jeg har set de troløse og væmmedes ved dem; thi de holde ikke dit Ord.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Se, hvor jeg har elsket dine Befalinger; Herre! hold mig i Live efter din Miskundhed.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Summen af dit Ord er Sandhed, og evig er al din Retfærdigheds Dom.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Fyrster forfulgte mig uden Aarsag, men mit Hjerte frygtede for dit Ord.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Jeg glæder mig over dit Ord som den, der finder et stort Bytte.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Jeg hader Løgn og har Vederstyggelighed dertil; din Lov elsker jeg.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Jeg lovede dig syv Gange om Dagen for din Retfærdigheds Dommes Skyld.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Der er stor Fred for dem, som elske din Lov, og der er ikke Anstød for dem.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Jeg ventede paa din Frelse, Herre! og jeg udførte dine Bud.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Min Sjæl holdt dine Vidnesbyrd, og jeg elskede dem saare.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Jeg holdt dine Befalinger og dine Vidnesbyrd; thi alle mine Veje ere aabenbare for dig.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Lad mit Raab komme nær for dit Ansigt, Herre! og undervis mig efter dit Ord!
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Lad min ydmyge Begæring komme for dit Ansigt; fri mig efter dit Ord!
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Mine Læber skulle udgyde Lovsang; thi du lærer mig dine Skikke.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Min Tunge skal genlyde af dit Ord; thi alle dine Bud ere Retfærdighed.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Lad din Haand være mig til Hjælp; thi jeg har udvalgt dine Befalinger.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Jeg har Længsel efter din Frelse, Herre! og din Lov er min Lyst.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Maatte min Sjæl dog leve og love dig, og dine Domme hjælpe mig!
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Jeg har faret vild; opsøg din Tjener som det fortabte Faar; thi dine Bud har jeg ikke glemt.
