Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
ALEF Blaženi oni kojih je put neokaljan, koji hode po Zakonu Jahvinu!
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
Blaženi oni koji čuvaju propise njegove, čitavim srcem njega traže;
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
koji ne čine bezakonje, već hode putovima njegovim.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Naredbe si svoje dao da se brižno čuvaju.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
O, kad bi čvrsti bili putovi moji da tvoja čuvam pravila!
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Neću se postidjeti tada kad budem pazio na zapovijedi tvoje.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Slavit ću te u čestitosti srca kad naučim sudove pravde tvoje.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Tvoja ću pravila čuvati: ne zapusti me nikada!
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
BET Kako će mladić čistim sačuvati put svoj? Čuvajući riječi tvoje.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Svim srcem svojim tebe tražim; ne daj da zastranim od zapovijedi tvojih.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
U srce pohranih riječ tvoju da protiv tebe ne sagriješim.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Blagoslovljen si, o Jahve, nauči me svojim pravilima.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Usnama svojim navješćujem sudove usta tvojih.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Putu se propisa tvojih radujem više no svemu bogatstvu.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Razmišljat ću o naredbama tvojim i putove ću tvoje razmatrat'.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Uživat ću u pravilima tvojim, riječi tvojih neću zaboravit'.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
GIMEL Milostiv budi meni, sluzi svojem, da živim i tvoje riječi čuvam.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Otvori oči moje da gledam divote tvoga Zakona!
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Ja sam došljak na zemlji, zapovijedi svoje nemoj od mene skrivati!
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Duša mi gine u svako doba žudeći za tvojim odlukama.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Oholima ti si zaprijetio: prokleti koji odstupaju od zapovijedi tvojih.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Uzmi s mene rug i sramotu, jer tvoje ja čuvam propise.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Pa nek' se sastaju knezovi i proti meni govore, tvoj sluga razmišlja o pravilima tvojim.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Jer tvoja su svjedočanstva uživanje moje, tvoja su pravila moji savjetnici.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
DALET Moja duša leži u prašini: po riječi svojoj vrati mi život.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Kazivao sam ti svoje putove i ti si me čuo: pravilima me svojim nauči.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Pokaži mi put odredaba svojih i o čudesima ću tvojim razmišljat'.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Suze roni duša moja od žalosti: po riječi svojoj ti me podigni!
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Daleko me drži od puta zablude i Zakonom me svojim obdari!
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Put istine ja sam odabrao, pred oči sam stavio odluke tvoje.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Uz propise tvoje ja čvrsto prianjam, o Jahve, nemoj me postidjeti!
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Ja kročim putem zapovijedi tvojih jer si mi prosvijetlio srce.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
HE Pokaži mi, Jahve, stazu pravila svojih i ja ću je čuvati do kraja.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Pouči me da se tvoga držim Zakona i čuvat ću ga svim srcem.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Uputi me stazom svojih zapovijedi, jer ja u njoj uživam.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Prikloni mi srce propisima svojim, a ne k pohlepi!
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Odvrati moje oči da ne vide ništavost, život mi čuvaj na putu svojemu!
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Ispuni svom sluzi obećanje koje si onima dao što te se boje.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Ukloni sramotu od koje strahujem, jer divni su tvoji sudovi.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Evo, čeznem za naredbama tvojim: pravdom me svojom poživi.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
VAU Nek' milost tvoja, o Jahve, dođe na mene i spasenje tvoje po tvom obećanju.
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Odgovorit ću onima koji me ruže, jer se uzdam u riječ tvoju.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Od mojih usta ne oduzmi riječ istine, jer se uzdam u sudove tvoje.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Tvoj ću Zakon čuvati uvijek i dovijeka.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Hodit ću putem prostranim, jer naredbe tvoje istražujem.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Pred kraljevima o tvojim ću propisima govorit' i zbunit' se neću.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
U zapovijedima tvojim moja je naslada jer ih ljubim.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Prema zapovijedima tvojim ja podižem ruke i o tvojim odredbama razmišljam.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
ZAJIN Spomeni se svoje riječi sluzi svojem kojom si mi dao nadu.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
U nevolji sva mi je utjeha što mi život čuva riječ tvoja.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Oholice me napadaju žestoko, ali ja od tvog Zakona ne odstupam.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Sjećam se, o Jahve, davnih sudova tvojih i to me tješi.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Bijes me hvata zbog grešnika koji tvoj Zakon napuštaju.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Tvoje su mi naredbe pjesma u zemlji kojom putujem.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Noću se spominjem, Jahve, imena tvojega i tvoj čuvam Zakon.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Evo što je želja moja: čuvati tvoje odredbe.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
HET Dio je moj, o Jahve - rekoh - da tvoje čuvam riječi.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Svim srcem lice tvoje ganuti hoću: smiluj mi se po svom obećanju.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Promislio sam putove svoje i k tvojem sam svjedočanstvu upravio noge.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Hitam i ne oklijevam da zapovijedi tvoje čuvam.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Opletoše me užeta grešnika, ali tvoga Zakona ja ne zaboravljam.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
