Salme 119
1 Salige de, hvis Vandel er fulde, som vandrer i HERRENs Lov.
Coek koi om ai loklam ah caeh ah, Angraeng ih kaalok to pazui kaminawk loe tahamhoih.
2 Salige de, der agter på hans Vidnesbyrd, søger ham af hele deres Hjerte.
A thuih ih loknawk to pakuem moe, palungthin boih hoiah anih pakrong kami loe tahamhoih.
3 de, som ikke gør Uret, men vandrer på hans Veje.
Nihcae loe zaehaih sah o ai; anih ih loklam ah caeh o.
4 Du har givet dine Befalinger, for at de nøje skal holdes.
Na loklam to loktangta hoi pazui hanah kaicae khaeah nang thuih.
5 O, måtte jeg vandre med faste Skridt, så jeg holder dine Vedtægter!
Aw, na paek ih loknawk to pazui thai hanah, lam nang patuek!
6 Da skulde jeg ikke blive til - Skamme, thi jeg så hen til alle dine Bud.
Na paek ih loknawk boih to ka pakuem nahaeloe, azathaih ka tongh mak ai.
7 Jeg vil takke dig af oprigtigt Hjerte, når jeg lærer din Retfærds Lovbud.
Katoeng na lokcaekhaih kam tuk naah, poektoenghaih hoiah nang to kang pakoeh han.
8 Jeg vil holde dine Vedtægter, svigt mig dog ikke helt!
Nang paek ih loknawk to ka pazui han; aw kai hae na pahnawt hmah roe ah.
9 Hvorledes holder en ung sin Vej ren? Ved at bolde sig efter dit Ord.
Kawbangmaw qoengthuem kami mah a caehhaih loklam to ciimsak thai tih? Na lok baktih toengah khosakhaih rang hoiah ni ciimsak tih.
10 Af hele mit Hjerte søger jeg dig, lad mig ikke fare vild fra dine Bud!
Palungthin boih hoiah nang to kang pakrong; Aw, nang paek ih loknawk hoi nam khraengsak hmah.
11 Jeg gemmer dit Ord i mit Hjerte for ikke at synde imod dig.
Na nuiah zaehaih ka sak han ai ah, na lok to palung thungah ka suek boeh.
12 Lovet være du, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Aw Angraeng, taham na hoih! Nang paek ih loknawk to na patuk ah.
13 Jeg kundgør med mine Læber alle din Munds Lovbud.
Na pakha thung hoi tacawt na loknawk boih to pakha hoiah ka taphong boeh.
14 Jeg glæder mig over dine Vidnesbyrds Vej, som var det al Verdens Rigdom.
Hmuenmae congca hoi angraeng parai kami baktiah, na thuih ih loknawk pongah anghoehaih ka tawnh.
15 Jeg vil grunde på dine Befalinger og se til dine Stier.
Na loknawk to ka poek moe, na loklamnawk doeh ka khet han.
16 I dine Vedtægter har jeg min Lyst, jeg glemmer ikke dit Ord.
Nang paek ih loknawk pongah kang hoe, na lok to ka pahnet mak ai.
17 Und din Tjener at leve, at jeg kan holde dit Ord.
Ka hing moe, na lok pazui thai hanah, na tamna khaeah kahoih hmuen to sah ah.
18 Oplad mine Øjne, at jeg må skue de underfulde Ting i din Lov.
Na kaalok thungah dawnrai hmuennawk ka hnuk thai hanah, ka mik hae na paong pae ah.
19 Fremmed er jeg på Jorden, skjul ikke dine Bud for mig!
Long ah angvin ah ka oh; nang paek ih loknawk to kai khae hoi hawk ving hmah.
20 Altid hentæres min Sjæl af Længsel efter dine Lovbud.
Na lokcaekhaih ka poek loiah ka hinghaih amro boeh.
21 Du truer de frække; forbandede er de, der viger fra dine Bud.
Na lokpaekhaihnawk hoiah amkhraeng ving, amoek kami hoi tangoeng ih kaminawk to nang mah na thuitaek.
22 Vælt Hån og Ringeagt fra mig, thi jeg agter på dine Vidnesbyrd.
Nang thuih ih loknawk ka pazui pongah, kasaethuihaih hoi hnaphnaehaih to kai khae hoi na takhoe pae ving ah.
23 Om Fyrster oplægger Råd imod mig, grunder din Tjener på dine Vedtægter.
Angraengnawk mah kai kasae ang thuih o; toe na tamna loe nang paek ih loknawk ni ka poek.
24 Ja, dine Vidnesbyrd er min Lyst, det er dem, der giver mig Råd.
Na thuih ih loknawk loe kang hoehaih hoi kai han poekhaih paekkung ah oh.