U ponoći ustajem da te slavim zbog pravednih tvojih odluka.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Prijatelj sam svima koji te se boje i koji tvoje čuvaju naredbe.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Dobrote tvoje, Jahve, puna je zemlja; nauči me odredbama svojim.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
TET Učinio si dobro svom sluzi, Jahve, po riječi svojoj.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Nauči me razumu i znanju, jer u zapovijedi tvoje vjerujem.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Prije nego bjeh ponižen, lutao sam, ali sada tvoju čuvam riječ.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Ti si tako dobar i dobrostiv: nauči me pravilima svojim.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Oholi na me prijevare smišljaju, ali se ja svim srcem držim naredaba tvojih.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Srce im je poput sala bešćutno, a ja uživam u tvom Zakonu.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Dobro mi je što sam ponižen da bih tvoja naučio pravila.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Draži mi je zakon usta tvojih no tisuće zlatnika i srebrnika.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
JOD Tvoje me ruke stvoriše i oblikovaše; prosvijetli me da naučim zapovijedi tvoje.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Štovatelji tvoji videć' me vesele se, jer se u riječ tvoju ja pouzdah.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Znadem, o Jahve, da su ti sudovi pravedni i da si me s pravom ponizio.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Tvoja ljubav nek' mi bude tješiteljicom po obećanju koje si dao sluzi svom.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Nek' dođe na me milosrđe tvoje da poživim, jer Zakon tvoj moja je naslada.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Nek' se smetu oholi, jer me tlače nizašto, a ja ću o naredbama tvojim razmišljat'.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Nek' mi se priklone štovatelji tvoji i koji znaju tvoje zapovijedi.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Nek' mi srce savršeno bude u tvojim pravilima da ne budem postiđen.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
KAF Duša moja gine za tvojim spasenjem riječ tvoju željno čekam.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Oči mi čeznu za tvojom besjedom: kad ćeš mi donijeti utjehu?
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Kao mijeh u dimu postadoh, ali pravila tvojih ne zaboravih.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Koliko dana ima sluga tvoj? Kad ćeš suditi progonitelje moje?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Oholnici mi jame iskopaše: oni ne rade po Zakonu tvojemu.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Sve zapovijedi tvoje istina su sama: nekriva me gone, pomozi mi.
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Umalo me smrviše u zemlji, ali naredaba tvojih ja ne ostavljam.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Po svojoj me milosti poživi i čuvat ću svjedočanstvo tvojih usta.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
LAMED Dovijeka, o Jahve, riječ tvoja ostaje, stalna poput nebesa.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
od koljena do koljena tvoja je vjernost; učvrstio si zemlju i ona stoji.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Po tvojim zakonima stoje zauvijek jer sve tebi služi.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Da nije tvoj Zakon uživanje moje, propao bih u nevolji svojoj.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Naredaba tvojih neću zaboravit' dovijeka, jer po njima ti me oživljavaš.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Tvoj sam, Gospodine: spasi me, jer tvoje ja ištem naredbe.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Bezbožni vrebaju da me upropaste, ali ja na tvoje pazim propise.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Svakom savršenstvu vidim granicu, a zapovijed tvoja nema granica.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
MEM O, kako ljubim Zakon tvoj, po cio dan o njemu razmišljam.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Tvoja me zapovijed mudrijim učini od dušmana mojih jer ona je sa mnom vječito.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Umniji sam od svih svojih učitelja jer razmišljam o svjedočanstvima tvojim.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Razumniji sam i od staraca jer tvoje čuvam naredbe.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Zla puta klone mi se noge da riječ tvoju sačuvam.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Od tvojih sudova ne odstupam, jer ti si me poučio.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Kako su slatke nepcu mom riječi tvoje, od meda su slađe ustima mojim.
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Po tvojim naredbama postajem razuman, stoga mrzim sve putove lažne.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
NUN Tvoja riječ nozi je mojoj svjetiljka i svjetlo mojoj stazi.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Kunem se i čvrsto odlučujem, i riječ ću održati: pravedne ću tvoje slijedit' odluke.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
U nevolji sam velikoj, Jahve, po riječi me svojoj poživi.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Prinose usta mojih primi, Jahve, uči me sudovima svojim.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Život mi je u pogibelji neprestanoj, ali tvog Zakona ja ne zaboravljam.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Grešnici mi postaviše zamku, ali ne skrećem od tvojih naredaba.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Svjedočanstva tvoja vječna su mi baština, ona su radost mome srcu.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Prignuh srce da vrši naredbe tvoje uvijek i do kraja.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
SAMEK Ja mrzim one koji su dvostruka srca, a ljubim Zakon tvoj.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Ti si moj štit i moj zaklon, u tvoju se riječ ja uzdam.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Odstupite od mene, zlikovci: držat ću zapovijedi Boga svoga.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Podrži me po svom obećanju i živjet ću; nemoj da se u svojoj nadi postidim.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Pomozi mi i spasit ću se, na tvoja ću pravila svagda paziti.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Ti prezireš one koji odstupaju od pravila tvojih jer je lažna misao njihova.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
K'o hrđu zlotvore zemlje uklanjaš, zato ljubim tvoje propise.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Moje tijelo dršće od straha pred tobom, sudova tvojih ja se bojim.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
AJIN Činim što je pravo i pravedno, ne predaj me tlačiteljima mojim.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Založi se za slugu svojega da me ne satru oholice!