25 I Støvet ligger min Sjæl, hold mig i Live efter dit Ord!
Ka hinghaih loe maiphu thungah anghnut sut, na lok baktih toengah na hingsak ah.
26 Mine Veje lagde jeg frem, og du bønhørte mig, dine Vedtægter lære du mig.
Ka caehhaih loklam kawng ka thuih naah, nang pathim; nang paek ih loknawk to kai han na patuk ah.
27 Lad mig fatte dine Befalingers Vej og grunde på dine Undere.
Nang thuitaekhaih loklamnawk to na panoeksak ah; to tiah nahaeloe dawnrai hmuennawk to ka poek tih.
28 Af Kummer græder. min Sjæl, oprejs mig efter dit Ord!
Palungset pongah ka hinghaih angpho sut boeh; na lok hoiah tha na caksak ah.
29 Lad Løgnens Vej være langt fra mig og skænk mig i Nåde din Lov!
Alinghaih loklam thung hoi ka loih thai hanah, tahmenhaih hoi na kaalok to na paek ah.
30 Troskabs Vej har jeg valgt, dine Lovbud attrår jeg.
Kai loe loktang lam to ka qoih moe, na lokcaekhaih ka hmaa ah ka suek boeh.
31 Jeg hænger ved dine Vidnesbyrd, lad mig ikke beskæmmes, HERRE!
Na thuih ih loknawk to kacakah ka patawnh boeh; Aw Angraeng, azathaih na tongsak hmah.
32 Jeg vil løbe dine Buds Vej, thi du giver mit Hjerte at ånde frit.
Ka palungthin nam ongsak boeh pongah, na thuih ih loklam pongah ka cawnh han.
33 Lær mig, HERRE, dine Vedtægters Vej, så jeg agter derpå til Enden.
Aw Angraeng, na thuih ih loknawk pazuihaih loklam to na patuk ah; to loklam to boeng khoek to ka pazui han.
34 Giv mig Kløgt, så jeg agter på din Lov og holder den af hele mit Hjerte.
Na kaalok to ka pazui hanah, panoek thaihaih to na paek ah; ue, kaalok to palungthin boih hoiah ka pazui han.
35 Før mig ad dine Buds Sti, thi jeg har Lyst til dem.
Nang paek ih loknawk hoiah loklam na patuek ah; to loklam ah ni anghoehaih ka tawnh.
36 Bøj mit Hjerte til dine Vidnesbyrd og ej til uredelig Vinding.
Ka palung hae khithaih bangah na ai ah, na thuih ih loknawk bangah paqoi ah.
37 Vend mine Øjne bort fra Tant, hold mig i Live ved dit Ord!
Atho kaom ai hmuennawk khet han ai ah ka mik hae paqoi ving ah; na loklam ah na hingsak ah.
38 Stadfæst for din Tjener dit Ord, så jeg lærer at frygte dig.
Nang zithaih tawn, na tamna khaeah na lok to caksak ah.
39 Hold borte fra mig den Skændsel, jeg frygter, thi dine Lovbud er gode.
Na lokcaekhaih loe hoih baktih toengah, ka zit koek ih kasaethuihaih to na la pae ving ah.
40 Se, dine Befalinger længes jeg efter, hold mig i Live ved din Retfærd!
Khenah, nang paek ih loknawk to ka poek khing; na toenghaih bangah na hingsak ah.
41 Lad din Miskundhed komme over mig, HERRE, din Frelse efter dit Ord,
Aw Angraeng, na tahmenhaih rang hoiah na lok baktih toengah, na pahlonghaih kai khaeah angzo nasoe.
42 så jeg har Svar til dem, der spotter mig, thi jeg stoler på dit Ord.
Na lok ah oephaih ka tawnh pongah, kai kasae thui kami to lok ka pathim han.
43 Tag ikke ganske Sandheds Ord fra min Mund, thi jeg bier på dine Lovbud.
Ka pakha thung hoiah loktang lok to na la pae ving hmah; na lokcaekhaih ah ni oephaih to ka suek.
44 Jeg vil stadig holde din Lov, ja evigt og altid;
Na kaalok to dungzan hoi dungzan khoek to ka pazui han.
45 jeg vil vandre i åbent Land, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Nang patuk ih loknawk to ka pakrong pongah, pakaahaih om ai ah ka caeh han.
46 Jeg vil tale om dine Vidnesbyrd for Konger uden at blues;
Nang paek ih loknawk to siangpahrangnawk hmaa ah ka thuih han, azathaih ka tongh mak ai.