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Moje oči ginu od čežnje za spasenjem tvojim, za tvojom riječi pravednom.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Učini sluzi svom po svojoj dobroti i nauči me pravilima svojim.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Ja sam sluga tvoj: prosvijetli me da upoznam tvoje propise.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Čas je, o Jahve, da se javiš: oskvrnuše Zakon tvoj.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Stoga ljubim zapovijedi tvoje više no zlato, zlato žeženo.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
Zato hodim po odredbama tvojim, mrski su mi svi lažni putovi.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
PE Divna su tvoja svjedočanstva, stoga ih čuva duša moja.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Objava riječi tvojih prosvjetljuje, bezazlene urazumljuje.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Otvaram usta svoja zadahtan u žudnji jer čeznem za zapovijedima tvojim.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Obrati se k meni i milostiv mi budi kao onima koji ljube ime tvoje.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Korake mi upravljaj po svom obećanju da nikakva opačina ne ovlada mnome.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Izbavi me od nasilja ljudskog, i naredbe tvoje ja ću čuvati.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Licem svojim obasjaj slugu svog i nauči me pravilima svojim!
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Potoci suza potekoše mi iz očiju jer se Zakon tvoj ne čuva.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
SADE Pravedan si, Jahve, i pravi su sudovi tvoji.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Dao si Zakon pravedan i vjeran veoma.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Revnost me moja izjeda jer moji tlačitelji zaboravljaju riječi tvoje.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Tvoje su riječi prokušane veoma, zato ih tvoj sluga ljubi.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Malen sam i prezren, ali naredaba tvojih ne zaboravljam.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Pravda je tvoja pravda vječita i Zakon tvoj sama istina.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Tjeskoba me i nevolja snađe, al' tvoje su zapovijedi uživanje moje.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Vječna je pravda tvojeg svjedočanstva, prosvijetli me i živjet ću.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
KOF Iz svega srca vapijem, Jahve, usliši me: tvoja ću pravila čuvati.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
K tebi vapijem, spasi me, tvojeg ću se držat' svjedočanstva.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Pretječem zoru i molim za pomoć, u tvoje se riječi uzdam.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Oči moje straže noćne pretječu da razmišljam o besjedi tvojoj.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Po svojoj dobroti, Jahve, glas mi poslušaj, i po svojoj odluci poživi me.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Primiču se koji me podlo progone, daleko su oni od Zakona tvojega.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
A ti si blizu, Jahve, i vjerne su sve zapovijedi tvoje.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Odavno znam za tvoje propise da si ih sazdao zasvagda.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
REŠ Pogledaj na nevolju moju, izbavi me, jer Zakona tvog ne zaboravih.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Parnicu moju brani, po svom obećanju poživi me!
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Daleko je spasenje od grešnika jer za pravila tvoja ne mare.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Veliko je, o Jahve, tvoje smilovanje: po odlukama svojim poživi me.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Mnogi me progone i tlače, od tvojih svjedočanstava ja ne odstupam.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Otpadnike vidjeh i zgadiše mi se jer tvojih riječi ne čuvaju.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Gle, naredbe tvoje ljubim, o Jahve: po dobroti svojoj poživi me.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Srž je riječi tvoje istina, vječan je sud pravde tvoje.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
ŠIN Mogućnici me progone nizašto, al' samo pred tvojim riječima srce mi dršće.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Radujem se besjedama tvojim kao onaj koji se domogao velika plijena.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Mrzim na laž, grsti mi se ona, a ljubim tvoj Zakon.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Sedam puta na dan tebe hvalim zbog pravednih sudova tvojih.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Koji tvoj Zakon ljube, velik mir uživaju, ni o što se oni ne spotiču.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Pomoć tvoju čekam, o Jahve, tvoje zapovijedi izvršavam.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Moja duša čuva propise tvoje i ljubi ih veoma.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Čuvam tvoje naredbe i svjedočanstvo tvoje, jer svi su putovi moji pred tobom.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
TAU Vapaj moj, Jahve, nek' do tebe dopre, po svojoj me riječi prosvijetli.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Nek' molitva moja dođe pred lice tvoje, po svojoj me riječi izbavi.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Usne moje nek' zapjevaju pohvalnu pjesmu jer si me naučio pravilima svojim.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Nek' mi pjeva jezik o riječi tvojoj, jer zapovijedi su tvoje sve pravedne.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Nek' mi ruka tvoja na pomoć bude jer odabrah tvoje naredbe.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Jahve, za tvojim spasenjem čeznem, uživam u tvom Zakonu.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Nek' živi duša moja i neka te hvali, a tvoji sudovi nek' mi na pomoć budu!
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
K'o ovca izgubljena ja zalutah: o, potraži slugu svojega jer zapovijedi tvoje ja ne zaboravih.