47 jeg vil fryde mig over dine Bud, som jeg højlige elsker;
Kai loe ka palung ih, na lokpaekhaih ah kang hoe tih boeh.
48 jeg vil udrække Hænderne mod dine Bud og grunde på dine Vedtægter.
Ka palung ih na lokpaekhaih bangah ban ka payangh tahang moe, nang patuk ih loknawk to ka poek han.
49 Kom Ordet til din Tjener i Hu, fordi du har ladet mig håbe.
Na tamna khaeah paek ih lok to panoek poe ah, to lok hoiah ni oephaih to nang paek.
50 Det er min Trøst i Nød, at dit Ord har holdt mig i Live.
Patangkhang naah hae lok mah monghaih ang paek; na lok mah ni kai ang hingsak.
51 De frække hånede mig såre, dog veg jeg ej fra din Lov.
Amoek kaminawk mah kai ang pahnui o thuih; toe kai loe na kaalok hoiah kam khraeng ving ai.
52 Dine Lovbud fra fordum, HERRE, kom jeg i Hu og fandt Trøst.
Aw Angraeng, canghnii ih lokcaekhaihnawk to ka pakuem poe pongah, monghaih to ang paek.
53 Harme greb mig over de gudløse, dem, der slipper din Lov.
Kasae kaminawk hoi na kaalok pahnawt kaminawk pongah, palungphuihaih mah kai ang pazawk.
54 Dine vedtægter blev mig til Sange i min Udlændigheds Hus.
Nang patuk ih lok loe kholong ka caehhaih ahmuen kruekah kai ih laa ah oh.
55 Om Natten kom jeg dit Navn i Hu, HERRE, jeg holdt din Lov.
Aw Angraeng, khoving ah, na hmin to ka poek moe, na kaaloknawk to ka pazui.
56 Det blev min lykkelige Lod: at agte på dine Befalinger.
Nang paek ih loknawk ka pazuihaih loe ka sakzong ih hmuen ah oh boeh.
57 Min Del er HERREN, jeg satte mig for at holde dine Ord.
Aw Angraeng, nang loe kai taham ah na oh; na loknawk to ka pazui han, tiah ka thuih boeh.
58 Jeg bønfaldt dig af hele mit Hjerte, vær mig nådig efter dit Ord!
Palungthin boih hoiah nang to kang pakrong boeh; na thuih ih lok baktih toengah na tahmen ah.
59 Jeg overtænkte mine Veje og styred min Fod tilbage til dine Vidnesbyrd.
Ka caehhaih loklamnawk ka poek naah, nang paek ih loknawk bangah khok ka takan boeh.
60 Jeg hasted og tøved ikke med at holde dine Bud.
Nang paek ih loknawk loe akra ai, karangah ka pazui roep.
61 De gudløses Snarer omgav mig, men jeg glemte ikke din Lov.
Kasae kaminawk mah kai ang tuk o; toe na kaalok to ka pahnet ai.
62 Jeg, står op ved Midnat og takker dig for dine retfærdige Lovbud.
Katoengah lok na caek pongah, aqum ah kang thawk moe, nang khaeah kawnhaih lok ka thuih han.
63 Jeg er Fælle med alle, der frygter dig og holder dine Befalinger.
Kai loe nang zithaih tawn kaminawk hoi nang paek ih loknawk pazui kaminawk boih ih, ampui ah ka oh.
64 Jorden er fuld af din Miskundhed, HERRE, lær mig dine Vedtægter!
Aw Angraeng, long loe na tahmenhaih hoiah koi; na thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
65 Du gjorde vel mod din Tjener, HERRE, efter dit Ord.
Aw Angraeng, na lok baktih toengah, na tamna khaeah kahoih hmuen to na sah pae ah.
66 Giv mig Forstand og indsigt, thi jeg tror på dine Bud.
Nang paek ih loknawk to ka tang pongah, palunghahaih hoi kahoih lokcaekhaih to na paek ah.
67 For jeg blev ydmyget, for jeg vild, nu holder jeg dit Ord.
Loklam kam khraeng ving pongah, nang thuitaek vai boeh; toe vaihi loe na lok to ka tahngai boeh.
68 God er du og gør godt, lær mig dine Vedtægter!
Nang loe na hoih, na sak ih hmuen doeh hoih; nang paek ih thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
69 De frække tilsøler mig med Løgn, men på dine Bud tager jeg hjerteligt Vare.
Amoek kaminawk mah amsawnlok hoiah kai ahmin ang set o sak; toe nang paek ih loknawk to palungthin boih hoiah ka pazui han.
70 Deres Hjerte er dorskt som Fedt, jeg har min Lyst i din Lov.
Nihcae ih palung loe moithawk baktiah amkhawk; toe kai loe na kaalok ah anghoehaih ka tawnh.
71 Det var godt, at jeg blev ydmyget, så jeg kunde lære dine Vedtægter.
Nang paek ih thuitaekhaih loknawk to kam tuk thai hanah, patangkhanghaih loe kai hanah hoih.
72 Din Munds Lov er mig mere værd end Guld og Sølv i Dynger.
Na pakha pong ih kaalok loe kai hanah, sui hoi sumkanglung sangto pongah doeh hoih kue.
73 Dine Hænder skabte og dannede mig, giv mig Indsigt; så jeg kan lære dine Bud!
Na ban hoiah nang sak moe, krang ah nang coengsak; nang paek ih loknawk kam tuk thai hanah, panoekthaihaih to na paek ah.
74 De, der frygter dig, ser mig og glædes, thi jeg bier på dit Ord.
Na lok ah oephaih ka suek pongah, nang zithaih tawn kaminawk mah ang hnuk o naah anghoe o tih.
75 HERRE, jeg ved, at dine Bud er retfærdige, i Trofasthed har du ydmyget mig.
Aw Angraeng, nang loe toenghaih hoiah lok na caek, na oepthohhaih hoiah ni kai patang nang khangsak, tito ka panoek.
76 Lad din Miskundhed være min Trøst efter dit Ord til din Tjener!
Na tamna khaeah na suek ih lok baktih toengah, na palungnathaih mah monghaih na paek nasoe, tiah lawk ka thuih.
77 Din Barmhjertighed finde mig, at jeg må leve, thi din Lov er min Lyst.
Ka hing thai hanah, na palungnathaih kai khaeah om nasoe; na kaalok loe kang hoehaih ah oh.
78 Lad de frække beskæmmes, thi de gør mig skammelig Uret, jeg grunder på dine Befalinger.
Amoek kaminawk loe takung tidoeh om ai ah ka nuiah sethaih sak o pongah, azat o nasoe; toe kai loe nang patuk ih loknawk to ka pakuem han.
79 Lad dem, der frygter dig, vende sig til mig, de, der kender dine Vidnesbyrd.
Nang zithaih tawn kami hoi na thuih ih loknawk panoek kaminawk loe, nang khaeah amlaem o let nasoe.
80 Lad mit Hjerte være fuldkomment i dine Vedtægter, at jeg ikke skal blive til Skamme.
Azat ka tong han ai ah, nang thuitaekhaih loknawk pongah ka palung hae coek koi om ai ah om nasoe.
81 Efter din Frelse længes min Sjæl, jeg bier på dit Ord.
Na pahlonghaih to ka koeh loiah, ka pakhra thazok sut boeh; toe kai loe na lok ah ni oephaih to ka suek.
82 Mine Øjne længes efter dit Ord og siger: "Hvornår mon du trøster mig?"
Ka miknawk mah na lok to danh, toe hnu ai; natuek naah maw kai nang mongsak tih? tiah ka thuih.
83 Thi jeg er som en Lædersæk i Røg, men dine Vedtægter glemte jeg ikke.
Kai loe kazaek moihin pailang baktiah ni ka oh sut boeh, toe nang thuitaekhaih loknawk to ka pahnet ai.
84 Hvor langt er vel din Tjeners Liv? Når vil du dømme dem, der forfølger mig?
Na tamna ih ni loe nasetto maw akra vop tih? Kai pacaekthlaek kaminawk to natuek naah maw lok na caek han?
85 De frække grov mig Grave, de, som ej følger din Lov.
Na kaalok baktih na ai ah, amoek kaminawk mah kai hanah tangqom ang takaeh pae o.
86 Alle dine Bud er trofaste, med Løgn forfølger man mig, o hjælp mig!
Nang paek ih loknawk boih loe oepthoh; tidoeh na ai ah nihcae mah kai ang pacaekthlaek o; na bom ah.
87 De har næsten tilintetgjort mig på Jorden, men dine Befalinger slipper jeg ikke.
Long nuiah nihcae mah kai ang tamit o tom boeh, toe na paek ih loknawk to ka pahnawt sut ai.
88 Hold mig i Live efter din Miskundhed, at jeg kan holde din Munds Vidnesbyrd.
Nam lunghaih hoiah ka hinghaih hae pathawk ah, to tiah ni pakha hoi na thuih ih loknawk to ka pakuem thai tih.
89 HERRE, dit Ord er evigt, står fast i Himlen.
Aw Angraeng, na lok loe van ah, dungzan khoek to cak.
90 Din Trofasthed varer fra Slægt til Slægt, du grundfæsted Jorden, og den står fast.
Na oepthohhaih loe angzo han koi caanawk dung khoek to cak; long loe na caksak ih baktih toengah, oh poe.
91 Dine Lovbud står fast, de holder dine Tjenere oppe.
Na sakzong ih atawk loe vaihni khoek to cak, to sak ih hmuennawk loe na tamna ah ni oh o boih.
92 Havde din Lov ej været min Lyst, da var jeg omkommet i min Elende.
Na kaalok to kang hoehaih ah om ai nahaeloe, patangkhanghaih hoiah kang hmaa tih boeh.
93 Aldrig i Evighed glemmer jeg dine Befalinger, thi ved dem holdt du mig i Live.
Nang patuk ih loknawk to natuek naah doeh ka pahnet mak ai; to loknawk hoiah ni nang hingsak.
94 Din er jeg, frels mig, thi dine Befalinger ligger mig på Sinde.
Na pahlong ah, nang ih hmuen ah ni ka oh; kai loe nang patuk ih loknawk to ni ka pakrong.
95 De gudløse lurer på at lægge mig øde, dine Vidnesbyrd mærker jeg mig.
Kasae kaminawk loe kai hum hanah zing o; toe kai loe na thuih ih loknawk ni ka poek han.
96 For alting så jeg en Grænse, men såre vidt rækker dit Bud.
Kacung bit baktiah kamtueng hmuennawk boih loe boenghaih oh, tiah ka hnuk; toe nang paek ih loknawk loe paroeai kawk.
97 Hvor elsker jeg dog din Lov! Hele Dagen grunder jeg på den.
Aw na lok hae kawkruk maw ka palung! Athun qui ka poek.
98 Dit Bud har gjort mig visere end mine Fjender, thi det er for stedse mit.
Ka misanawk pongah nang paek ih loknawk mah palung ang hasak kue; to loknawk loe ka taengah oh o poe.
99 Jeg er klogere end alle mine Lærere, thi jeg grunder på dine Vidnesbyrd.
Na thuih ih loknawk to ka poek pongah, kai patuk kaminawk boih pongah panoekhaih ka tawnh kue.
100 Jeg har mere Forstand end de gamle; jeg agter på dine Bud.
Nang patuk ih loknawk to ka pazui pongah, canghnii ih kaminawk pongah doeh panoekhaih ka tawnh kue.
101 Jeg holder min Fod fra hver Vej, som er ond, at jeg kan holde dit Ord.
Na lok tahngaih thai hanah, kasae loklamnawk thungah khok ka takan ai.
102 Fra dine Lovbud veg jeg ikke, thi du underviste mig.
Nang patuk boeh pongah, na lokcaekhaih thung hoiah kam khraeng ai.
103 Hvor sødt er dit Ord for min Gane, sødere end Honning for min Mund.
Ka pataeng naah na loknawk loe kawkruk maw luep! ue, ka pakha ah loe khoitui pongah doeh luep kue!
104 Ved dine Befalinger fik jeg Forstand, så jeg hader al Løgnens Vej.
Nang patuk ih loknawk rang hoiah palunghahaih to ka hnuk; to pongah katoeng ai loklamnawk boih to ka hnukma.
105 Dit Ord er en Lygte for min Fod, et Lys på min Sti.
Na lok loe ka khok hanah hmaithaw ah oh moe, ka caehhaih loklam hanah aanghaih ah oh.
106 Jeg svor en Ed og holdt den: at følge dine retfærdige Lovbud.
Katoeng na lokcaekhaih pazui han, tiah lokkamhaih to ka caksak han.
107 Jeg er såre ydmyget, HERRE, hold mig i Live efter dit Ord!
Paroeai patang ka khang; Aw Angraeng, na lok baktih toengah, na pathawk ah.
108 Lad min Munds frivillige Ofre behage dig, HERRE, og lær mig dine Lovbud!
Aw Angraeng, ka pakha mah koehhaih baktiah paek ih hmuen to nang talawk pae hanah, kang hnik; na lokcaekhaihnawk to na patuk ah.
109 Altid går jeg med Livet i Hænderne, men jeg glemte ikke din Lov.
Ka hinghaih loe ka ban ah ni oh poe; toe na kaalok to ka pahnet ai.
110 De gudløse lægger Snarer for mig, men fra dine Befalinger for jeg ej vild.
Kasae kaminawk mah kai hanah thaang ang patung pae o; toe kai loe nang paek ih loknawk hoi kam khraeng ving ai.
111 Dine Vidnesbyrd fik jeg til evigt Eje, thi de er mit Hjertes Glæde.
Na thuih ih loknawk loe kai hanah dungzan qawk ah oh moe, ka palung anghoehaih ah oh.
112 Jeg bøjed mit Hjerte til at holde dine Vedtægter for evigt til Enden.
Nang thuitaekhaih loknawk boeng khoek to pazui poe hanah, ka palungthin hae ka paongh.
113 Jeg hader tvesindet Mand, men jeg elsker din Lov.
Poek angphae kaminawk to ka hnukma; toe na kaalok loe ka palung.
114 Mit Skjul og mit Skjold er du, jeg bier på dit Ord.
Nang loe ka buephaih hoi kai pakaahaih ah na oh; na lok ah oephaih ka tawnh.
115 Vig fra mig, I, som gør ondt, jeg vil holde min Guds Bud.
Nangcae kahoih ai hmuen sah kaminawk, kai khae hoi tacawt oh; ka Sithaw mah paek ih loknawk to ka pazui han.
116 Støt mig efter dit Ord, at jeg må leve, lad mig ikke beskæmmes i mit Håb!
Ka hing thai hanah, na lok baktih toengah na patawn ah; oephaih ka tawnh pongah na zatsak hmah.
117 Hold mig oppe, at jeg må frelses og altid have min Lyst i dine Vedtægter!
Ka loih hanah, na patawn ah; nang thuitaekhaih loknawk to ka pazui poe han.
118 Du forkaster alle, der farer vild fra dine Vedtægter, thi de higer efter Løgn.
Na thuitaekhaih loknawk hoi amkhraeng kaminawk boih to na pahnawt; nihcae loe aling hanah lok amlai o.
119 For Slagger regner du alle Jordens gudløse, derfor elsker jeg dine Vidnesbyrd.
Kami zae, long kaminawk boih to sum aek baktiah na takhoe baat pongah, na thuih ih loknawk to ka palung.
120 Af Rædsel for dig gyser mit Kød, og jeg frygter for dine Lovbud.
Nang kang zit loiah ka tasoeh; na lokcaekhaihnawk to ka zit.
121 Ret og Skel har jeg gjort, giv mig ikke hen til dem, der trænger mig!
Kai loe kamsoem lokcaekhaih hoi toenghaih to ka sak boeh; kai hnaphnae kaminawk khaeah na caeh taak hmah.
122 Gå i Borgen for din Tjener, lad ikke de frække trænge mig!
Na tamna kai ka hoih thai hanah na caksak ah; amoek kaminawk mah na pacaekthalek o hmah nasoe.
123 Mine Øjne vansmægter efter din Frelse og efter dit Retfærds Ord.
Na pahlonghaih hoi na toenghaih loknawk to, mik hoiah ka khet.
124 Gør med din Tjener efter din Miskundhed og lær mig dine Vedtægter!
Na palungnathaih baktih toengah, na tamna khaeah sah rae ah loe, nang thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
125 Jeg er din Tjener, giv mig Indsigt, at jeg må kende dine Vidnesbyrd!
Kai loe na tamna ah ni ka oh; na thuih ih loknawk ka panoek thai hanah, thaikophaih to na paek ah.
126 Det er Tid for HERREN at gribe ind, de har krænket din Lov.
Aw Angraeng, vaihi loe na toksakhaih atue ah ni oh boeh; nihcae loe na kaalok to phraek o boeh.
127 Derfor elsker jeg dine Bud fremfor Guld og Skatte.
Sui pongah doeh, ue, atui kaciim sui pongah doeh, nang paek ih loknawk to ka palung kue.
128 Derfor følger jeg oprigtigt alle dine Befalinger og hader hver Løgnens Sti.
To pongah nang paek ih loknawk boih loe toeng tiah ka poek; katoeng ai loklamnawk boih loe ka hnukma.
129 Underfulde er dine Vidnesbyrd, derfor agted min Sjæl på dem.
Na thuih ih loknawk loe dawnrai han oh; to pongah ka pakhra mah pazui.
130 Tydes dine Ord, så bringer de Lys, de giver enfoldige Indsigt.
Amtuengsak ih na loknawk mah aanghaih to ang paek moe, panoek ai kaminawk hanah panoekthaihaih to a paek.
131 Jeg åbned begærligt min Mund, thi min Attrå stod til dine Bud.
Na paek ih loknawk to ka poek loiah, angpho hoiah pakha ka aang sut boeh.
132 Vend dig til mig og vær mig nådig, som Ret er for dem, der elsker dit Navn!
Na hmin palung kaminawk khaeah na sak ih baktih toengah, palungnathaih hoiah na khen ah.
133 Lad ved dit Ord mine Skridt blive faste og ingen Uret få Magten over mig!
Na lok hoiah ka khok tangkannawk hae toengsak ah; zaehaih mah na uk hmah nasoe.
134 Udløs mig fra Menneskers Vold, at jeg må holde dine Befalinger!
Nang patuk ih loknawk to ka pazui thai hanah, pacaekthlaekhaih thung hoiah na loisak ah.
135 Lad dit Ansigt lyse over din Tjener og lær mig dine Vedtægter!
Na tamna nuiah na mikhmai to pansak ah loe, nang thuitaekhaih loknawk to na patuk ah.
136 Vand i Strømme græder mine Øjne, fordi man ej holder din Lov.
Kaminawk mah na kaalok to pazui o ai pongah, ka mik hoiah mikkhraetui vapuituinawk baktiah longh.
137 Du er retfærdig, HERRE, og retvise er dine Lovbud.
Aw Angraeng, nang loe na toeng, na lokcaekhaihnawk doeh toeng.
138 Du slog dine Vidnesbyrd fast ved Retfærd og Troskab så såre.
Na thuih ih loknawk loe toeng moe, oepthoh.
139 Min Nidkærhed har fortæret mig, thi mine Fjender har glemt dine Ord.
Ka misanawk mah na thuih ih loknawk pahnet o ving boeh pongah, poekhaih tha ang zok o sak sut boeh.
140 Dit Ord er fuldkommen rent, din Tjener elsker det.
Na lok loe ciim parai; to pongah na tamna mah palung.
141 Ringe og ussel er jeg, men dine Befalinger glemte jeg ikke.
Kai loe takpum thoengkae moe, hnap han koi kami ah ka oh; toe nang paek ih loknawk to ka pahnet ai.
142 Din Retfærd er Ret for evigt, din Lov er Sandhed.
Na toenghaih loe dungzan khoek to oh, na lok loe loktang ah oh.
143 Trængsel og Angst har ramt mig, men dine Bud er min Lyst.
Raihaih hoi patanghaih mah kai ang khuk khoep boeh; toe nang paek ih loknawk loe kang hoehaih ah oh.
144 Dine Vidnesbyrd er Ret for evigt, giv mig indsigt, at jeg må leve!
Na thuih ih katoeng loknawk loe dungzan khoek to cak; ka hinghaih hanah, panoekthaihaih to na paek ah.
145 Jeg råber af hele mit Hjerte, svar mig, HERRE, jeg agter på dine Vedtægter.
Palungthin boih hoiah ka hangh, Aw Angraeng, na tahngai pae ah! Nang thuitaekhaih loknawk to ka pazui han.
146 Jeg råber til dig, o frels mig, at jeg kan holde dine Vidnesbyrd!
Nang khaeah kang hang; na thuih ih loknawk pazui thai hanah, na pahlong ah.
147 Årle råber jeg til dig om Hjælp, og bier på dine Ord.
Akhawnbang khawnthaw ah nang khaeah kang hangh; na lok ah oephaih ka tawnh.
148 Før Nattevagtstimerne våger mine Øjne for at grunde på dit Ord.
Na lok ka poek hanah, qum taning ah kang lawt.
149 Hør mig efter din Miskundhed, HERRE, hold mig i Live efter dit Lovbud!
Nam lunghaih baktih toengah ka hanghaih lok hae na tahngai pae ah; Aw Angraeng, na lokcaekhaih baktih toengah, na pathawk ah.
150 De, der skændigt forfølger mig, er mig nær, men de er langt fra din Lov.
Kasae poekhaih pazui kaminawk loe kasae sak hanah kai khaeah anghnaih o aep; toe nihcae loe na kaalok hoiah angthla o.
151 Nær er du, o HERRE, og alle dine Bud er Sandhed.
Aw Angraeng, nang loe na zoi, nang paek ih loknawk boih loe loktang lok ah oh.
152 For længst vandt jeg Indsigt af dine Vidnesbyrd, thi du har grundfæstet dem for evigt.
Na thuih ih loknawk loe dungzan khoek to na caksak boeh, tito canghnii hoi ni ka panoek boeh.
153 Se min Elende og fri mig, thi jeg glemte ikke din Lov.
Na kaalok to ka pahnet ai pongah, patang ka khanghaih hae na poek pae ah loe, na pahlong ah.
154 Før min Sag og udløs mig, hold mig i Live efter dit Ord!
Kai hae angsak haih ah loe, na krang ah; na lok baktih toengah na hingsak ah.
155 Frelsen er langt fra de gudløse, thi dine Vedtægter ligger dem ikke, på Sinde.
Kasae kaminawk loe na thuitaekhaih loknawk to pakrong o ai pongah, pahlonghaih hoiah angthla o.
156 Din Barmhjertighed er stor, o HERRE, hold mig i Live efter dine Lovbud!
Aw Angraeng, na palungnathaih loe len parai; na lokcaekhaihnawk baktih toengah kai hae na hingsak ah.
157 Mange forfølger mig og er mig fjendske, fra dine Vidnesbyrd veg jeg ikke.
Kai pacaekthlaek kami hoi ka misanawk loe pop o parai; toe kai loe na thuih ih loknawk hoiah kam khraeng ai.
158 Jeg væmmes ved Synet af troløse, der ikke holder dit Ord.
Nihcae loe na lok pazui o ai pongah, oep om ai kaminawk to ka khet naah ka panuet.
159 Se til mig, thi jeg elsker dine Befalinger, HERRE, hold mig i Live efter din Miskundhed!
Nang patuk ih loknawk kawkruk maw ka palung, tito panoek ah; Aw Angraeng, nam lunghaih ah na hingsak ah.
160 Summen af dit Ord er Sandhed, og alt dit retfærdige Lovbud varer evigt.
Na lok loe tangsuek na hoi boeh ni loktang ah oh; katoeng lok na caekhaihnawk boih loe dungzan khoek to cak.
161 Fyrster forfulgte mig uden Grund, men mit Hjerte frygted dine Ord.
Takung om ai ah angraegnawk mah kai ang pacaekthlaek o; toe ka palungthin mah loe na lok to zit.
162 Jeg glæder mig over dit Ord som en, der har gjort et vældigt Bytte.
Pop parai hmuenmae hnu kami baktih toengah, kai loe na lok pongah ni anghoehaih ka tawnh.
163 Jeg hader og afskyr Løgn, din Lov har jeg derimod kær.
Kai loe amsawnlok to ka hnukma moe, ka panuet, toe na kaalok loe ka palung.
164 Jeg priser dig syv Gange daglig for dine retfærdige Lovbud.
Na caek ih katoeng lok pongah, nito naah vai sarihto nang kang pakoeh.
165 Megen Fred har de, der elsker din Lov, og intet bliver til Anstød for dem.
Na kaalok palung kaminawk loe kalen parai monghaih to tawnh o; nihcae to tih mah doeh pakha mak ai.
166 Jeg håber på din Frelse, HERRE, og jeg har holdt dine Bud.
Aw Angraeng, na pahlonghaih to ka zing moe, nang paek ih loknawk to ka pazui boeh.
167 Min Sjæl har holdt dine Vidnesbyrd, jeg har dem såre kære.
Na thuih ih loknawk to palungthin boih, ka hinghaih boih mah pazui boeh.
168 Jeg holder dine Befalinger og Vidnesbyrd, thi du kender alle mine Veje.
Nang patuk ih loknawk hoi na thuih ih loknawk to ka pazui boeh; ka loklamnawk boih loe na hmaa ah oh.
169 Lad min Klage nå frem for dit Åsyn, HERRE, giv mig Indsigt efter dit Ord!
Aw Angraeng, ka hanghaih lok hae na hmaa ah pha nasoe; na lok baktih toengah panoekhaih na paek ah.
170 Lad min Bøn komme frem for dit Åsyn, frels mig efter dit Ord!
Tahmen kang hnikhaih lok hae na hmaa ah pha nasoe; na thuih ih lok baktih toengah na loisak ah.
171 Mine Læber skal synge din Pris, thi du lærer mig dine Vedtægter.
Nang thuitaekhaih loknawk to nang patuk naah, ka pahni mah pakoehhaih lok to thui tih.
172 Min Tunge skal synge om dit Ord, thi alle dine Bud er Retfærd.
Nang paek ih loknawk boih loe toeng pongah, ka palai mah na lok to laa ah sah tih.
173 Lad din Hånd være mig til Hjælp, thi jeg valgte dine Befalinger.
Nang patuk ih loknawk to ka qoih boeh pongah, na ban mah kai na bomh nasoe.
174 Jeg længes efter din Frelse, HERRE, og din Lov er min Lyst.
Aw Angraeng, na pahlonghaih hnuk han ka koeh phi boeh; na kaalok loe kang hoehaih ah oh.
175 Gid min Sjæl må leve, at den kan prise dig, og lad dine Lovbud være min Hjælp!
Nang kang pakoeh thai hanah, ka pakhra hae na pathawk ah; na lokcaekhaihnawk mah na bomh nasoe.
176 Farer jeg vild som det tabte Får, så opsøg din Tjener, thi jeg glemte ikke dine Bud.
Kai loe tuu kanghmaa baktiah loklam kang hmang sut boeh; na tamna to pakrong ah; nang paek ih loknawk to ka pahnet ai.
